Winther, Christian Læg Vedbendranken om min Hat

Læg Vedbendranken om min Hat
Med Dine kjære, kjære Hænder!
Den kjøler, Kig en Sommernat,
Naar bankende min Tinding brænder.

Af Laurbær har jeg ingen tjent;
De er og her tillands saa rare.
Tidt var det maadeligt bevendt
Med dem, som stoltelig dem bare.

Et Egeløv er sagtens smukt;
Men nuomtide sees Hveranden,
Som sine smaa Bedrifters Frugt,
At faae en Agernkrands om Panden.

Vi Alle Tornekronen faae
I Livet med fra Morgenrøden;
Dog Roserne, som er derpaa,
Gjør, at- den bæres let til Døden.

Men Vedbend er mit Hjerte kjær,
Dens mørke, stille Blad ei pranger;
Den hyggelig og trofast er, -
Den passer netop for Din Sanger!

342

Den svale Vedbend paa min Hat,
Omlagt af Dine kjære Hænder,
Skal kjøle, liig en Sommernat,
Naar bankende min Tinding brænder.