Stuckenberg, Viggo APRIL 1885

APRIL 1885

Foraaret er kommet, iblandt os det staar
og Haanden til Hilsen os rækker;
men Palmer ej smykker et guldfagert Haar,
og Barnesmil Munden ej dækker;
med Beskhed der staar i de trodsige Træk,
at Vintren os Stakler har levnet
en ussel forblæst og afbladet Hæk
om en Hytte, forkrøblet og revnet.

Med Haanssmil der staar, vi er fattige Skrog,
som lader med Kyshaand os kue
og takker for Sparket; det varmer jo dog,
naar Sneen slaar ind i vor Stue;
vi er fattige Folk, som er glad ved lidt Mad;
for en Skorpe vi alt vilde bytte
og glæde os tidobbelt, fik vi et Fad
og Stormand deri vilde spytte.
63 Er korsfæstet Folk, som har knebent nok Mod
til en eneste Gang sig at ømme, -
som roligt ser Vagten ved Golgathas Fod
slaa Tærning om alle dets Drømme, -
som ingen har trøstet, ej Kvinder begrædt,
mens Eddikesvampen det tømte, -
thi Frihed og Ære, dets Krav og dets Ret,
var Drømmen, det troskyldigt drømte.

Den rev de i Laser, mens roligt det tav
og lod sig som Korsfæstet jorde.
Nu er det, at Foraaret staar for dets Grav
og dundrer paa Ligkamrets Porte:
Kom ud, I derinde! og slaa for jer Tro,
mens Spydstik og Naglegab bløder!
ve over hver Thomas, der ikke vil tro,
at det er Folket, han møder!

Kom ud! har I sovet saa længe maaske,
at rent I har glemt, hvad I ejed?
kan Øret ej høre, og Øjet ej se?
var Retten blot noget I leged?
stem Ryggen imod og læg Kræfterne i,
paa jert Kistelaag Bødlerne sidder
og trommer med Hælen en spotsk Melodi
og spørger med Haan, hvad I hedder! -

Pas paa! I, der sidder saa lunt og gør Nar!
giv frivillig Plads, før I taber!
det Saar, I har slaaet, faar aldrig sat Ar,
med sivende Rande det gaber!
64 hvem knytter ej Næven, hvem springer ej frem
og viser, hvad Æren den vejer,
naar ud man ham jager med Vold af hans Hjem
og slagter det bedste han ejer?

Og Foraaret raaber sit brede: staa op!
og Ekkoet svarer med Bulder.
Om Vagtilden griner den væbnede Trop
ad Drønet, der vækkende ruller;
kast Spydet i Tide! I træffer ej her
paa Engle i skinnende Klæder!
naar Folket sig rejser, faar rødmende Skær
de Liljer, der gror, hvor det træder!