II.
De nyere Filosofer.
En Drikkevise.
(1854)

✂ Da Hegel engang laved Puns,
og Punschen just var i sin Vorden,
269 forstod han først rigtig tilbunds
den højere logiske Orden;
han saae, hvordan Sukker og Rom
gik op i en højere Sfære,
og flux til den Visdom han kom,
at Alting man bør mediere.

✂ Selv Kant havde megen Respekt
for alle en Ruus' Konsekvenser,
og derfor han udtalte kjækt:
»Fornuften har og sine Grænser!«
Ja sige vi maa til hans Pris,
han filosoferte ved Bollen!
Thi derfor begribeligviis
han snakker saa meget om »Sollen«.

✂ Og Fichte, han sagde som vi,
med Blikket paa Vindrue-Saften,
at man skulde »gjøre sig fri« -
forstaar sig: om Løverdag Aften!
Paa 01 og paa Vin var han klog,
og Disken var ej af hans Tanke,
men i sit barbariske Sprog
saa kaldte han »Disken« en »Skranke«.

✂ Naar Folk sagde, Punschen var stærk
og tilmed i rigeligt Kvantum,
Cartesius raabte: Bemærk,
de omnibus est dubitandum!
270 Han selv vilde grunde sin Dom,
han selv vilde smage dens Kræfter,
og smagte til Bollen var tom -
kom Venner, og følger ham efter!