Richardt, Chr. For Kvinden. (Ved Upsalensernes Besøg 1852.)

For Kvinden. (Ved Upsalensernes Besøg 1852.)

Sagnrige Bølger hilse mildt iaften
Brødrenes Færd;
fordum de saae, hvordan vi spildte Kraften,
Sværd imod Sværd:
Tvedragtens Pil, i Blindheds Esse hamret,
sad i vor Moders blødende Bryst;
og i Hjertekamret
var der saa tyst.

113

Nu skal hun kaste karsk den gamle Krykke,
smile paany!
Sønnerne tre vil atter hende bygge
fredsæle Ly:
Hallen er rejst, og endt er Sværdedansen;
men der er tomt, hvor Storken skulde bo:
Hvo skal binde Kransen,
Roserne sno?

Manden er haard, men Nordens fagre Kvinde
yndig og blid!
Hun skal i Kransen Bøgeløvet binde,
Hægblomsten hvid;
mild skal hun ind i Fruerstuen træde;
Reenhed og Ro vil følge hende næst;
Lykkens Fugl vil bede
selv sig til Gjæst.

Trofast i Haab vi fremad ville haste,
Er hun os god!
Manddom og Mod er Runerne, vi kaste
for hendes Fod;
højt i vort Banner hendes Billed flagre!
saa kan vi Sydens Storme byde Trods:
Kvinderne de fagre
kæmpe med os!

114