Stuckenberg, Viggo SKÆRSOMMER

SKÆRSOMMER

Saa er den lyse Nat forbi,
saa skiltes vi,
og du gik hjem,
- min Dør den staar endnu paa Klem,

og endnu lytter Hegnets Lind
til dine Trin,
og Morgnens Luft
bær' dine Læbers friske Duft, -

og jeg staar gammelklog og veed
saa god Besked
om Lykkens Brøst
og altings Gang fra Vaar til Høst,

- og stirrer lykkefyldt og glad
paa Blomst og Blad
og Duggens Spil!
. . . Hvor er det skønt at være til!