RETFÆRDIGHED
✂
Hvad er Retfærdighed?
Du og jeg, som nu er Fjender,
finder begge to,
- hver for sig -
at vi har Ret.
✂
Jeg fornemmer min
saa dybt, at jeg paakalder
Gud i Himlen
som en Trøst
i min hjælpeløse Nød;
✂
du fornemmer din
saa hedt, at du maa sky mig
som en Varulv,
der har bidt
dig i dit Hjærte.
✂
Begge er vi blevet
pludselig saa uformodet ene
130
og saa stolte
og saa stærke
i vor Ensomhed,
✂
finder - hver for sig -
at vi slæber paa en Byrde,
hvis uhyre Vægt
Gud alene
kan forstaa,
✂
og i Dybet
af vor Sjæl rejser sig en Vælde,
som forlener os
- hver for sig -
med Martyriets Storhed.
✂
Slaa op i Loven!
ryst den alvidende Filosofi
og den trøstende
Menneskekundskab!
korn med Voldgift!
✂
Ak! den siger,
at vi begge har Ret,
naar vi tager
Fornuften fangen
og deler lige!
✂
Det er Retfærdigheden!
lade to Størrelser æde hinanden
131
til Luft,
saa der intet
er at slaas om.
✂
Lad os beholde
- hver for sig - vor krænkede Ret
og slide dens Purpur
med aldrig falmende
Kongemine!
✂
Menneskene
er Fjender fra Fødslen,
kan smelte sammen
en Stund i Venskab
eller Elskov.
En Dag staar de
hver for sig, som en og en,
er som Stene,
der støder sammen
og spruder Gnister,
✂
som Meteorer,
der fanges af en fremmed Atmosfære
og skyder glødende
sig Vej
i Raseri for at fri sig.
✂
Retfærdighed mellem to Mennesker!
Cirkelens Kvadratur,
132
som kun den enfoldige
bilder sig ind
at kunne løse!
✂
Lad os mødes som Fjender,
som Plus og Minus, som Sol og Frost!
Begge har vi Ret!
fordi vi begge
glædes og lider!