Indhold
- Danmark. (Efter den første slesvigske Krig.)
- Nordens Eenhed.
- Studentersang.
- For Sverrig og Norge.
- For Kvinden. [Nordens Kvinder]
- Balvise.
- Rejsesang.
- Studentervise.
- Filistervise.
- For Danmark.
- Ved en Skoleskovtur.
- Fest-Kantate.
- Danmarks Frihed.
- C. M. Wengel.
- Nordens Kirke.
- Ved Løvspring.
- Den Lovende.
- Til Vedbenden
- Vuggevise.
- Paa Koncerten.
- Tulte.
- Efter Stormen.
- Tonerne.
- I Kirken.
- Fuglekvidder.
- Paa Kastelsvejen.
- Paa Badehuset.
- Paa Kvisten.
- Stambogsblad.
- Lær mig Nattens Stjerne.
- Modersorg.
- Korsets Vej.
- Til Solen.
- Hr. Mikkel.
- Vuggerne.
- Mellem Gravene.
- Ved Juletid. [Sneen ligger tæt og blød]
- Savoyarddrengens Sang.
- Efteraarsstormen.
- Beethovenske Stemninger.
- Faer skal sove.
- Frieri.
- Texter.
- Æblerne.
- Sophia-Moskeen.
- Ved det døde Hav.
- I Nazareth.
- Thabor.
- Hjemvee.
- Santa Rosalia.
- Til Madonna.
- En Munk.
- Julen i Rom.
- Et romersk Æsel.
- Tyrkisk Justits.
- Telegrafen over St. Gotthard.
- Studereliv.
- Ved Indvielsen af Studenterforenings-Bygningen.
- Studenter-Jubilæum.
- For Kvinden. (Ved Upsalensernes Besøg 1852.)
- Efter Upsalatoget.
- Til J. P. E. Hartmann. (I Studentersangforeningen d. 30 Novbr. 1860.)
- Til Georg Forchhammer.
- Natur-Forskningen.
- Ved en Skolehøjtid.
- Carl Johannes Nissen.
- Marie Brøndsted.
- Ved Skovkapellets Indvielse.
- Søndagmorgen.
- Solen og Jorden.
- Det Onde.
- Den yderste Dag.
- Øjeblikket.
- Til en norsk Gut.
- Philosophen og hans Søn.
- To i Baaden.
- Texter.
- Virtuos og Publikum.
- Ved Havnen.
- Danmark. (5 Juni 1861.)
- Kongens Skaal.
- Ved Kongens Hjemkomst fra sin Sommerrejse.
- Ved Prinsesse Alexandras Afrejse.
- Frederiksborg.
- Et Aar.
- Ved Lærkens Komme.
- Foraarsblomster.
- Plovmandens Sang.
- Sædemandens Sang.
- Skjærsommer.
- Den gamle Skovvej.
- Naturen og Kunsten.
- Dragonhesten.
- En skikkelig Mand.
- Helene.
- Nattens Røster.
- Smålandspigen.
- Aja Sophia
- Normannen.
- Pigen fra Libanon.
- Tornerose.
- Til de svenske og norske Frivillige.
- For Norden.
- Fra »Nordisk Højtid«.
- Foraarsvise. [Til Skoven gik der Bud paa Bud]
- Ældre Studenterviser.
- Kirsten Piils
- Concert-Indledning.
- Ved Herlufsholms Trehundredaarsfest.
- Peter Severin Lund.
- Til Kong Christian den Niende.
- Til Enkedronning Caroline Amalie.
- Ved Indvielsen af en Folkehøjskole.
- Til Slesvigerne.
- Volmerslaget.
- Adam Oehlenschlägers Minde.
- Septembertid.
- Paa Møens Klint.
- Danmark. Ved Studenter-Jubilæet 1848-74.
- Kong Frederik den Syvende.
- Stormfloden.
- Grundlovsvise.
- Gyldendalske Boghandels Hundredaarsfest.
- En Drikkevise.
- Til C. Hostrup. Ved »Gjenboernes« Jubilæum 1869.
- Til H. C. Andersen. Den 6te September 1869.
- Fra Studentermødet.
- Mødet i Norge.
- Johan Henrik Thomander.
- Skyttesang. [Med Krumveje ofte man slaar sig tiltaals]
- Ved et Diamantbryllup.
- Ved et Jubilæum.
- Henrik Hertz.
- Emilie Monrad.
- Ole Strøm.
- Adolf Knudsen.
- Emanuel Richardt.
- Ved et Lærermøde.
- Ved Kirkemødet.
- Fra Aarets Tider. 1 - 4.
Alle forekomster
Nordens Kvinde.
✂
Det lysner over Norden fra Frejas blanke Rok,
men Freja selv hun lyser i Nordens Jomfruflok;
og synger vi om hende, da gjør vi ikke stort,
da gjør vi kun det Samme, som Fædrene har gjort.
✂
Thi Kvindenavn var altid et Frihedsnavn i Nord,
og hvem har været stærkest, mon Freja eller Thor?
Han hamred med sin Mjølner i Thursepander graa,
men Hjertets spæde Hamren den maatte hunforstaa.
✂
Han aag med sine Bukke, han sprængte Ur og Fjeld,
hun sprængte Laas og Lukke for dybest Sjælevæld;
han trodsed Jætteborgen, hugg Klipperne i Flis,
men Du var stærk i Sorgen, graadfagre Vanadis!
✂
Og var hun af de stærke, saa er hun det endnu,
hun løfter al vor Gjerning, hun binder al vor Hu;
jomfruelig som Birken, som Bøgen moderlig,
endnu hun kaarer Hælvten af Kæmperne for sig.
✂
Ja hver en lokket Jomfru, og hver en kranset Brud,
og om hun bærer Vadmel hvad eller Silkeskrud,
og hver en trofast Hustru, som leerad Modens Kram,
som laaner Mandens Tanke sin stærke Fjederham, -
✂
og hver en snehvid Moder, som Sønner signe kan,
og hver en lille Vildkat i Frejas lette Spand, -
dem alle, alle, alle, dem gjælder denne Sang,
men skulde vi dem nævne, saa blev den altfor lang.