CARACALLA
I
✂
Min Nat er søvnløs,
min Dag er Kval,
- Rom eller jeg,
en af os er gal!
✂
Hvem er Herskeren,
den, der slaar,
eller den, der slikker
den syges Saar?
✂
Min Vilje brænder,
vil se en Jord,
hvis Muld kun bærer
paa Løvespor,
✂
Stolthed og Styrke,
Magt, som slaar ned
hvert barnligt blomstrende
Urtebed!
✂
Broder, jeg dræber dig!
Blomsten var din,
Klippeblokken
paa Fjældtinden min.
✂
Du græd i Dalen,
jeg skreg som Is,
- hvem af os fristed
det største Forlis?
✂
Verden jeg ser
med Blomster besat,
ved, Lykken kræver
en Uvejrsnat.
✂
Forgift dit Hjærte
i smaat og stort
- og bank som Cæsar
paa Dødens Port!
II
✂
Jeg vilde leve,
jeg vilde fyldes,
se, hvad jeg drømte,
af Sol forgyldes,
✂
jeg vilde kaste
mig ned i Græsset
med mine Kinder
mod Blomster presset - -
✂
Da saa jeg for mig
en Krigerlejr,
hvor hver en Strube
skreg hæst paa Sejr,
✂
Sejr, hvad det kosted
- og jeg forstod,
at hver en Blomst,
som jeg længtes mod,
✂
var kun et usseligt
fattigt Skær
af det, som ene
gav Livet Værd.