ET VINTERDIGT

✂ Glemslen kommer med iskold Blæst
I Frosttaage-Kappe og Snebyge-Vest,
sviende kold!
og dundrer rnod Hjærtet sin Istap-Kno:
Luk op! jeg skaffer til Løn dig Ro
og dækker med afgrundsdyb Is, hvad der smerted, -
Glemslen lufter os Hjærtet,
isnende kold!

✂ Vel Glemsel! bred da din Is om mit!
lad Taaren som Isperle slutte sit
sviende Løb!
frys til hver en nagende, skuffet Drøm! - -
du brister! du kan ej! den Understrøm
faar du lade sive og draabevis brede
sit kogende, dybe, glohede,
evige Løb!