Indhold
-
DIGTE
- DIGTE
- 1884 NYTAAR
- MUNKEN
- EN MODERNE PETRUS
- PAA AAEN
- SOMMERGLIMT
- AALIV
- BÆKKEN
- I JUNI
- SOMMERAFTEN
- ET VINTERDIGT
- SERENADE
- JA, DU! IFALD . . .
- EFTERAARSBLÆST
- SLOTSBRAND
- RESULTATER (I)
- 1885 VØLUNDS ED
- MAJ (I)
- VAARSTEMNING
- OPHOLDSVEJR
- STRANDSOL
- HØSTSTEMNINGER
- FROSTNAT
- SNEFALD
- ISBLOMSTER
- SNESTORM
- SNEFNUG
-
STORMFLOD
- ET SOMMERDIGT
- PAA MOLEN
- VED STRANDEN
- GRAVE
- ELSKOV
- FJÆLDSKOV
- HALVMØRKE
-
KLAVERSTYKKE
- MIDNATSSOLEN
- NYTAAR 1885
- APRIL 1885
- DEN 3DJE OKTOBER 1885
- SPRING UD! DU LILLE DANMARK!
- NOVEMBER 1885
-
BETHLEHEMSSTJÆRNEN
- SØVNLØS
- SIG TRANSIT
- VIG FRA MIG, SATANAS!
-
PAASKESALME
- MEFISTO
-
FLYVENDE SOMMER
- FLYVENDE SOMMER
- MIDVINTER
- SNE (I)
- FULDMAANE
- JÆVNDØGN
- DAGMILDET
- SOL
- MORGENDUG
- APRIL (I)
- FØLFOD
- VAARDIS
- KOGLERI
- LØVSPRING
- AFTENSOL
- NATTESKOV
- ELVER
- SKÆRSOMMER
- SKYGGER
- HØJSOMMER
- LØVETANDS FNUG
- GYLDNE AGRE
- KLINTE
- SOLSVEDET
- AUGUSTNAT
- SKUMRING
- MØRKE
- HØST
- SEPTEMBERAFTEN (I)
- VILDVIN
- EFTERAAR (I)
- OKTOBER (I)
- ASTERS
- VINTERNAT
-
SNE (II)
- SNE
- MORGEN (I)
- FORAARSREGN
- MIN BARNDOMS HAVE
- GRAAVEJR
- AUGUSTAFTEN
- SEPTEMBERAFTEN (II)
- FØRST I OKTOBER
- EFTERAAR (II)
- VINTERAFTEN (I)
- DECEMBERNAT
- ENSOM VAAR
- VILDE KØRVEL
- MISMOD
- SKOVEN
- DET HVIDE HUS
- ANGST
- RETFÆRDIGHED
- ENSOM
- STJERNER
- NORDSJÆLLAND
- FREDERIKSBORG
- STEMMER
- INGEBORG
- MIN MODER
- NIELS V. DORPH
- SIGBJØRN OBSTFELDER
- EMIL POULSEN
- TUE BENTSØNS VISER
- AARHUNDREDSKIFTE
- SMAAVERS
- SKOLESANGE
- ERNST BOJESEN
- BEKENDELSE
- SNE (III)
-
SIDSTE DIGTE
- SIDSTE DIGTE
- Aftenen kommer, den sorte Nat
- FORAARSVERS
- DUG
- LANDSKAB
- BOGTRYKKERRIM GJORTE I HALVSØVNE
- JUNINAT
- MIN STUE
- MILDT EFTERAAR
- PAASKETID
- FORAARSNAT
- DU STORE, STILLE SKOV
- FOR VINDEN DANSER
- I NAT HAR DET REGNET
- HVOR ER DER LANGT
- DER LIGGER EN SØ OG LYSER
- MOD DEN BLEGE STRANDBRED
- OVER DE SKUMRENDE LINDE
- DU ZEUS, SOM SIDDER SOLEN NÆST
- VEL ER LIVET BITTERT
- AK, HVAD ER DET HELE
- BOB
- I AFTEN TÆT DET REGNER
- JEG ER SAA FYLDT AF GODE RAAD
- SAA SADLER JEG MIN HEST
- DER VAR EN PRINS
- NYTAARSNAT 1895-96
-
HR. LASSE FIEND
- FØRSTE MAJ
-
FARAO
- MORGEN (II)
- TIL GEORG BRANDES
-
NAT
- SOMMERMOD
- SOMMER
- EN TING VED JEG SIKKER
- GRAVE GULD
- HVAD ER DET VEL, DER KÆVLES OM
- KRAGER
- TRE KÆRLINGER FLØJ TIL BLOKSBJÆRG
- SNETINDER
- VINTERAFTEN (II)
- GIV MIG LYSETS KLINGE
- JEG STRIDER EJ MED SPOT
- EN MORGEN VAR DIN GRAV
- KUN ÉT JEG VED
- MARTSSOL
- APRILGRØDE
- VINTER
-
SCT. HANSVERS
- RESULTATER (II)
- CARACALLA
- J. P. E. HARTMANN
- TIDLIGT FORAAR
- ESBJERG
- ATLAS
- NARREVISE
- FINLAND
-
KUN SAALEDES
- TIL MIN GUDSØN
- VED AARHUNDRED-SKIFTET NYTAARSNAT 1900-1901
- DRAG UD
- DEN, SOM HAR LEVET
- EFTERAAR
- DIGTE FRA PARIS
- FLORENZ
- SYN
- ISLEMARK
- SLOTSHERRENS BRO
- DAVID
- ASSISTENTS KIRKEGAARD
- VESTRE KIRKEGAARD
- KÆRLIGHEDSDIGTE
- FREDERIKSBERG
- I ANLEDNING AF - TIL MINE DRENGE
-
HAANDVÆRKET
-
PROLOG (Bjørnstjerne Bjørnsons 70-aarige Fødselsdag)
- JONAS LIE
-
PROLOG (29. April 1905)
- CLARA
- ALDRIG GLEMMER JEG
- FONTÆNEN
- BAJAZET
- ERANTIS
- POLENZTHAL
- MORGEN PAA HOSPITALET
- DIGTE OG PROSA fra TILSKUEREN og TAARNET (1890-1893)
- AARSENS TID
Alle forekomster
VESTRE KIRKEGAARD
✂
Her, hvor Tusinder af døde lagdes ned,
her gad jeg leve,
her er smukkere end noget Sted, jeg véd!
- højt deroppe Himlens vide Luft,
langt derude bag de grønne Enge Stranden,
Søen blaanende helt ud til Himmelranden
og omkring mig alle Blomsters Duft.
✂
Gennem de smaa Graves lyse Buksbomhegn
leger Vinden,
mellem Skræntens Graner staar en Gyldenregn
luende som Sol i Sorg, og her,
hvor en Dam i Aftnens Stilhed spejler Dalen,
synger i en ung Akacie Nattergalen
svøbt i Skumringstimens første Rosenskær.
✂
For hvert Skridt jeg læser Navnet paa en død,
- maa dog frydes!
denne Muld er som et evigt Livsens Skød,
339
fra dens Dybder aander mig imod
Millioner Drømme, som sig stille fletter
omkring Hjærtet, nu de lyse Nætter
atter strør Sct. Hansorm for min Fod.
✂
Inde - dybt - hvor Gran og Birk gror vildt i Krat
med blaa Syrener
og Græsset vokser højt, staar glemt, forladt
Kors ved Kors, og bag en væltet Sten
en frodig Vinca sine Blomster spænder,
omkring en Grav, som ingen mere kender,
mens Droslen fløjter sig fra Gren til Gren.
✂
Her, hvor Græsset gror saa højt, saa saftigt tæt,
staar Løvetanden
med sit Hoveds lyse Frøbold løftet let
over alt det Grønne - som en Stad,
fra hvis Gyder Livet sommerfrodigt damper,
mildt belyst af tusind Glødelamper
medens Himlen er et Lindeblad.
✂
Drog vel de, som døde, evigt under Muld
deres Drømme,
mangt som du og jeg ej købe kan for Guld,
- ingen Sinde fik de Livet lagt
under Tue - aldrig Vaars og Vinters Vælde;
- fra den mindste Afkrogs vilde Nælde
blomstrer Livet i sin stolte Pragt!