Indhold
- STUDENTERVISEChor.Chor.C hor.C...
- Studentervise
- Fadderne synge
- Indskrivter paa min Søsters Rokkebrev
- Vinterlandskab
- Phantasie
- Naar kommer Høsten
- Hilsen
- Flyv Fugl, Flyv
- Haandværkssvenden synger
- O! var jeg!
- Sonet
- Hvordan hun er?
- Rankens Datter
- Amor Jesuita
- Jeg elskte Fogdens Datter
- Ridder Kalv
- HVILE PAA VANDRINGEN.TONERNE.V...
- Hvile paa Vandringen
- Tonerne
- Vise
- Brev fra Kiel til Anna Mathea
- Sang i Dalen
- Sang paa Fjeldet
- Matrosen
- Elskovsseglet
- EN SOMMERNAT.USKYLDIGE ØNSKER....
- En Sommernat
- Uskyldige Ønsker
- Aftenmøde
- Sjelland
- Til Træet
- Vandring og Opdagelse
- Flugten til Amerika
- Dandsen i Skoven
- Vaabendragerens Eed
- LÆNGSEL.TIL BEPPINA.MIN SKAT.M...
- Længsel
- Til Beppina
- Min Skat
- Mathildes HÆnder
- Ravnens Qvide
- Vaarsang i Høst
- Violinspilleren ved Kilden
- Serenade
- Romanze
- En Ven
- TO ELSKENDE.
- To Elskende
- SERENADE VED STRANDBREDDEN.San...
- Serenade ved Strandbredden
- En Situation
- Bolero
- Uden Haab
- Forvandling
- Helene
- Tre Beilere
- I DET FRIE.EN FORTABT.FREGATTE...
- I det Frie
- En Fortabt
- Fregattens Hjemkomst
- TIL EN DIGTER.NATTEN.SOMMERLYS...
- Til en Digter
- Natten
- Sommerlyst
- En Moder til sin Søn
- Hun til Ham
- Amor Rex
- Efterklang
- KONG WOLMER PAA REISEN.
- Kong Wolmer paa Reisen
- TIL VINTER-LÆKKEN.EN HYTTE.TIL...
- Til Vinter-lærken
- En Hytte
- Til Storken
- Vaaren
- Til en Snegl
- Et Genre-billede
- Den hvide Hind
- Dandsen ved Glumsø
- Tre om Een
- Skatten
- I HJEMMET.HVILE.SKOVSANG.SKOVM...
- I Hjemmet
- Hvile
- Skovsang
- Skovminder
- Sommerfuglen
- GJENGANGEREN.I ROM 1854.DEN GR...
- Gjengangeren
- I Rom 1854
- Den Grønne Bog
- De to Kilder
- Stjernen
- Med Wessels Digte
- Til Ludvig Bødtcher
- Tak for sidst, Til Carl Ploug
- Hjemvee
- En Beiler
- Til En Kilde
- I Mai 1861
- Mit Hjem
- Sangfuglen ved Oehlenschlägers Grav
- Det Danske
- Henrik Pingel
- Sange fra »Genrebilleder«
- Motto.
- Den grønne Bog er for mit Øie ...
- Hvilende, Lukkende Tæt Dig i F...
- See, Lamperne blinke I Skoven ...
- Ak, mindes Du, vi kom fra Dand...
- JULI MAANED.EN SMAGSSAG.FRANSK...
- Juli Maaned
- En Smagssag
- Fransk OG Dansk
- Polka
- Smaa Riim
- 1836.DEN 17de JULI 1837.LIVET,...
- 1836
- Den 17de Juli 1837
- Livet, Døden
- TIL EEN
-
1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.11.12. Ro...
- Hverken Verden eller Du
- Saa Havets Brusen, den vældige Vind
- Du veed ei, hvor jeg er
- Jeg kjørte i dunkle Skove
- O, kunde jeg Dit Knæ dog favne
- Naar jeg skal døe, jeg mit Farvel
- Ud over Havets Mark, den øde
- Ved en Fuglekræmmers levende
- Kunde jeg Roser male
- Lad os reise, lad os vandre
- Bøgen skyder alt sit Blad
- Ved Veien paa en Steen jeg sad
- Jeg gik mig i Skoven saa eensom en Gang
- O, var Du her i denne By
- Dreng! - Du med de brune Lokker
- Tilgiv - tilgiv! jeg kan ei andet!
- Hvor Mangen søger ei med Qval
- Og var Du bleg, som Nattens Stjerne
- Hensjunken i mit Hjertes Drøm
- O, lad ei svinde
- Jeg gad saa gjerne være
- Al den Veemod og Smerte
- Jeg seer det grant, Du favre Qvinde!
- Har Du sovet sødt i Nat?
- Min Sjæl var viklet ind i Smertens Traade
- Der var saa ængsteligt i Haven!
- Skal jeg klage? skal jeg sukke?
- Mit Bryst var som en tropisk Egn
- Her midt blandt Dine Huus-Spioner
- Du vilde Hjerte! sov i Fred!
- Har Du alt længe sovet?
- Fuglen sværmer for Himlen
- Du vil ei troe, hvad jeg har sagt
- Der sittrer paa mine Læber
- Hvad mener du med dette hulde
- Der bygger en venlig Svale
- Tak, Elskte! for det Blomsterbrev
- Der var saa eensomt og saa stille
- Hverken Konge eller Dronning
- See til Jupiter, den Skjelm
- Paa Gaden over Stenene
- Lad dem synge, som de maae!
- Hil Dig, min Vandrings Lys!
- Løvet synker mat til Jord
- Naar Solens Blik kun sparsomt bryder
- Her hjemme i min Stue
- Saa fast mit Hjerte banker
- En Rosenstok, ustadig
- Hvor jeg af Længsel bæver
- Sov sødeligt i Dødens Skrin
- Jovist er Du fortryllende
- Naar Natten kaster sine Skygger
- Det er jo, som jeg tidt har sagt:
- Paa Landet skal Du leve
- Jeg kom til Skovens Bolig
- Jeg taug nu saalænge stille -
- Mig ingen Tid skal have bragt
- I Sommer, da vi havde det yndige Veir
- De see paa Dig med Øjne milde
- Svæv hid med al Din Pragt og Pryd
- Skulde der komme den Tid
- Over By, fra Taarnets Kroner
- Jo tiere jeg Dig seer - ak!
- Jeg mine Qvaler alle
- See, staaer ei der det unge Aar
- Jeg drømmer om Dig i Nattens Stund
- Jeg elsker Dig! - og aldrig rolig
- Min Tanke som en Svale let
- Naar Bølgen langsomt vugger
- I Skovens Høisale Falken graa
- O, hvergang min Tanke til Dig gaaer
- Der var Roser i Dale
- Jeg holder fast ved Dig, saa længe
- Du lader Ingen vide
- Naar Dagen er bortgangen
- De gamle Sagn fortælle
- Mig Himlen var saa vild og graa
- Det er nu engang i sin Orden
- Natten var mild og kjær
- Du er som Brød, det grove - fine
- Du er deilig! O, det nytter Dig ikke
- Hvor Skoven mest var øde
- Jeg hader dem, de lange Dage
- Han glemmer Dig ei!
- Her paa Deilighedens bløde
- Du lagde Din Haand jo paa min Kind?
- Læg Vedbendranken om min Hat
- I Din Haand, i den høire
- Jeg seer Dig hisset tydeligt
- Saae Du ei tidt en Svale
- Ret aldrig kan jeg glemme
- Jeg takker Dig for hver en Stund
- En lille Steen Du her modtage
- Den første gang, jeg Hende så
- Jeg kan ikke rigtig finde
- Vil Du t roe mig, naar jeg siger
- Jeg takker min Hustrue for hvert et Blik
- Jeg holder af Dig - Dig alene
- Jeg takker Gud, at han mig gav
- Hverken Verden eller Du
- Saa Havets Brusen, den vældige Vind
- Du veed ei, hvor jeg er
- Jeg kjørte i dunkle Skove
- O, kunde jeg Dit Knæ dog favne
- Naar jeg skal døe, jeg mit Farvel
- Ud over Havets Mark, den øde
- Ved en Fuglekræmmers levende
- Kunde jeg Roser male
- Lad os reise, lad os vandre
- Bøgen skyder alt sit Blad
- Ved Veien paa en Steen jeg sad
- Jeg gik mig i Skoven saa eensom en Gang
- O, var Du her i denne By
- Dreng! - Du med de brune Lokker
- Tilgiv - tilgiv! jeg kan ei andet!
- Hvor Mangen søger ei med Qval
- Og var Du bleg, som Nattens Stjerne
- Hensjunken i mit Hjertes Drøm
- O, lad ei svinde
- Jeg gad saa gjerne være
- Al den Veemod og Smerte
- Jeg seer det grant, Du favre Qvinde!
- Har Du sovet sødt i Nat?
- Min Sjæl var viklet ind i Smertens Traade
- Der var saa ængsteligt i Haven!
- Skal jeg klage? skal jeg sukke?
- Mit Bryst var som en tropisk Egn
- Her midt blandt Dine Huus-Spioner
- Du vilde Hjerte! sov i Fred!
- Har Du alt længe sovet?
- Fuglen sværmer for Himlen
- Du vil ei troe, hvad jeg har sagt
- Der sittrer paa mine Læber
- Hvad mener du med dette hulde
- Der bygger en venlig Svale
- Tak, Elskte! for det Blomsterbrev
- Der var saa eensomt og saa stille
- Hverken Konge eller Dronning
- See til Jupiter, den Skjelm
- Paa Gaden over Stenene
- Lad dem synge, som de maae!
- Hil Dig, min Vandrings Lys!
- Løvet synker mat til Jord
- Naar Solens Blik kun sparsomt bryder
- Her hjemme i min Stue
- Saa fast mit Hjerte banker
- En Rosenstok, ustadig
- Hvor jeg af Længsel bæver
- Sov sødeligt i Dødens Skrin
- Jovist er Du fortryllende
- Naar Natten kaster sine Skygger
- Det er jo, som jeg tidt har sagt:
- Paa Landet skal Du leve
- Jeg kom til Skovens Bolig
- Jeg taug nu saalænge stille -
- Mig ingen Tid skal have bragt
- I Sommer, da vi havde det yndige Veir
- De see paa Dig med Øjne milde
- Svæv hid med al Din Pragt og Pryd
- Skulde der komme den Tid
- Over By, fra Taarnets Kroner
- Jo tiere jeg Dig seer - ak!
- Jeg mine Qvaler alle
- See, staaer ei der det unge Aar
- Jeg drømmer om Dig i Nattens Stund
- Jeg elsker Dig! - og aldrig rolig
- Min Tanke som en Svale let
- Naar Bølgen langsomt vugger
- I Skovens Høisale Falken graa
- O, hvergang min Tanke til Dig gaaer
- Der var Roser i Dale
- Jeg holder fast ved Dig, saa længe
- Du lader Ingen vide
- Naar Dagen er bortgangen
- De gamle Sagn fortælle
- Mig Himlen var saa vild og graa
- Det er nu engang i sin Orden
- Natten var mild og kjær
- Du er som Brød, det grove - fine
- Du er deilig! O, det nytter Dig ikke
- Hvor Skoven mest var øde
- Jeg hader dem, de lange Dage
- Han glemmer Dig ei!
- Her paa Deilighedens bløde
- Du lagde Din Haand jo paa min Kind?
- Læg Vedbendranken om min Hat
- I Din Haand, i den høire
- Jeg seer Dig hisset tydeligt
- Saae Du ei tidt en Svale
- Ret aldrig kan jeg glemme
- Jeg takker Dig for hver en Stund
- En lille Steen Du her modtage
- Den første gang, jeg Hende så
- Jeg kan ikke rigtig finde
- Vil Du t roe mig, naar jeg siger
- Jeg takker min Hustrue for hvert et Blik
- Jeg holder af Dig - Dig alene
- Jeg takker Gud, at han mig gav
Alle forekomster
✂
Ret aldrig kan jeg glemme
Den allerførste Gang,
Da jeg min egen Stemme
Fik høre, at den sang;
Mit Øie stod i Lue,
Et Blus var paa min Kind,
Min Aande, som en Due,
Fløi ængsteligt ud og ind.
✂
Der lød mig som en Dundr en
Henover Himlens Blaae;
Der blev en saadan Undren
I hver min Tankes Vraa;
Der brændte saadan Længsel,
Saa lueheed en Tørst,
Det blev en Spørgen, Trængsel:
Hvad griber jeg nu først?
✂
Det var, som Vinger hæved
Mig op fra Jordens Skjød,
Igjennem Sjælen bæved
En Strøm af Vellyst sød;
346
Det var ret, som mit Øie
Blev mere skarpt og klart;
Det Dybe og det Høie
Mig syntes aabenbar't
✂
Mig smiled Jord og Himmel,
Mig vinked Busk og Træer,
Den hulde Blomstervrimmel
Den blev mig nok saa kjær;
Solen var mere gylden,
Og Himlen mere blaa,
Og dobbelt riig var Fylden
Af Nattens Stjerner smaa.
✂
Og for mit indre Øre
Vidt aabnet blev en Dør,
Fuglen, kunde jeg høre,
Sang sødere end før;
Mig Havets stolte Brusen
Meer streng, alvorlig var,
Som Orgelklang sin Susen
Hen om mig Vinden bar.
✂
Jeg fatted Kildens Rislen,
Naar den blandt Roser randt,
I Snogens sagte Hvislen
God Mening jeg fandt;
Og Katten, som sig strakte,
Og Hundens kjække Vov!
Selv i mit Indre vakte
En Stemning der, som sov.
✂
De vilde Dyr paa Marken,
Den Edderkop, som spandt,
347
Den blanke Fisk i Parken
Til sig min Tanke bandt;
Og Rankens klare Drue
Fik mig en anden Skik;
Der blev en himmelsk Lue
Af den jordiske Drik.
✂
Og Mennesket - den Gaade
Saa dunkel og saa sær,
Jeg prøved paa at raade,
Endskjøndt den er saa svær.
Jeg vovede at g jætte
Hans Hjertes fine Skrift
Og klart i Lys at sætte
Hans Tanke og Bedrift.
✂
Jeg tolked Fryd og Smerte
Med livligt Farvespil,
Som fra mit eget Hjerte
Jeg hentede dertil.
Var Sandhed reen fremstillet,
Og var der nogen Feil,
Saa var det dog et Billed
Ud af mit eget Speil.
✂
Om Usselhed, om Styrke
Jeg sang, om Elskov, Had;
Det Lyse og det Mørke
Det lod jeg følges ad.
For Skjønhed og for Ære
Mit Indre blev opladt,
Og kunde næppe bære
I Huus sin rige Skat! -
✂
Men langtid var jeg bange,
Jeg gyste selv saa tidt,
Naar mine lette Sange
Ud flagrede saa frit.
Fra Verden fjern og ene
Jeg fulgte Hjertets Trang;
Bag Rosenhækkens Grene
Helst luunt jeg sad og sang.
✂
Men snart jeg hørte sige:
»Han synger ganske net!«
Jeg følte Modet stige
Og Hjertet mere let.
Saa lod jeg mig da trykke,
Og saa var det forbi
Med Eensomhedens Lykke
Og det Skjultes Trylleri.
✂
Thi skjøndt jeg havde Glæde
Og næsten ingen Sorg
Af hvad jeg monne qvæde
I Hytte og i Borg,
Var jeg dog tidt bedrøvet
Og mindre fri og glad,
End da, som Fugl bag Løvet,
Jeg ubemærket sad.
✂
Men aldrig dog min Stemme
Mig selv saa liflig klang
Og følte ret sig hjemme,
Som naar til Dig den sang;
Som naar den til Dit Hjerte
349
Sig turde trænge ind,
Og dulme lidt dets Smerte,
Og qvæge huldt Dit Sind!