ESBJERG

✂ Esbjerg, Lykken, Æventyret
i et nedstemt Land,
Modet, der har guldbaldyret
Klittens golde Sand,
Æventyrets Prins, hvis Vilje
skabte Marehalm til Lilje,
stred en Nat din Strid mod Dragen,
stod med Sejr i Dagen.

✂ Imod Syd de grønne Enge,
Lyng mod Øst og Nord,
vesterpaa det salte Vænge,
som med Storme gror;
bygget paa en Brink ved Havet,
solbeskinnet, uvejrsgnavet,
Sus og Suk dig evig gæster,
Danmarks Port mod Vester!

✂ Intet Læ og ingen Hvile,
stakket Stund til Fest;
vil du drømme, vil du smile,
drøner det mod Vest;
udad, fremad, evig vaagen,
Raab paa Slid og Slæb bag Taagen,
evig, evig Porten aaben,
evig Sus af Vaaben.

✂ Som en Maageflok paa Sandet
dine Mænd slog ned,
291 skreg og sloges, stred og blanded
Blod og blev og led,
led, til deres Vilje sejred,
blev, til de vandt Fred og fejred,
midt i Hverdagsslidets Larmen,
Hvilen, Arnevarmen.

✂ Bred dig ung og frisk som Vinden,
der mod Stranden slaar,
skænk os Havets Salt paa Kinden,
højn os vore Kaar!
Nabo til den rige Britte,
By med Kongen i din Midte,
spred dit Liv ud over Landet,
tving os, bind os Sandet.