§ 474.

Er det fornødne Exekutionsgrundlag tilstede, og finder Fogden ikke iøvrigt Noget til Hinder for at efterkomme Begjæringen om exekution, berammer han en Tid til Forretning gens Foretagelse, saavidt muligt i Overensstemmelse med Domhaverens ønste.

Exekutionsforretningen skal i Reglen begynde paa Domfældtes Bopæl, medmindre Fogden skjønner, at der ifølge de foreliggende Omstændigheder er Anledning til Afvi- gelse herfra.

Naar Dommen lyder paa Udlevering eller Afstaaelse af Ting, kan Exekutionsforret- ningen begynde, hvor disse forefindes.

Har Domfældte ingen Bopæl i Riget, kan exekutionsforretningen begynde, hvor Domfældte antræffes, eller hvor Ting, som kunne tjene til Fyldestgørelse, forefindes.

§ 475.

Forretningen kan ikke fremmes, medmindre der under den gives behørigt møde fra Domhaverens Side.

Derimod kan den foregaa, selv om Domfældte ikke lrceffes tilstede. Dog skal i dette Tilfælde, hvis ingen Anden fremtræder som befuldmægtiget til at give Møde for Domfældte, Fogden opfordre hans Hustru, børn over 18 Aar, Tjenestefolk eller andre til Husstanden horende voxne Personer, som ere tilstede, til at varetage hans Tarv under Forretningen. Gre saadanne ikke heller at antræffe, eller ere de uvillige til at optræde, rettes en lige Op- fordring til hans Husvært, Principal, Husbonde, Læremester eller Arbeidsherre, fcrsaavidt nogen af disse ere tilstede.

§ 476.

Forretningen begynder med, at Fogden opfordrer Vedkommende til ved Fordringens Fyldestgørelse og de Domfældte til Last faldende Omkostningers Betaling at asværge Gxeku, tionens videre Fremgang. Sker dette ikke, strider Fogden efter Domhaverens ncrrmere Be- gjæring til at foretage de fornødne Exekutionshandlinger i Overensstemmelse med Reglerne i dette Affnits Kapitel II.

§ 477.

Domfældte er pligtig paa Fogdens Forlangende at aabne sine værelser og Gjemmer, for at det, naar Domhaveren begjærer det, kan ses, om heri indeholdes Gjenstcmde, som egne sig til Udlæg. I Vcegringstilfælde, saavelsom naar Ingen træffes tilstede, der er istand til at efterkomme Forlangendet, kan Fogden skride til den fornødne Magts Anvendelse. I fornødent Fald er Fogden ligeledes befoiet til at undersoge Domfældtes person, hvis der er Grund til at antage, at han har skjult værdigjenstande paa sig.

§ 478.

Skyldneren er Pligtig under exekutionsforretningen paa Forlangende at opgive rede- ligen og overensstemmende med Sandheden, hvad han eier til Sikkerhed for eller Fyldest- gjørelse af Fordringen, samt Iøvrigt at meddele alle i faa Henseende fornødne Oplysninger. Er Skyldneren ikke tilstede, kan Rekvirenten begjære Forretningen udsat og med et af Fog- den bestemt Varsel lade ham tilsige til Mode, hvilket af Rekvirenten kan forlanges afholdt paa Fogdens Kontor.

Vcegrer Skyldneren sig ved at fremkomme med Opgivelser og Oplysninger, eller und- lader han uden lovligt Forfald at Møde ved Forretningens Fortsættelse, kan Rekvirenten for- lange ham hensat i simpelt fængsel, indtil han opfylder sin Pligt i saa Henseende, dog ikke udover 6 Maaneder.

§ 479.

Naar Skyldneren under en Erekutionsforretning eller paa en Tid, da han maatte forudse en faadan, i egennyttig Hensigt for at unddrage sin Kreditor den han tilkommende Fyldestgjørelse foretager Noget, der gaar ud paa, at hans lovlige Eiendele eller Fordringer skulle unddrages fra at udlægges til paagjældende Kreditor, bliver han at anse med Straf efter den almindelige borgerlige Straffelovs § 260.

§ 480.

Fra Domfældtes Side kan der med den i § 440 givne Begrænsning fremfættes Indsigelser imod Exekutionens Fremme enten i det Hele eller for en Del eller paa den paa- staaede Maade.

I Anledning af de fremsætte Indsigelser kan Domhaveren ytre sig.

Om nogen yderligere Ordvexling skal finde Sted, beror paa Fogdens Tilladelse.

§ 481.

Trediemand kan fremfætte Indsigelser imod Ezekutionen, naar dennes Foretagelse paa den paastaaede Maade vilde stride imod hans Ret. Han har i faa Fald blot at møde un- der Forretningen, fremsætte sin Indsigelse til Protokollen og ceste Fogdens Kjendelse, hvorefter den indtrædende Trediemand er at anse som Part i Forretningen.

§ 482.

Forhandlingerne for Fogden foregaa mundtligt.

Fogden paakjender den opstaaede Tvistighed i Henhold til, hvad der fra Parternes Side forklares og indrommes under Forhandlingerne, saavelsom i Henhold til de fremlagte Dokumenter og andre skriftlige Beviser.

Under Forhandlingerne for Fogden kan i Reglen Bevisførelse ved Vidner, Syn og skjøn eller Parternes personlige Afhorelse ikke finde Sted.

Henhører Hovedsagen efter sin Beskaffenhed under Underretternes Afgjørelse, har Fog- den at yde Parterne Veiledning i Overensstemmelse med Grundsætningerne i § 346.

§ 483.

I Fogedprotokollen optages:

a) Angivelse af Tid og Sted for Forretningen, Parternes Navne, Erekutionsgrundlagcts Beskaffenhed;

b) Betegnelse af Fogdens og Vidnernes Navne;

o) Beretning om Forretningernes Gang i Almindelighed.

I Tilfælde af Tvist optages i Fogedprotokollen en ordret Angivelse af de fremsætte Paastande.

Derhos lader Fogden i det Omfang, som af ham skjønnes hensigtsmæssigt, Parternes Erklæringer over Sagens Sammenhæng protokollere, dog ikke ordret, men kun efter deres offentlige Indhold.

Det Tilforte oplæses og vedkjendes.

§ 484.

Udslettelse kan i Reglen ikke gives under Forretningen, medmindre Parterne ere enige herom.

Derimod kan Fogden anordne eller tilståa en Standsning i Forhandlingerne, naar Omstændighederne kræve det, men uden at Forretningen afbrydes.

Fogderc har da paa Domhaverens Forlangende ved Bevogtning eller paa anden Maade at træffe de fornødne Foranstaltninger for at opretholde den samme Tilstand, indtil Forretningen atter fortsættes. Parterne skulle paa behorig Maade underrettes om Tiden herfor.

§ 485.

I opstaaede Tvistigheder afsiger Fogden Kjendelse umiddelbart efter Forhandlingernes Slutning eller dog fnarest muligt.

Kjendelsen, der skal være forsynet med Grunde, indføres fuldstændigt i Protokollen. Dens Fuldbyrdelse kan ikke hindres ved Anvendelse af Retsmidler.

§ 486.

I Fogedprotokollen optegnes nsiagtigt alle de enkelte Gjenstande, hvori Udlæg gjores ved hver enkelt Gjenstand tilfoies dens værdi efter den stedfundne Ansoettelse.

Fogden erklærer derefter til Protokollen de optegnede Gjenstande for udlagte til Dom?

haverens Fyldestgørelse og betyder Domfældte, at han fra nu af ikke uden at paadrage sig Strafansvar kan raade over dem paa en Maade, som kommer i Strid med Udlægshaverens Ret. Er Domfældte ikke tilstede, giues der den eller dem, som i Henhold til § 475 tilkal- des paa hans Vegne, Paalæg om at give Domfældte en saadan Betydning, og efter Om- stændighederne kan lignende Betydning gives den Trediemand, i hvis Besiddelse det Udlagte er.

§ 487.

Hvor der gives Udlæg i fast Giendom, uden at der tillige gives Udlæg i dens Frugter og Indtægter, forbliver den indtil Tvangsauktionen i Skyldnerens Besiddelse, med- mindre denne findes at odelægge eller forringe Eiendommen, i hvilket Tilfælde den kan fcet- tes under en af Fogden valgt Mands Bestyrelse.

Udlægsforretningen maa for at kunne gjores gjaldende imod dem, der ved Rets- handler maatte erhverve Rettigheder over Eiendommen, thinglæses ved dennes værnething efter de om Pantscetning af fast Giendom gjældende Regler.

§ 488.

Udlagt Lossre maa, naar Udlægshaveren modsætter sig det, ikke forblive i Skyldne- rens Besiddelse, medmindre denne stiller antagelig Sikkerhed for dets Tilstedeværelse i ufor- ringet Stand, men Udlægshaveren er i Almindelighed berettiget til at tage udlagt Lssore i sin Bevaring, dog, hvis det Udlagtes værdi betydeligt overstiger hans Fordring, kun imod Sikkerhedsstillelse.

Hvor udlagt Lbsore ikke lades tilbage i Skyldnernes Besiddelse, og det heller ikke tages i Forvaring af Udlcrgshaveren, enten fordi denne ikke ifølge ovenftaaende Regel har Ret dertil, eller fordi han ikke vil paatage sig dets Bevaring, har Fogden at træffe de for« nødne Foranstaltninger til det Udlagtes Bevaring paa Domfældtes Bekostning.

§ 489.

Naar gjældsbreve udlægges til Forauktionering, maa de forsynes med en Paateg- ning om Udlæget, hvis dette skal kunne gjores gjældende imod Trediemand, der senere i god Tro har faaet gjældsbeviset overdraget til Giendom eller Pant, eller imod Skyldneren, der senere i god Tro har ydet Betaling paa Kapitalen til den, hos hvem Udlæget er sket, mod Kvittering paa eller Udlevering af gjældsbrevet.

Hvor der gjøres Udlæg i Fordringer af anden Beskaffenhed, maa der meddeles Skyld- neren Underretning herom, da denne i Mangel heraf befries ved i god Tro at betale til den, hos hvem Udlæget er sket. Det Samme gjælder for Skyldneren efter et gjældsbrev for Rentebetalingers Vedkommende,

§ 490.

Kan den Ting, hvori Udlæg gjores, ikke overleveres til Udlægshaveren eller den Mand, som efter Fogdens Bestemmelse skal have den i Bevaring, paa Grund af Trediemands Ret til at besidde Tingen, bliver det efter Omstcrndighederne ifølge Udlægshaverens Begjæring af Fogden at tilkjendegive vedkommende Trediemand, at Skyldneren ikke er befoiet til at modtage Tingen, naar Trediemands Ret til dens Besiddelse ophorer.

§ 491.

Naar de i de foregaaende Paragrafer foreskrevne Bestemmelser ere iagttagne, kan den Ret til efter lovlig Omgang at fyldeftgjores af det Udlagte, som Udlæget giver, ikke be- tages Udlægshaveren hverken ved Skyldnerens paafolgende Dod eller Konkurs eller ved senere

af andre Kreditorer iværksat Udlæg, ligesom Skyldneren ei heller ved senere Retshandler gyldigen kan overdrage Trediemand nogen mod Udlcrgshaverens Ret stridende Rettighed over det Udlagte.

Dog taber Udlægshaveren i Lsssre, som er forblevet i Skyldnerens Besiddelse, fin af Udlæget flydende Sikkerhedsret overfor Skyldnerens Kreditorer i Tilfælde af Konkurs eller senere Udlæg, naar han ikke inden 12 Uger efter Udlægsforretningens Slutning strider til Tvangsauktion, eller under en Gjenoptagelse af Fogedforretningen faar det Udlagte bragt ud af Skyldnerens Besiddelse, medmindre han ved Retsmidlers Anvendelse eller Trediemands Ret har været hindret i at fremme Tvangssalget.

§ 492.

Viser den stedfundne Tvangsauktion, at Udlægshaveren ikke bliver fyldestgjort af det Udlagte, eller kan en Udlægshaver, der ikke har faaet tilstrækkcligt Udlæg til at bakke hans Fordring senere paavise Gods, hvori der kan gjores Grekution, er han berettiget til at for- lange Exekutionsforretningen gjenoptagen og fortsat efter de ovenfor givne Regler. Omvendt er den, hos hvem Udlæget er sket, berettiget til at begjære Forretningen gjenoptagen, og det skete Udlæg i det Hele eller for en Del hcevet, naar den Fordring, hvorfor det er gjort, i det Hele eller for en Del maatte være bleven betalt, efterat Udlæget er sket.

Ligeledes kan Fogden efter Domhaverens Begjæring gjenoptage Exekutionsforretningen og træffe ny Bestemmelse om Bevaringen og Administrationen af det Udlagte, naar Tiden, som vil hengaa forinden Auktionen, betydeligt vil blive forlænget paa Grund af Retsmidlers Anvendelse imod Udlægsforretningen, eller naar Domfældtes Forhold med Henfyn til udlagt Gods, som er forblevet i hans Besiddelse, giver Anledning dertil, eller naar Bekosteligheden ved det Udlagies Bevaring eller lignende Grunde opfordre dertil.

§ 493.

Ogsaa i andre Tilfælde end de i § 492, jfr. § 491 2det Stykke, nævnte kan Exekutionsforretningen gjenoptages efter Begjæring af Trediemand eller en af Parterne naar alle Vedkommende famtykke deri.

§ 494.

Imod den sluttede exekutionsforretning kan der anvendes Retsmidler i Henhold til de ncrrmere Bestemmelser herom i dette Afsnits Kapitel V.

Imod Kjendelser, der afsiges af Fogden, kan der forst anvendes Retsmidler, efterat hele exekutionsforretningen er sluttet.

§ 495.

Retsmidler imod exekutionsforretningen maa i Reglen anvendes inden 4 Uger, efterat Exekutionsforretningen er endelig sluttet. Efter Udlebet af denne Frist kan exekutionsforret- ningen ikke fvcekkes, undtagen hvor den i det Hele eller for en Del kan bringes til at bort- falde som en følge af, at Exekutionsgrundlaget paa lovlig Maade tilintetgjores eller forandres.

Dog kan Landsrettens Formand efter et fra vedkommende Part indgivet skriftligt Andragende, hvormed de fornødne Oplysninger maa folge, tillade, at Gzekutionsforretningen angribes ved Retsmidler inden et Aars Forlob, naar ganske særegne Omstændigheder retfær- diggjere, at Parten ikke i rette Tid har gjort Retsmidler gjældende.