§ 154.

Gjenstand for tvungen Forligsmægling ere alle borgerlige Domssager i fsrste In« stants. Dog er Forligsprøve ei fornøden:

a) naar Sagsogte ikke har Bopæl her i Landet;

d) naar Modfordringer gjøres gjældende, om endog felvftændig Dom for dem paastaas;

e) naar exekutivproces anvendes, jfr. § 382.

§ 155.

I Underretsfager foregaar Forligmæglingen ved Retten paa den Maade, som hidtil har vårret gjældende med Hensyn til private Politifager.

§ 156.

I Landsretssager foregaar Forligsmcrglingen ved Forligskommissionen under Iagtta- gelse af de hidtil herom gjældende Regler.

§ 157.

Selv om der ikke fremsættes Formalitetsindsigelser hentede fra Mangler ved Forligs- mæglingen, har Retten ved Begyndelsen af den mundtlige Forhandling og forinden Realitets- proceduren af egen Drift at underfsge, om bebsrig Forligsmcrgling har fundet Sted. Be- findes dette ikke at være Tilfældet, bliver Sagen at afvise eller efter Rettens nærmere Be- stemmelse at udfætte, for at behørig Forligsmægling kan finde Sted.

Naar overhovedet Forlig har været forsogt i Anledning af Sagen, er ForligMagens Indhold ikke til Hinder for en senere Udvidelse eller Forandring af søgsmaalsgrunde eller Paastande.

§ 158.

De lovbefalede følger af Indstævntes Udeblivelse fra Forligsmcrglingen eller af Man« gel af personligt møde ved den gjøres forst gjældende ved den endelige Dom.