Richardt, Chr. Danmark. Ved Studenter-Jubilæet 1848-74.

Danmark. Ved Studenter-Jubilæet 1848-74.

Det var et Aar, da Danmark skjalv.
Men Nød og Meen
slog op det unge Frihedshvalv,
slog ned hver Jegets Afgudskalv,
299 slog Ild, saa der blev Heel af Halv,
og Viljen een!
Hvor græd vi som af samme Bryst,
hvor sang vi ved vor Julidyst,
hvor var vi dog i Nød og Lyst
som Een!

Saa kom et Aar, da Danmark laa
i Tvivl for Tro,
da ingen Stjerneglimt vi saae,
da overalt var Taager graa,
da Fuglesangen gik istaa
for Ørnens Klo;
da Danmarks Løve, Fortids Vagt,
af Tvedragt som af Overmagt
blev selv lig Bronceløven flakt
i To.

Men Han, som løfted Danmarks Vaar
af Havets Skjød,
som vogtet har i tusind Aar
hin Modersmaalets Abildgaard,
med Ydunsfrugt mod dybest Saar,
for Orm og Død, -
Han Løven sammensmelte kan,
og hele vort værkbrudne Land,
og vække Kjærlighedens Brand
af Glød.

Saa mindes kun vor Foraarstid
med Haab og Mod!
300 Og blev det end en Sommer strid,
endnu forinden Vinter hvid
kan Høsten vorde klar og blid
og Danmark god!
Vort Land, som gav os Viv og Ven,
tag Du vor Kraft, brug os som Mænd!
Og stig saa ungt og karsk igjen
af Tidens Flod!