Ved Løvspring.

✂ Hvor Skoven dog er ung og frisk!
See, Bøgen dækker op sin Disk
med grønne Kræmmerhuse;
det unge Krat
har Fjer i Hat,
og alle Bække bruse.

✂ Skovbunden blinker blaat og hvidt,
hvor Bien gjør en vims Visit
hos Myren og hos Billen;
24 og Sivet staar
og nejer for
sin unge Moder, Kilden.

✂ Mariehøns i broget Ham
sig sole hos en Hanekam,
som de var i Familje;
i Dalens Ly
fremtitter bly
den søde Klokke-Lilje.

✂ Og hist den alleryngste Snegl
forsøger sig for fulde Sejl,
men krybe kan han ikke;
det er for svært!
Han har kun lært
det første Tag: at ligge.

✂ Kun Bregnen staar endnu forknyt,
og krænger sine Vifter blødt,
og synes fast at sove;
den tænker paa
de Tider graa,
da Bregnerne var Skove.

✂ Og Egen trodser Vaarens Værk,
og strækker sig saa muskelstærk,
og vejer sine Kræfter:
Smaa Bøgeskud
spring I kun ud!
Jeg kommer lidt bagefter!

✂ Med Fuglesangen gaar det smaat,
men Gjøgen i sit grønne Slot
er kommen paa sin Hylde;
utrættelig
hun øver sig
som Skovenes Sibylle.

✂ Ja alt er nyt og friskt og ungt!
og hvem kan aande vintertungt
i disse lyse Telte,
hvor Haabet staar
med Krans om Haar
og broget Blomsterbelte!