Winther, Christian Sangfuglen ved Oehlenschlägers Grav

SANGFUGLEN VED OEHLENSCHLAGERS GRAV.

De lagde ham ved Vintertid i Graven;
Men kjære Hænder fletted ømt af Blade
En fyldig Krands, at smukt det skulde lade,
Som var det Vaaren selv, der bragte Gaven.

Men næppe aanded Mildhed over Haven,
Saa kom en lille Fugl, een af de glade,
I Krandsens tørre Løvværk tog den Stade
Og sang: Min Rede? her just vil jeg lav'en.

I visne Løv jeg sidde vil og synge,
Mens Skoven med de friske Knopper pranger;
Jeg i hans søde Slummer vil indslynge
215 En Krands af Triller, klare Toneslanger,
Liig Himlens Gloria, hiin Engleklynge,
Der hisset jubler om den skjønne Sanger.