Kapitel I.

Kapitel I.

Arreft.

§ 572.

Arrest pcia Gods kan finde Sted til Sikkerhed for ethvert forfaldent Krav, der lyder paa Penge eller Penges værd, eller hvis Tilsidesættelse kan medføre en Erstatning i Penge, saalænge Kravet ikke er exigibelt, men ievrigt uden Hensyn til, om Retssag i Anledning af det er anlagt eller ikke.

Til" Sikkerhed for Fyldestgørelse af ikke forfaldne Krav kan Arreft paa Gods kun anvendes, naar der er særlig Grund til at befrygte, at Skyldneren ellers ved at bortstytte eller forstikke sit Gods eller paa anden Maade vilde umuliggjøre eller dog væsentlig vanske- jore Adgangen til i sin Tid at opnaa Dom og gjøre exekution.

§ 573.

Arrest paa person som Sikkerhedsmiddel for Fordringer af den i § 572 ommeldte Beskaffenhed kan ikkun anvendes for forfaldne Krav paa Indlændinge, der ftaa i Begreb med at forlade Landet for bestandigt eller paa ubestemt Tid, samt paa Udlændinge i Anledning af Fordringer, for hvilke de uden Henfyn til Arrestværnethingsbeftemmelserne ifolge denne Lovs almindelige Regler vilde kunne sagfoges ved danske Retter.

§ 574.

Arrest paa Gods kan ikke foretages i Ting, hvori der ikke vilde kunne gjøres Exekution for den paagjældende Fordring.

§ 575.

Arrest kan afværges og foretagen Arrest faas ophævet, naar Skyldneren stiller fornøden Sikkerhed for den Fordring med Renter og Omkostninger, i Anledning af hvilken Arrest søges.

Om den tilbudne Sikkerhed ifølge Swrrelse og Beskaffenhed er fyldestgørende, be- dommes af Retten efter et frit skjøn.

§ 576.

Arrest paa Gods medfører, at Skyldneren fra det Dieblik, Arrestdekretet er afsagt, bliver uberettiget til at forflytte eller ved Retshandler raade over de arresterede Gjenstande, derunder ovpebcrre arresterede Fordringer.

For at denne Arrestens Retsvirkning skal kunne gjøres gjældende overfor en god- troende Trediemand, saaledes at de foretagne Retshandler tabe Gyldighed, er det nodvendigt, at Thinglæsning af Arrestdekretet har fundet Sted ved Skyldnerens personlige værnething eller, hvis Arresten er gjort i fast Eiendom, ved dennes værnething. Er Arreft foretagen i

Gjeeldsbrev, udfordres derhos, at der paa dette er gjort en Paategning herom, vg naar Arrest er gjort i Fordringer, der ikke grundes paa gjældsbrev, maa der gives Skyldneren efter For- dringen Underretning om Arresten, hvilket ligeledes bliver at iagttage overfor Skyldneren efter et gjældsbrev for Rentebetalingers Vedkommende.

§ 577.

Arrestrekvirenten er i Reglen ikke berettiget til at lade de arresterede Gjenstande tage fra Skyldneren. Dog kan Fogden ved Arrest paa rørligt Gods, naar de arresterede Gjen- standes Beskaffenhed eller Skyldnerens person og Forhold opfordre dertil, bestemme, at de arresterede Gjenstande skulle tages under Bevogtning af ham selv eller af Nogen, der hertil af ham beskikkes.

§ 578.

Arrest paa Person sker ved Hensættelse i gjældsfængsel ved Fogdens Foranstaltning. Dog har Fogden herved at paafe, at Skyldneren ikke lider paa sin Helbred ved Henforelsen til eller Opholdet i gjældsfængflet; i modsat Fald kan gjældsfængsel enten flet ikke anvendes eller kun med faadanne Lempelser, som Fogden skjønner fornødne.

I gjældsfængstet maa der ikke paalægges Skyldneren anden Indskrænkning i Hen- seende til hans Levevis, end fængflets Orden med nødvendighed kroever.

§ 579.

gjældsfængsel kan ikke anvendes, medmindre en til Fordringens Swrrelse svarende Sikkerhed ikke kan faas ved Arrest paa Gods.

§ 580.

Arrest paa Person kan ikke anvendes for Fordringer, der erc mindre end 100 Kr.

For Fordringer, der ere mindre end 200 Kr., maa fængslingens Varighed ikke over- stige 4 Uger, for Fordringer, der ere mindre end 400 Kr., 8 Uger, for Fordringer, der ere mindre end 1000 Kr., 12 Uger, for Fordringer, der ere mindre end 2000 Kr., 16 Uger. for Fordringer, der ere mindre end 4000 Kr., 20 Uger, for stene Fordringer 24 Uger, hvilket er den længste Tid, Nogen kan holdes i gjældsfængsel.

§ 581.

Selv om de i foregaaende Paragraf angivne Tider ikke ere forlobne, ophorer Skyld- nerens fængfling i alle Tilfælde:

a) saasnart Exekution kan gjores for den Fordring, til Sikkerhed for hvilken Arresten er foretagen, enten ifolge en under. Arrestforfølgningsfagen eller paa anden Maade erhvervet Dom eller ifolge et offentligt Forlig.

d) saafnart den arresterede Skyldners Bo her i Landet er taget under Konkursbehandling, o) saasnart den arresterede Skyldner oplyser, at han Intet eier, hverken her i Landet eller andetsteds, hvori exekution kunde gjores for Fordringen.

§ 582.

Den Arresteredes Hensættelse i gjældsfængsel sker paa Rekvirentens Regning. De herved foranledigede Udgifter kunne ikke fordres godtgjorte af Skyldneren.

§ 583.

De Udgifter, hvis Udredelse paahviler Rekvirenten ved gjældsfængsels Anvendelse, ere

dels Underholdningspenge til Skyldneren, dels Varetægtspenge til Arrestforvareren.

Underholdningspengene faftfættes til 8 Kr. om Ugen i Tiden fra 1ste Mai til 1ste

November og 10 Kr. om Ugen i Tiden fra 1ste November til 1ste Mai. Varetægtspengene faftfættes til 2 Kr. om Ugen til alle Tider paa Aaret.

Andre i Anledning af Gjoeldsfængstets Anvendelse fornødne Udgifter, saasom til Lo- kale, til dettes Renholdelse, til fornødne Scngklcrder og Boskab m. m, udredes af det Offentlige. Skyldneren har selv at bekoste Lys og Varme.

§ 584.

De i foregaaende Paragraf omhandlede Underholdnings- og Varetægtspenge har Re- kvirenten at erlægge henholdsvis til Skyldneren og til Arrestforvareren forud for mindst en Uge ad Gangen, forste Gang inden eller ved Skyldnerens Indsættelse i Gjeeldsfoengstet og senere inden det hertil svarende Klokkeflet hver Ugedag derefter.

Undlader Rekvirenten at betale paa foransorte Maade, er Skyldneren berettiget til ftraz at loslades, og han kan ikke mere fængsles for den Fordring.

§ 585.

Arrestforretninger udfores af Fogden. Ved deres Foretagelse benyttes Vidner paa den Maade, som i § 437 er foreskrevet.

Den i § 437, sidste Stykke, givne Forskrift er ogsaa anvendelig paa Arrestforretninger.

§ 586.

Hvilken Foged der er pligtig eller berettiget til at foretage Nrrestforretninger, afgjores efter de i § 438 givne Regler.

§ 587.

Den, der begjærer Arrest paa Nogens Gods eller Person, har at indgive skriftligt Forlangende herom til vedkommende Foged, ledsaget af de Dokumenter og ovrige Oplysninger, som ere for Haanden.

I Reglen har Fogden som Betingelse for Forretningens Foretagelse at afkræve Re- kvirenten en Sikkerhedsstillelse, reel eller personlig, med Hensyn til det Grstatningsbelob, som vilde tilkomme den Arresterede i Tilfælde af Arrestens Ulovlighed; kun hvor de foreliggende Oplysninger fkjonnes at indeholde et fuldstamdigt Bevis for paagjældende Fordrings Rigtighed, kan Sikkerheds Afkrawelse undlades. Dog bor der ikke engang mod Sikkerhedsstillelse ind- rsmmes Arrest, naar det enten ifglge det, der af Rekvirenten forelægges for Fogden eller det som af Skyldneren oplyfes, skjønnes, at Fordringen er ugrundet. Alle spørgsmaal om Sikker- hedsstillelsens Art og Størrelse afgjores af Fogden efter frit skjøn.

Soges Arrest for en af de i § 381 ommeldte Fordringer, kan der ikke afkrawes Arreftrekvirenten Sikkerhedsstillelse, medmindre der fra Skyldnerens Side fremkommer saadanne Indsigelser, som kunne fremsættes under den i Anledning af Fordringen anlagte Sag, jfr. sjette Afsnit Kap. II.

§ 588.

Nrrestforretningen begynder i Reglen paa Skyldnerens Bopæl eller i Mangel af en faadan paa hans sædvanlige Opholdssted, men kan efter Omstændighederne, navnlig naar der er Fare ved Opsættelse, eller naar Skyldneren ikke har Bopæl i Riget eller staar i Begreb med at forlade dette, begynde paa det Sted, hvor Personen eller den Ting, der er Gjenstand for den, forefindes.

§ 589.

med Hensyn til Parternes møde under Forretningen m. m. gjælde de i § 475 givne Regler.

§ 590.

Nrrestforretningen begynder med, at Fogden opfordrer Paagjældende til ved Sikkerheds- ftillelse eller Betaling at tilfredsstille Rekvirenten, hvorpaa han, naar dette ikke strar ster, strider til Attestens Udforelse.

§ 591.

Arresten fan kun udstrækkes til saameget af Skyldnerens Gods, som efter Fradrag af det, hvorvaa Trediemand maatte have Krav, i Henhold til den under Forretningen foretagne Vurdering bchsves til at fikre Rekvirentens Fordring i Forbindelse med de fandfynlige Ud- gifter ved Arresten og dens forsølgning.

§ 592.

med Henfyn til Valget af de Gjenstande, hvori Arresten gjores, forholdes der efter de i §§ 464 og 465 givne Forskrifter, ligesom der wvrigt ved Arrestforretningers Foretagelse, med de af Forholdets Natur folgende Lempelser, gaas frem efter de om Gzekutionsforret- ninger i §§ 477—485 givne Regler.

§ 593.

I Fogedprotokollen optegnes neiagtigt alle de enkelte Gjenstande, hvori Arrest gjores, og ved hver enkelt Gjenstand tilfoies dens værdi efter den stedfundne Anfættelse.

Fogden erkloerer derefter til Protokollen de optegnede Gjenstande for belagte med Arrest til Arrestrekvirentens Sikkerhed. Det betydes Skyldneren, at han fra nu af ikke uden at udfcrtte sig for Strafanfvar eftet Straffelovens § 253 kan raade over dem paa en Maade, som kommer i Strid med Arreftrekvirentens Ret. Er Skyldneren ikke tilstede, gives der den eller dem, som i Henhold til § 475 tilkaldes paa hans Vegne, Paalcrg om at give ham en faadan Betydning. Efter Omstændighederne kan et lignende Paalæg gives den Trediemand, i hvis Besiddelse det Arresterede er.

Er Arrest paa Person paalagt, tilkjendegives det af Fogden Skyldneren, hvis han er tilstede, at han er belagt med gjældsfængfel, hvorefter Fogden beordrer ham ftraz henbragt til gjældsfcrngsiel. I modfat Tilfælde er det Rekvirentens egen Sag at drage Omsorg for Udforelsen af Arrestkjendelsen ved Skyldnerens Indfættelse i Gjieldsfamgsel; dog kan han hertil fordre det erekutive Politis Bistand. Saafnart Indsættelsen i gjældsfængsiet er sket, har Rekvirenten oieblikkelig at meddele Fogden Underretning herom; denne gjør efter at have hort Arrestforvarerens Forklaring fornøden Bemoerkning i Fogedprotokollen om Tiden og Klokkeflettet for Indflettelsen.

§ 594.

Hvis der isse allerede er anlagt Retssag zi Anledning af den Fordring, for hvilken Arrest er gjort, skal Rekvirenten inden en Uge efter Arresten anlægge faadan Sag, under hvilken han tillige skal nedlægge færfiilt Paastand paa, at Arresten ved Dom maa blive ftad- fteftet. Retten kan bestemme, at spørgsmaal vedrorende Arrestens Stadfæstelse forhandles fcrrfiilt. jfr. § 102.

Er Retssag i Anledning af paagjældmde Fordring svævende, bliver der at anlægge en soerskilt Arrestsag ved den samme Ret, ved hvilken hin Sag behandles. Det er Retten forbeholdt at bestemme, at Arrestsagen skal sættes i Forbindelse med Hovedsagen, saavelsom at den ene af disse Sager skal udsættes, indtil den anden er paakjendt, jfr. §§ 102 og 103.

Er endelig Dom falden i forste Inftants i Retssagen, hvorunder den Fordring ind- tales, for hvilken Arresten gjores, anlægges Arrestsagen ved den Ret, af hvilken hin Sag har

været paakjendt. Retten kan i Tilfælde af Paa.inke udslette Arrestsagens Forhandling i det Hele eller for en Del, jfr § 103.

§ 595.

Kommer Skyldneren, efterat Arresten er gjort, under Konkurs, eller dsr han, og of, fentligt Skifte uden Gjalds Vedgaaelse finder Sted efter ham, bortfalder Arreftrekvirentens Forpligtelse til at anltegge Retssag i Anledning af Fordringen eller Arresten, ligesom han kan hceve den i denne Anledning allerede anlagte Sag, medmindre der er nedlagt Erftatningspaa- stand fra Skyldnerens Side, og Boet vil fortsætte Sagen. Den af Rekvirenten i Anledning af Arresten stillede Sikkerhed losgives dog fsrst, naar 8 Uger ere gaaede efter Arrestens Foretagelse eller, hvis Sag har været anlagt og hceves, 8 Uger efter Ophævelsen, og der derhos ikke fra Boets Side er reift Sag om Erstatning. Gr dette sket, maa det endelige Udfald af Sagen afventes.

§ 596.

Ved Arrestsagen skal det afgjores, om Arresten er lovlig, forudsat Rigtigheden af den Fordring, for hvilken den er gjort.

Som en følge heraf kunne Indsigelser vedkommende Fordringens Rigtighed ikke fremføres under Arrestsagen, medmindre denne forhandles i Forbindelse med Hovedsagen, hvor- imod alle andre Indsigelser vedkommende Arrestens Lovlighed kunne fremsættes og paa- kjendes under Arrestsagen, uden Hensyn til, om de tilforn have været undergivne Fogdens Afgjørelse.

§ 597.

Forsommer Arreftrekvirenten de ham ifolge det Foregaaendc paahvilende Forpligtelser til inden den i § 594 ommeldte Frist at anlægge Arrestsagen eller at anlægge Eag i An- ledning af Fordringen, eller afvises eller ophceves nogen af disse Sager, bortfalder Arresten, dog uden at han af denne Grund er udelukket fra igjen at gjøre Arrest for den samme Fordring. i

Naar den i Anledning af Fordr ngen anlagte Sag hceves af den i § 386 2det Stykke angivne Grund, bortfalder Arresten dog ikke, fors«auidt Rekvirenten inden en Uge efter Sagens Ophcevelsc anlægger ny Sag i Anledning af Fordringen.

§ 598.

Fogdens Ncægtelse af Arrest er Gjenstand for Besværing efter Reglerne i foregaaende Afsnits forste Hovedafdeling.

§ 599.

Klager fra den Arresteredes Side, sigtende til at bevirke Ovhoevelsen af den foretagne Arrest som ulovligt gjort, kunne overfor Arrestrekvirenten alene fremføres henholdsvis under Arrestsagen eller den i Anledning af Fordringen anlagte Retssag.

§ 600.

Vil Nogen drage Fogden iil personligt Ansvar i Anledning af hans Embedsforhold med Hensyn til Arrestens Foretagelse eller Ncægtelse, maa dette ske ved Paaanke.

§ 601.

Gu paalagt Arrest kan i det Hele eller for en Del ophleves af Fogden, naar dette stottes paa Omstændigheder, som ere indtrufne efter Arrestens Foretagelse.

Forinden Arresten ophæves, skal Fogden give Arrestrekvirentcn Leilighed til at ytre

sig, medmindre Grunden til Ophcevelsen er Udeblivelse med de anordnede Underholdsnings« og Varetægtspenge.

Imod Fogdens Kjendelse kan der, hvad enten den gaar ud paa at ophceve Arresten eller ncægte dens Ophcevelse, iværksættes Paaanke eller Besværing i Overensstemmelse med Reglerne om Retsmidler imod de til Dommes Fuldbyrdelse sigtende Fogedforretninger, jfr. navnlig § 549 ff.

Fogdens Ophcevelsesdekret kan ikke hindres fra at troede i Virksomhed ved Anven- delse af Retsmidler.

§ 602.

Befindes en Arrest i det Hele ulovlig enten fordi den Fordring, for hvilken den er iværksat, ikke ved endelig Dom bcfindes grundet hverken i det Hele eller for en Del, eller fordi Arresten selv, afset fra Fordringens Rigtighed, lider af Mangler, som medføre dens Ugyldighed og som kunde have været undgaaede af Arreftrekmrenten ved fornøden Agtvaagi- vmheds Anvendelse, er Arreftrekvirenten pligtig at yde den Arresterede Erstatning for ham ved Arresten foraarfaget Tab, Kreditspilde og Tort. Befindes Arresten ulovlig for en Del, er Arreftrekvirenten Pligtig at erstatte den Arresterede det særlige Tab og den soerlige Kreditspilde, som maatte være en følge af, at der er blevet givet Arresten en for stor Udstrækning.

Bortfalder eller ophceves en gjort Arrest paa Grund af efterfolgende Omstændigheder, Tillægges der den Arresterede Erstatning for ham ved Arresten foraarsaget Tab, Kreditspilde og Tort, naar det maa antages, at Arresten, om den var bleven behorig forfulgt og holdt ved Magt, vilde have medført saadant Ansvar.

§ 603.

Arresten kan ophceves saavel ved Dommen i Arrestsagen som ved Dommen i Hoved- sagen, naar den enten i og for sig eller paa Grund af det med Hensyn til Hovedsagen an- tagne Resultat maa anses for ulovlig gjort.

Arresten bortfalder fsrst, naar Erekutionsfristen for den Dom, hvorved den kjendes ugyldig, er udløben, uden at Paaanke er iværksat.

§ 604.

Den Arresterede kan gjøre sit Krav paa Erstatning i Anledning af Arresten gældende mod Arrestrekvirenten efter Omstcrndighedcrne enten som Modkrav under Arrestsagen eller som felvstcrndigt søgsmaal i fsrste Inftants, hvilket sidste dog fsrst kan anlægges, naar Arresten enten ved endelig Dom er kjendt ugyldig, eller ved Fogdens Kjendelse (§ 601) ophcevet; faadant selvstcrndigt søgsmaal maa i saa Fald anlægges inden 8 Uger.

§ 605.

Ophceves Arresten af overordnet Ret, for hvilken Fogdens Ncægtelse (§ 601) af at gjøre det er indbragt, kan der ved samme Dom Tillægges den Arresterede den ham muligvis tilkommende Erstatning hos Arrestrekvirenten.