Winther, Christian Jovist er Du fortryllende

✂ Jovist er Du fortryllende! -
Og mit Liv jeg leve vil
Al Din Herlighed hyldende
Ved Sang og Strængespil;
Dig heelt afspeilende
I Kjærlighedens Hav;
Der svinder jo det Feilende
Og synker som i Grav;
Thi veed Du ei, at Kjærlighed
Er just Dit rette Hjem?
Den bærer al Din Herlighed
Sødt straalende frem;
Den er det, som klarer jo
Og gjør det Dunkle lyst;
Den er det, som bevarer jo
En Himmel i vort Bryst!
Og naar engang de lægge mig
Paa Dødens kolde Seng,
Med Jordelinet dække mig,
Og stum er Harpens Stræng;
Og alt jeg ligger hyggelig
I Dødens milde Nat,
Og man spørger: »Var han lykkelig?«
Da reiser jeg mig brat
Og svarer høit: »Mig prydede
303 »Ei Laurens Hæderstegn,
»Ei qvæged eller frydede
»Mig Rigdoms gyldne Regn; -
»Men Hun - Hun har jo smykket mig
»Med Himlens bedste Navn,
»Og Hun - Hun har henrykket mig
»Til Salighedens Havn;
»Hun nævnede sin Sanger mig
»Og selv var hun min Brud, -
»Og Intet meer forlanger jeg
»Af Verden eller Gud!«