1836.

✂ Jeg har ingen Smerte i min Sjæl,
Men jeg har heller ingen Glæde,
Jeg føler mig hverken ilde eller vel,
Jeg kan hverken lee eller græde;
Der er saa lidt, som gaar mig med,
Og de tusinde Vægter, som mig trykke,
Maa jeg roligt slæbe afsted,
Thi jeg har selv forspildt min Lykke.

✂ Jeg seer i næsten hver en Drøm
Min Moders fromme Øie
Og føler hendes Stemme øm
Sig over mit Hjerte bøie;
Hun er alvorlig, men ikke vred,
I min Arm tør jeg hende ei trykke,
Hun kjender min Synd, hun veed,
At jeg selv har forspildt min Lykke.

DEN 17de JULI 1837.

✂ I Haven glad jeg træder ud,
Mens Morgendæmringen svinder,
Og kan ei andet end takke Gud
For Smilet paa Rosens Kinder.

LIVET, DØDEN.

✂ Vi seile glat med Tidens Strøm
En Dag, en Nat til Morgenrøden,
Og vaagne vi da seent i Døden,
Saa var det Hele kun en Drøm,
En Drøm med Billeder i Taage, -
Hist skal vort Øie see og vaage!