§ 76.

Alle Retsmøder ere offentlige; dog kan Retten ifolge Andragende fra nogen af Par- terne eller paa embedsvegne bestemme, at Dorene skulle lukkes og Tilhorerne fjernes, naar Sagens offentlige Forhandling kunde vcekke Forargelse eller medføre en Forstyrrelse af den offentlige Orden; i faadanne Tilfælde kan enhver af Parterne fordre, at der tilstedes tre af ham opgivne Personer Adgang, ligesom Rettens Formand kan tillade enkelte Andre at over- være Forhandlingerne. Domme afsiges altid i offentligt Mode.

§ 77.

Rettens Bestemmelse, at Dorene skulle lukkes, sker ved upaaankelig Kjendelse, efterat Parterne have havt Leilighed til at udtale sig. Kjendelsen afsiges offentligt.

Bestemmelse om, at Dorme stulle lukkes, kan træffes saavel ved Forhandlingens Be- gyndelse som i løbet af denne; den kan strax eller senere indstrænkes til en Del af For- handlingerne.

§ 78.

Retsmøder afholdes ikke om Son- og Helligdage, undtagen i paatrcrngende Tilfælde og selv da ikke i Tiden fra Kl. 9 Formiddag til Kl. 4 Eftermiddag.

Rettens Formand afgjør uden Paaanke, om Tilfældet er paatrængende.

§ 79.

Af Retsskriveren fores en Sagliste, paa hvilken Sagerne optages i den Orden, hvori de indkomme.

For hver enkelt Retsdag afsattes af Rettens Formand med Retsskriverens Bistand en Retsliste, paa hvilken optages de Sager, som i Henhold til stedfundne Berammelser eller Udsættelser skulle komme for.

Retslisten indfores strax i en Protokol, i hvilken samtlige Retslister efterhaanden samles, og den bekjendtgjores ved Opslag i Retslokalet mindst 3 Dage forud for Netsdagen. Naar dertil er Anledning (jfr. nedenfor og § 172), kan der dog indtil Aftenen forinden denne gjores Forandring i eller Tillæg til Retslisten.

Rettens Formand afgjor, i hvilken Orden de Sager, der ere ansætte til Forhandling paa samme Retsdag, skulle foretages. Sager, som ikke naa at komme til Forhandling, overgaa uden videre paa Retslistm for næste Retsdag, medmindre Formanden bestemmer anderledes.

Rettens Formand er bemyndiget til at udslette en Sag af Retslisten og overfore den paa Retslisten for en af de paafolgende Retsdage, dog at Udfættelsen ikke overskrider en Uge, naar der er Grund til at antage, at Sagen enten af Hensyn til Rettens Forretninger, Dommerpersonalet eller andre Aarfager, saasom Forhindringer for Sagførere. Parter, Vidner, Synsmoend eller desl., ikke vil kunne forhandles paa den oprindelig fastsætte Tid. Oplysnin- ger i denne Henseende kunne baade mundtligt og skriftligt meddeles Rettens Formand, saavel under Retsmøder som udenfor disse.

Naar en Sag ifølge denne Paragraf overfores paa Retslisten for en folgcnde Rets- dag, lader Nettens Formand, for at forebygge forgjceves Moder, alle Vedkommende saa hurtigt som muligt underrette derom.

§ 80.

Naar Hensyn til Retspersonalet eller Rettens ovrige Forretninger kroever det, kan Formanden afbryde begyndte Netsmøder eller afsige eller udsætte berammede Netsmoder, hvorom da Underretning snarest muligt bliver at give alle Vedkommende.

Naar et Retsmode ophorer til fastsat Klokkestet eller ifolge Nettens Bestemmelse, fortsættes afbrudte Forhandlinger i det noeste paafølgende Retsmode, medmindre Rettens For- mand bestemmer anderledes. Afsiges eller udsættes et berammet Retsmode, overgaa Sagerne til det noeste Retsmode, der holdes, medmindre særlig Bestemmelse træffes om en anden Tid til deres Foretagelse.

§ 81.

Rettens Formand vaager over, at Forhandlingerne foregaa med den tilborlige Orden og værdighed. Han er til den Gnde berettiget til at afbryde og tilrettevise Parterne, Vidnerne

eller Andre, naar de tillade sig upassende Udla«delser eller utilbsrlige personlige Angreb, eller naar de gaa udenfor Sagen i deres Bevisforelse, Udvikling eller Beretning.

personer, der ved stoiende eller anden utilborlig Adfærd forstyrre Forhandlingerne eller tilsidesætte den Agtelse, som skyldes Retten, kunne udvises af Retslokalet. Bliver det i Henhold hertil nodvendigt at fjerne nogen af Parterne, kan Retten enten udscrite Sagen eller efter Modpartens Andragende bestemme, at den bortviste Part skal anses som udebleven

For Fornærmelser mod Retten eller nogen af de i samme Msdende, Ulydighed imod Formandens Paamindelser og Befalinger eller Uordener af mere strasværdig Natur end de ovenanfsrte, kan Retten ved en Kjendelse, der afsiges strar, paalægge Straf af Boder indtil 40 Kr. eller simpelt Famgfel indtil 8 Dage. Saadan Kjendelse er upaaankelig, og Retten kan, hvor den lyder paa Fængselsstraf, bestemme, at den oieblikkelig skal fuldbyrdes.

De Ordensstraffe, som paalægges i Henhold til denne Paragraf, medføre ingen Ind- strænkning i Adgangen til at drage den Skyldige til Ansvar efter Straffelovens almindelige Bestemmelser, hvor disse iøvrigt ere anvendelige.

Politiet er forpligtet til uvcegerlig og sieblikkelig at yde Retten Bistand til Udførelsen af denne Paragrafs Forstrifter.

§ 82.

De Forretninger, som ifølge denne Lov paahvile Formanden i Kollcgialretterne, ud- føres ved de Retter, som beklcrdes af en Enkeltdommer, af denne.

§ 83.

Angaaende alle Retshandlinger optages Beretning i Retsbogen. I Retsbogen indfores fsrft Angivelse af:

1) Tiden og Stedet for Retsmodet.

2) De Personers Navne, der have fungeret som Dommere og som Protokolførere.

3) Sagens Nummer og Parternes Navne (Rubrum af Sagen).

4) De, der have givet møde i Sagen som Parter eller paa disses Vegne.

§ 84.

Retsbogen ffal indeholde en kort Fremstilling af Forhandlingernes Gang i Al- mindelighed.

Parternes Udviklinger og Vidners og Synsmomds Forklaringer optages ved Lands- retterne ikke i Retsbogen, men Protokolføreren har i en foerskilt Bog til Brug for Retten og efter Formandens ncrrmere Anvisning at optegne det væsentlige af Vidnernes og Syns- mandenes Forklaringer, uden at dog nogen Oplæsning for eller Vedtagelse af de Paagjoel- dende finder Sted.

Naar Vidners, Synsmcmds eller^Parters Forklaringer afgives for en anden Ret end den, for hvilken Hovedforhandlingen foregaar (§s 96, 181, 203 og 232), blive de i deres Helhed at indføre i Retsbogen samt at oplæse til Vedtagelse af de Paagjældende, jfr. § 224.

Ved Underretterne bliver det Væsentlige af Parternes Erklæringer over Sagens Sammenhæng og af Vidners og Synsmomds Forklaringer at protokollere og derefter at op- lcefe til Vedtagelse, dog kun forsaavidt Sagens Gjenstand har en værdi af over 40 Kr.

§ 85.

Fuldstændigt optages i Retsbogen: Rettens Domme. Kjendelser og vvrige Beslutninger;

Parternes Paastande for Underretterne, samt for Landsretterne Indsigelser og Paa- stande vedrorende Sagens Formalitet efter § 175;

Forelagte Lovforslag m. m. 162

Nye Paastande og fakn'ste Anbringender, saavelsom Forandringer i, Tillæg til eller Opgivelser af tidligere fremsætte Paastande, Benægtelser, Indsigelser eller faktiske Anbringender, forfuavidt herom efter § 168, jfr. § 169, kan blive Spørgsmaal udenfor de skriftlige Sags- fremstillinger og Tillæg til samme;

De i § 194 omhandlede Indsigelser og Forlangender,

I Retsbogen gjøres fremdeles Bemcrrkning om Overleverelsen eller Fremlæggelsen af alle skriftlige Fremstillinger, Dokumenter. Breve, Forkyndelser, meddelelser og andre Aktstykker, som derhos blive at forsyne med Fremlæggelsespaategning.

§ 86.

Klagefkriftet, Parternes ovrige Skrifter og Sagsfremstillinger forblive i Rettens Arkiv. Dokumenter og Aktstykker, der benyttes som Bevis, tilbageleveres Parterne, naar Sagen er paadsmt, imod at disse til Retten indlevere bekræftede Gjenparter. Dog fordres ikke Gjen« part af Dokumenter, der kun ere Udskrifter af Embedsprotokoller, eller af Handelsboger, Regn- skabsbøger eller andre saadanne Dokumenter, som ere af særdeles betydeligt Omfang.

§ 87.

Retsbogen underskrives af den, der har fungeret som Formand, og af Protokolføreren.

§ 88.

Retsskriveren har at samle de enhver Sag vedkommende Dokumenter og bevare dem eller de Gjenparter, som ifolge § 86 afgives i Stedet for Originaler, der tilbageleveres.

Iøvrigt bestemmes det nærmere ved Anordning for enhver enkelt Ret, hvilke Boger der stulle føres ved den, samt hvorledes de skulle indrettes.

§ 89.

Parterne saavelsom enhver Anden, som deri har retlig Interesse, kan hos Retsskriveren forlange Udskrift af Retsbogerne samt af de øvrige ved Retten beroende og til Sagen horende Dokumenter, imod herfor at erlægge sportelmcessig Betaling.

Dersom Retsfkriveren ncrgter at meddele en forlangt Udskrift, kan den, som har be- gjoert en saadan, skriftlig fremsætte behorig begrundet Anke, der afleveres til Retsskriveren, som indsender denne med sin Erklæring til Retten, som derefter ved Kjendelse afgjør Spørgs- maalet. Mod denne Kjendelse kan der iværksoettes Besværing efter de almindelige Regler herom