Winther, Christian Du lagde Din Haand jo paa min Kind?

✂ Du lagde Din Haand jo paa min Kind?
Du saae mig venligt i Øiet ind,
Mens jeg trykked mig til Din Side?
Ei anede Du, hvor jeg blev glad,
Mens jeg kyssed Din Skulders Lilieblad
Og begge Dine Øine blide.

✂ Jeg glatted Dit duftende, blonde Haar,
Og lagde min Haand, hvor Dit Hjerte slaaer
Og hvor Smerten saa tidt tog Sæde;
O, jeg følte mit Bryst saa saligt let,
Min Sorg indslumred - den var saa træt -
Og mit Øie forglemte at græde!

✂ Du taled; - og det var den gamle Klang,
Mit Hjertes søde, udvalgte Sang, -
Der gjennem Sjælen mig bæ ved.
Du, Yndigste paa den vide Jord!
Det var, som et huldt forjættende Chor
Hen over Strængene svæved.

✂ O, lad os vandre en Aftenstund -
Blot een endnu - i den tause Lund
Alt under de høstgule Grene;
341 Og sværme et Øieblik, Bryst mod Bryst,
Og søge Hvile, Glemsel og Trøst
I Drømme - fortrolige, ene!