NARREVISE

✂ Tre Pigebørn har elsket mig,
tre væne, hvide Liljer,
tre kælne Jomfruviljer!
Jeg var saa god,
jeg var saa smuk!
Med Kys og Suk
de kosteligt mig plejed,
- og jeg gav, hvad jeg ejed!
Mit Hjærteblod,
min sidste Hvid,
mit Arbejd og min Ungdomstid,
298 at de blot kunde hvile
og synge lidt og smile.

✂ Saa gik jeg til den førstes Dør
en Dag for Trøst at finde,
- jeg havde Sorg i Sinde.
"Ak!" hvisked jeg,
"und mig en Stund,
en flygtig Blund,
jeg er saa dybt mismodig,
og se, min Fod er blodig!"
"Nej, er det dig!"
hun skreg - "ak, Gud!"
og derpaa skød hun blidt mig ud,
"Kom hellere i Morgen,
naar du faar Bugt med Sorgen!"

✂ Saa gik jeg til den andens Dør,
min trætte Fod mig smerted,
og jeg var tung om Hjærtet.
"Se," hvisked jeg,
"nu har jeg slidt
og slæbt og lidt, -
sig mig to Ord til Lise,
og evigt Gud dig prise!"
"Aa, er det dig,"
hun græd - "aa, nej!
gaa! - skynd dig! - Kis er rendt sin Vej!
aa, led! led hele Natten!
du ved, jeg elsked Katten!"

✂ Saa gik jeg til den tredjes Dør,
min dyreste Veninde,
- min Ven, han var derinde!
Da lo jeg op
i Solens Fjæs
og sang mig hæs
i liderlige Viser,
og derfor Gud jeg priser!
Da fik min Krop
sit skæve Kast,
min Mund sin Knebren uden Rast,
den Trallen uden Ende,
hvorpaa man mig kan kende!