Richardt, Chr. De nyere Filosofer.

II. De nyere Filosofer. En Drikkevise. (1854)

Da Hegel engang laved Puns,
og Punschen just var i sin Vorden,
269 forstod han først rigtig tilbunds
den højere logiske Orden;
han saae, hvordan Sukker og Rom
gik op i en højere Sfære,
og flux til den Visdom han kom,
at Alting man bør mediere.

Selv Kant havde megen Respekt
for alle en Ruus' Konsekvenser,
og derfor han udtalte kjækt:
»Fornuften har og sine Grænser!«
Ja sige vi maa til hans Pris,
han filosoferte ved Bollen!
Thi derfor begribeligviis
han snakker saa meget om »Sollen«.

Og Fichte, han sagde som vi,
med Blikket paa Vindrue-Saften,
at man skulde »gjøre sig fri« -
forstaar sig: om Løverdag Aften!
Paa 01 og paa Vin var han klog,
og Disken var ej af hans Tanke,
men i sit barbariske Sprog
saa kaldte han »Disken« en »Skranke«.

Naar Folk sagde, Punschen var stærk
og tilmed i rigeligt Kvantum,
Cartesius raabte: Bemærk,
de omnibus est dubitandum!
270 Han selv vilde grunde sin Dom,
han selv vilde smage dens Kræfter,
og smagte til Bollen var tom -
kom Venner, og følger ham efter!