✂
Lad os reise, lad os vandre,
Lad os fjernt i Verden gaae!
Lad os, enige med hverandre,
Evigt Stedet kun forandre,
Hvor vort Hjertes Blomst tør staae.
✂
Lad os enige og glade
Glemme Alt, hvad vi har lidt;
Alt det Mørke vi forlade,
I det Lyse kun vi bade
Vil vort Hjerte, frisk og frit.
✂
Gjennem Lande, over Strømme,
Under Himlen mild og varm
Lokker os de søde, ømme,
Ubestemte Længselsdrømme -
Lad os vandre Arm i Arm!
✂
Der er Død i denne Stilhed,
Denne døsig-sikkre Ro!
Liv der er i Fjeldets Vildhed,
I en sydlig Aftens Mildhed,
Hvor Cypres og Pigne groe.
✂
Liv der er i disse Haller,
Hvor de store Mestres Værk
Vor Begeistrings Suk fremkalder,
Og en Sæd i Tanken falder,
Som gjør Aanden rig og stærk.
✂
Liv der er i disse Sale
Under klare Lampers Krands,
Hvor de søde Nattergale
Stærke Lidenskaber male
Straalende med Toners Glands.
✂
Hist til Friheds Sang vi lytte
I de frie Frankers Stad;
Og i Schweizerbondens Hytte
Mødes vi med Gemsens Skytte
Og paa Stien følges ad.
✂
Borgens sjunkne Taarn vi gjester,
Stige over Grav og Vold;
Præke os de smuldne Rester
Ei, som alvorsfulde Præster,
Om en svunden, kraftig Old?
✂
Følge vi en kjæk Tyroler
Møisomt paa hans steile Fjeld?
249
Plukke, mens han lystigt jodler,
Alperoser og Violer,
Drikke af det klare Væld!
✂
Paa Venedigs Gader glide
I Canalgondolen vi;
See med Vemod, hvor de hvide
Pragtpalladser langsomt skride
Tomt og dødt vort Blik forbi.
✂
Høit fra Capitol du skue
Skal det store, stille Rom;
Tænde sødt din Andagts Lue
Under Buonarotis Bue
I St. Peters Helligdom.
✂
I den milde Aftenrøde
Ved Neapels krumme Strand,
See vi, under Rankens bløde
Gitter hist et Stevnemøde -
Unge, skjønne - hun og han.
✂
See, hvor sprudler her ei Saften
Af det rige Druevæld!
Tusind Hjerter spore Kraften,
Lystigt i den klare Aften
Dandses der en Tarantell.
✂
Las os reise! lad os vandre!
Lad os fjernt i Verden gaae!
Lad os, enige med hverandre,
Evigt Stedet kun forandre,
Hvor vor Elskovsblomst tør staae.
✂
Ud af Hjertet vil vi feie
Alt, hvad der er Slet og Smaat;
Samle paa vor Vandrings Veie
Os et broget, kostbart Eie
Af hvad der er Stort og Godt.
✂
Og for Verdens store Sjele,
Disse Glimt fra Lysets Hjem,
Vil vi andagtsfulde knæle,
Og i deres Kreds formæle
Tanken, som en Brud, med dem.
✂
Hade vil vi alt det Træge,
Kolde, Visne, Lave, Raae;
Men, hvad dybt et Sind kan qvæge,
Luttre, styrke og bevæge,
Kaste vi vor Længsel paa.
✂
Elske vil vi alt det Grønne,
Alt hvad der er frit og lyst;
Og for alt det Ædle, Skjønne,
Som vi dele, vil vi lønne
Huldt hinanden, Bryst mod Bryst.
✂
O, saa kom, min Elskerinde!
Kom og glem Dit Hjertes Qval.
Vil Du? - trofast skal Du finde
Mig paa Fjeldets stolte Tinde,
Som i stille Skyggedal.
✂
Trofast? - ak, Du veed det, Hulde!
At mit Hjerte, varmt og ømt,
251
I sin Elskovs rige, fulde
Verden kj ender ei til Kulde -
Ak, men Reisen - er kun drømt!