Indhold
- STUDENTERVISEChor.Chor.C hor.C...
- Studentervise
- Fadderne synge
- Indskrivter paa min Søsters Rokkebrev
- Vinterlandskab
- Phantasie
- Naar kommer Høsten
- Hilsen
- Flyv Fugl, Flyv
- Haandværkssvenden synger
- O! var jeg!
- Sonet
- Hvordan hun er?
- Rankens Datter
- Amor Jesuita
- Jeg elskte Fogdens Datter
- Ridder Kalv
- HVILE PAA VANDRINGEN.TONERNE.V...
- Hvile paa Vandringen
- Tonerne
- Vise
- Brev fra Kiel til Anna Mathea
- Sang i Dalen
- Sang paa Fjeldet
- Matrosen
- Elskovsseglet
- EN SOMMERNAT.USKYLDIGE ØNSKER....
- En Sommernat
- Uskyldige Ønsker
- Aftenmøde
- Sjelland
- Til Træet
- Vandring og Opdagelse
- Flugten til Amerika
- Dandsen i Skoven
- Vaabendragerens Eed
- LÆNGSEL.TIL BEPPINA.MIN SKAT.M...
- Længsel
- Til Beppina
- Min Skat
- Mathildes HÆnder
- Ravnens Qvide
- Vaarsang i Høst
- Violinspilleren ved Kilden
- Serenade
- Romanze
- En Ven
- TO ELSKENDE.
- To Elskende
- SERENADE VED STRANDBREDDEN.San...
- Serenade ved Strandbredden
- En Situation
- Bolero
- Uden Haab
- Forvandling
- Helene
- Tre Beilere
- I DET FRIE.EN FORTABT.FREGATTE...
- I det Frie
- En Fortabt
- Fregattens Hjemkomst
- TIL EN DIGTER.NATTEN.SOMMERLYS...
- Til en Digter
- Natten
- Sommerlyst
- En Moder til sin Søn
- Hun til Ham
- Amor Rex
- Efterklang
- KONG WOLMER PAA REISEN.
- Kong Wolmer paa Reisen
- TIL VINTER-LÆKKEN.EN HYTTE.TIL...
- Til Vinter-lærken
- En Hytte
- Til Storken
- Vaaren
- Til en Snegl
- Et Genre-billede
- Den hvide Hind
- Dandsen ved Glumsø
- Tre om Een
- Skatten
- I HJEMMET.HVILE.SKOVSANG.SKOVM...
- I Hjemmet
- Hvile
- Skovsang
- Skovminder
- Sommerfuglen
- GJENGANGEREN.I ROM 1854.DEN GR...
- Gjengangeren
- I Rom 1854
- Den Grønne Bog
- De to Kilder
- Stjernen
- Med Wessels Digte
- Til Ludvig Bødtcher
- Tak for sidst, Til Carl Ploug
- Hjemvee
- En Beiler
- Til En Kilde
- I Mai 1861
- Mit Hjem
- Sangfuglen ved Oehlenschlägers Grav
- Det Danske
- Henrik Pingel
- Sange fra »Genrebilleder«
- Motto.
- Den grønne Bog er for mit Øie ...
- Hvilende, Lukkende Tæt Dig i F...
- See, Lamperne blinke I Skoven ...
- Ak, mindes Du, vi kom fra Dand...
- JULI MAANED.EN SMAGSSAG.FRANSK...
- Juli Maaned
- En Smagssag
- Fransk OG Dansk
- Polka
- Smaa Riim
- 1836.DEN 17de JULI 1837.LIVET,...
- 1836
- Den 17de Juli 1837
- Livet, Døden
- TIL EEN
-
1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.11.12. Ro...
- Hverken Verden eller Du
- Saa Havets Brusen, den vældige Vind
- Du veed ei, hvor jeg er
- Jeg kjørte i dunkle Skove
- O, kunde jeg Dit Knæ dog favne
- Naar jeg skal døe, jeg mit Farvel
- Ud over Havets Mark, den øde
- Ved en Fuglekræmmers levende
- Kunde jeg Roser male
- Lad os reise, lad os vandre
- Bøgen skyder alt sit Blad
- Ved Veien paa en Steen jeg sad
- Jeg gik mig i Skoven saa eensom en Gang
- O, var Du her i denne By
- Dreng! - Du med de brune Lokker
- Tilgiv - tilgiv! jeg kan ei andet!
- Hvor Mangen søger ei med Qval
- Og var Du bleg, som Nattens Stjerne
- Hensjunken i mit Hjertes Drøm
- O, lad ei svinde
- Jeg gad saa gjerne være
- Al den Veemod og Smerte
- Jeg seer det grant, Du favre Qvinde!
- Har Du sovet sødt i Nat?
- Min Sjæl var viklet ind i Smertens Traade
- Der var saa ængsteligt i Haven!
- Skal jeg klage? skal jeg sukke?
- Mit Bryst var som en tropisk Egn
- Her midt blandt Dine Huus-Spioner
- Du vilde Hjerte! sov i Fred!
- Har Du alt længe sovet?
- Fuglen sværmer for Himlen
- Du vil ei troe, hvad jeg har sagt
- Der sittrer paa mine Læber
- Hvad mener du med dette hulde
- Der bygger en venlig Svale
- Tak, Elskte! for det Blomsterbrev
- Der var saa eensomt og saa stille
- Hverken Konge eller Dronning
- See til Jupiter, den Skjelm
- Paa Gaden over Stenene
- Lad dem synge, som de maae!
- Hil Dig, min Vandrings Lys!
- Løvet synker mat til Jord
- Naar Solens Blik kun sparsomt bryder
- Her hjemme i min Stue
- Saa fast mit Hjerte banker
- En Rosenstok, ustadig
- Hvor jeg af Længsel bæver
- Sov sødeligt i Dødens Skrin
- Jovist er Du fortryllende
- Naar Natten kaster sine Skygger
- Det er jo, som jeg tidt har sagt:
- Paa Landet skal Du leve
- Jeg kom til Skovens Bolig
- Jeg taug nu saalænge stille -
- Mig ingen Tid skal have bragt
- I Sommer, da vi havde det yndige Veir
- De see paa Dig med Øjne milde
- Svæv hid med al Din Pragt og Pryd
- Skulde der komme den Tid
- Over By, fra Taarnets Kroner
- Jo tiere jeg Dig seer - ak!
- Jeg mine Qvaler alle
- See, staaer ei der det unge Aar
- Jeg drømmer om Dig i Nattens Stund
- Jeg elsker Dig! - og aldrig rolig
- Min Tanke som en Svale let
- Naar Bølgen langsomt vugger
- I Skovens Høisale Falken graa
- O, hvergang min Tanke til Dig gaaer
- Der var Roser i Dale
- Jeg holder fast ved Dig, saa længe
- Du lader Ingen vide
- Naar Dagen er bortgangen
- De gamle Sagn fortælle
- Mig Himlen var saa vild og graa
- Det er nu engang i sin Orden
- Natten var mild og kjær
- Du er som Brød, det grove - fine
- Du er deilig! O, det nytter Dig ikke
- Hvor Skoven mest var øde
- Jeg hader dem, de lange Dage
- Han glemmer Dig ei!
- Her paa Deilighedens bløde
- Du lagde Din Haand jo paa min Kind?
- Læg Vedbendranken om min Hat
- I Din Haand, i den høire
- Jeg seer Dig hisset tydeligt
- Saae Du ei tidt en Svale
- Ret aldrig kan jeg glemme
- Jeg takker Dig for hver en Stund
- En lille Steen Du her modtage
- Den første gang, jeg Hende så
- Jeg kan ikke rigtig finde
- Vil Du t roe mig, naar jeg siger
- Jeg takker min Hustrue for hvert et Blik
- Jeg holder af Dig - Dig alene
- Jeg takker Gud, at han mig gav
- Hverken Verden eller Du
- Saa Havets Brusen, den vældige Vind
- Du veed ei, hvor jeg er
- Jeg kjørte i dunkle Skove
- O, kunde jeg Dit Knæ dog favne
- Naar jeg skal døe, jeg mit Farvel
- Ud over Havets Mark, den øde
- Ved en Fuglekræmmers levende
- Kunde jeg Roser male
- Lad os reise, lad os vandre
- Bøgen skyder alt sit Blad
- Ved Veien paa en Steen jeg sad
- Jeg gik mig i Skoven saa eensom en Gang
- O, var Du her i denne By
- Dreng! - Du med de brune Lokker
- Tilgiv - tilgiv! jeg kan ei andet!
- Hvor Mangen søger ei med Qval
- Og var Du bleg, som Nattens Stjerne
- Hensjunken i mit Hjertes Drøm
- O, lad ei svinde
- Jeg gad saa gjerne være
- Al den Veemod og Smerte
- Jeg seer det grant, Du favre Qvinde!
- Har Du sovet sødt i Nat?
- Min Sjæl var viklet ind i Smertens Traade
- Der var saa ængsteligt i Haven!
- Skal jeg klage? skal jeg sukke?
- Mit Bryst var som en tropisk Egn
- Her midt blandt Dine Huus-Spioner
- Du vilde Hjerte! sov i Fred!
- Har Du alt længe sovet?
- Fuglen sværmer for Himlen
- Du vil ei troe, hvad jeg har sagt
- Der sittrer paa mine Læber
- Hvad mener du med dette hulde
- Der bygger en venlig Svale
- Tak, Elskte! for det Blomsterbrev
- Der var saa eensomt og saa stille
- Hverken Konge eller Dronning
- See til Jupiter, den Skjelm
- Paa Gaden over Stenene
- Lad dem synge, som de maae!
- Hil Dig, min Vandrings Lys!
- Løvet synker mat til Jord
- Naar Solens Blik kun sparsomt bryder
- Her hjemme i min Stue
- Saa fast mit Hjerte banker
- En Rosenstok, ustadig
- Hvor jeg af Længsel bæver
- Sov sødeligt i Dødens Skrin
- Jovist er Du fortryllende
- Naar Natten kaster sine Skygger
- Det er jo, som jeg tidt har sagt:
- Paa Landet skal Du leve
- Jeg kom til Skovens Bolig
- Jeg taug nu saalænge stille -
- Mig ingen Tid skal have bragt
- I Sommer, da vi havde det yndige Veir
- De see paa Dig med Øjne milde
- Svæv hid med al Din Pragt og Pryd
- Skulde der komme den Tid
- Over By, fra Taarnets Kroner
- Jo tiere jeg Dig seer - ak!
- Jeg mine Qvaler alle
- See, staaer ei der det unge Aar
- Jeg drømmer om Dig i Nattens Stund
- Jeg elsker Dig! - og aldrig rolig
- Min Tanke som en Svale let
- Naar Bølgen langsomt vugger
- I Skovens Høisale Falken graa
- O, hvergang min Tanke til Dig gaaer
- Der var Roser i Dale
- Jeg holder fast ved Dig, saa længe
- Du lader Ingen vide
- Naar Dagen er bortgangen
- De gamle Sagn fortælle
- Mig Himlen var saa vild og graa
- Det er nu engang i sin Orden
- Natten var mild og kjær
- Du er som Brød, det grove - fine
- Du er deilig! O, det nytter Dig ikke
- Hvor Skoven mest var øde
- Jeg hader dem, de lange Dage
- Han glemmer Dig ei!
- Her paa Deilighedens bløde
- Du lagde Din Haand jo paa min Kind?
- Læg Vedbendranken om min Hat
- I Din Haand, i den høire
- Jeg seer Dig hisset tydeligt
- Saae Du ei tidt en Svale
- Ret aldrig kan jeg glemme
- Jeg takker Dig for hver en Stund
- En lille Steen Du her modtage
- Den første gang, jeg Hende så
- Jeg kan ikke rigtig finde
- Vil Du t roe mig, naar jeg siger
- Jeg takker min Hustrue for hvert et Blik
- Jeg holder af Dig - Dig alene
- Jeg takker Gud, at han mig gav
Alle forekomster
DEN HVIDE HIND.
✂
Skjøn Jomfru vinked med Haanden hvid,
Hun stod paa Høielofts Svale:
»Du favre Jæger! kom hid! kom hid!
At jeg nu kan med dig tale.
✂
Og hør mig nu, du Jæger fiin!
Hvis du vil min Attraa stille,
Saa fange du mig den hvide Hind,
Som hist i Skov mon spille.
✂
Den spiller om i den grønne Lund,
Der har den sit Natte-Stade,
Og kjøler sin rosenrøde Mund
I de sødtbeduggede Blade.
✂
Og fanger du mig den hvide Hind,
Da skal den din egen være,
Hvad heller du faaer, hvad meest dit Sind
I Længsel kunde beg j ære!« -
✂
Da Natten korrx og de Stjerner smaa
Paa Himlen tindrede stille,
I Skoven monne den Jæger gaae
At bede Dyrene vilde.
✂
De Vagtler fløited i Sommerkorn,
I Krattet de Nattergale;
Den Jæger blæste sit Sølverhorn,
Saa det klang i Top og i Dale,
✂
Han stod saa taus paa den grønne Sti,
Hensjunken i drømmende Tanker; -
Da piled den hvide Hind forbi
Hen over de lyngklædte Banker.
✂
Da vaagned han op, da iled han med,
Hans Fod, hans Hjerte fik Vinger.
Den lokked ham sødt, den drog ham afsted
Som Jomfruens vinkende Finger.
✂
Den dandsede let paa de slanke Løb,
Let monne han efter følge!
Den skinned saa klar, at Nattens Svøb
Ei kunde dens Flugt ham dølge.
✂
Den standsed og stirred med Vemodsblik,
Som stod der i Øiet en Taare;
Dybt gjennem hans Barm som Lyn det gik,
Det smelted og smerted saa saare.
✂
Og atter sprang den; da sluktes ud
Vesthimlens dæmr ende Kerter;
I Øst forkyndte sig Dagens Bud, -
Og trætte var Begges Hjerter.
✂
Den standsed igjen, liig spæde Lam,
Der fjæler i Løv sig bange;
Saa fløi den paany - og gjækked ham -
Men blev dog tilsidst hans Fange.
✂
En purpurskinnende Silkesnor
Han slog om Halsen den ranke;
Da fulgte den Hind ham villigt, hvor
Han skred over Dal og Banke.
✂
Han ledte den ind over Borgebro,
Hen frem under Høielofts Svale:
»Kom hid, skjøn Jomfru! her staae vi To
Og ville nu med dig tale!
✂
Her stander jeg med den hvide Hind,
I Nat jeg fanged i Skove;
Jeg slipper den aldrig, den er jo min,
Glem ei, hvad du monne mig love!«
✂
Han stødte i Horn, men paa Svalen kom
Ei frem den Ranke, den Blide.
Med Eet han vendte sit Hoved om, -
Da stod hun alt ved hans Side.
✂
Hun Purpurtømmen om Halsen har,
Den silkeflettede Grime!
Da segned hans Haand; men Hjertet bar
Sin Blomst i den samme Time.
✂
»Tak have du Jæger, faur og huld,
Du løste den Trolddom fra mig!
Nu tage du; alt mit Gods og Guld
Og mig - ifald du vil ha'e mig!«