VED AARHUNDRED-SKIFTET NYTAARSNAT
1900-1901
I
✂
Solen sank, og Solen stiger,
hundred Aar forsvandt,
305
fjernt i Morgenrødens Riger
nye hundred randt;
vunden Magt og lyse Drømme
drukned paa de dybe Strømme,
blev af Kryb til Døde gnavet,
staar paa ny af Havet.
✂
Se, det ligger blankt derude,
blaat af Morgenbris,
spejler i sin Kæmperude
Gryets gyldne Dis;
ud mod Solens Purpurlilje
nyskabt Trods og nyskabt Vilje
sejler som en Falk, der vejrer
Kampen, hvor den sejrer.
II
✂
Ak, - disse Ord om Gry og Sol og Sejr!
Det er bestandig dog den samme Jord,
de samme Mennesker, som paa den bor,
de samme Vaaben i den samme Lejr,
- den samme Verden . . . evig skøn og stor!
✂
Aartusinder har rullet den i Rummet,
og Løgn og Sandhed mod dens Himmel summet,
og smaat og stort skabt Livet, som det er;
det ændrer næppe Farven paa sin Kind,
fordi et nyt Aarhundred nu gaar ind.
✂
Der er et Liv bag det, som Dagen kender,
dybt inde i hvert Menneske det bor;
dér sidder ensomt det, hvorpaa du tror,
og løfter daglig dine trætte Hænder.
Og slaar et Daggry ud sin lyse Pragt
og aander susende i alle Skove,
da gaar din Tvivl til Hvile for at sove,
og i dit Hjærte ler al Solens Pragt;
alt, hvad du saa som Ret og stort og sandt,
alt, hvad du vilde, som en Storm sig løfter,
- det brister i de Spind, som Smaasind spandt,
og alle Skyerne for Sol sig kløfter!
✂
Et nyt Aarhundred - Guld under din Haand!
grib det og glød det, æts det med din Aand!
- hvad Slag du i det svundne maatte tabe,
det ny Aarhundred - det skal selv du skabe!