• Mindst et ord
  • Alle ord
  • Som ordene står
  • Al tekst
  • Titel & forfatter
  • Anden person
  • Prosa
  • Vers & strofer
  • Dialog (drama)
  • Samlingstekst
  • Redaktionelt
Søgetips

Søgeresultater

Søg begrænsninger

Ny søgning Afgrænset til: Forfatter Bording, Anders Fjern begrænsning Forfatter: Bording, Anders Indeholder mest Vers & strofer Fjern begrænsning Indeholder mest: Vers & strofer

Søgeresultater

Ej nogen med fuld vigtig' ord

Ej nogen tid aff Aganippes kilde

En knude sammen knyt af guld och ædle steene

En Sommers Nat J tykken krat

EN Trofast ven/ som teer sig huld

ENd dog/ Her Broberg/ Jeg kand ey

ENddog/ Her Gjse/ jeg ey veed

Engel-søde Galathe

Epit: Ronsardi Poëtæ

Exeqvias Pelagus divisit et Ignis et Æther

F. M. Hardenb

For din schiønhed[s] høie trone

For intet faar mand intet

FOr meget och for lidet gjør

FOrelskte Hjerter/ fromme par

Forelskte hjerter/ ædle par

FOrsee dig nu Gradiv/ rym hen til andre Riger

Frisk op lad skaal och glass omgaa

Frisk op naar Dieffvelen giør sig vred

Fuld af Sorg og Hiertens Qvide

FUld aff Vunder/ fuld aff Kunst

Galathea Streng oc wild

GUDS Loffvis tvende Tafler er'

Guld och Sølff kand snart forsuinde

Hans Hanssøn voris gode ven

Har da hver een Jordens ende

Her GABEL, J fortørnes ej

HEr hviler Jeg saa stif som stok

HEr Melvin/ høy-fornemme Ven

Herre Gud, hvor længe

Hic jacet Dominus Magister

Hic jacet Jon Prest, qvi dedit suum

Hic situs est Bentzon superis invisus et imis

Hie ligt Her Schultus, der hies Kordt

Hie ligt Meister Peter im grunen grass

Holt dig stille Røde Morgen

HOlt stille med dit salte Vand

HUad art af Vers kand findis paa

Huad schal Rydtzer nu anfange

HVad er det for en Larm oc Bang

Hvad er O Gud din Miskundhed

Hvad kand ulykken nu

HVad lofligt vore Formænd her

HVad skal den rijge Pærle-krands

Hvad vilt du Dødelige

HVad vjse Mænd i fordum Tjd

HVem skal jeg min Angist Klage

HVem skarpen Torn fryctactig giør

Hvi fnyser saa den trodsig Hedensk hær

Hvi min Lykke sover du?

HVo frem ved Bogen acter ret

Hvor viit skal ô Dorinde Sig

HÆc est illa dies, qvæ tanti conscia gaudj

I Min indvol och mit hjerte

J Dødsens sidste Tjd en trofast ven at tjene

J mindes vel vor Barndoms Tid

J Nipske Nimpher færne Møer

J store giecker, J, som høyre vill' opstige

Ja milde naadsens Fader

Ja store Cimber Helt Høybaarne Gyldenløwe

JEg ikke noksom kand med Ord

Jeg kand ikke tie her

Jeg næfnes af det fine guld

Jeg takker Gud at Jeg er ey

Jo Reenere korn, io striidere halm

JT bedre Paafund ingen veed

Kand da Naturen af sit rige skjød ey gifve

Kand Jeg vell uden Klage

Klare Stierne Sylvia

Kom ædle Lius ald verdenss øye

Kom ædle Sindsens trøsterinde

KOm ædle Titan/ kom du store Verdens øye

Kom ô Skiønnist Hyrdemøe

Kunde nogen ting forhindre

LAd Sommer-Rosen sig med høye Farfver pryde

LArgiflui qvondam Permessi ad fluminis undas

Loed Gud ey mig omringe

Lof være Gud som har saa vel

LVgendi cineres et nunqvam lumine sicco

Lykken kommer, lykken gaar

Maa ieg ey med Lette Vinger

Maatte jeg af Hippocren

Med Faders suck och moders skrig

Med Hykelske retfærdighed

MEd Stiil och Pæn/ mand dig vel hen

Milde Soel hui lader du