III.

Underretter.

§ 23.

kjøbenhavn med kjøbenhavns Amtsraadskreds (§ 2) henlægges under kjøbenhavns Siadsret. Hver af de andre i § 2 nævnte Kredse henlægges under en By- og Herredsret

eller Herredsret.

§ 24.

Underrettens Virkekreds omsatter Behandling og Paakjendelse af Retssager samt Fore- tagelse af Retshandlinger i det Omfang, som bestemmes ved Lovene om den borgerlige Rets-

pleie og Strafferetspleien.

§ 25.

Til Underretternes Virkekreds henhører fremdeles udenfor den egentlige Retspleie: a) Thinglæsninasvæsenet; b) Formandskabet i Landvcesenskommissioner overensstemmende med Lov af 30te Decbr.

1858 § 2;

c) De Retsbetjentene ved Lov af 23de Januar 1862 angaaende Tiendevederlagets Be- rigtigelse paahvilende Forretninger; d) Udmeldelse af Syns- og skjønsmænd udenfor Retsplejen, forsaavidt den ikke kan fic af øvrigheden; samt udenfor kjøbenhavns Stadsrets Omraade:

e) De ved Lov af 26de Mai 1868 om Umyndiges Midlers Forvaltning § 7, jfr. Be- kjendtgjørelse af 11te Mai 1869, og ved samme Lovs § 10 til Skifteretterne henlagte Forretninger, forsaavidt Loven om den borgerlige Retspleje ikke medfører Forandring heri; f) Notarialforretninger.

Den for Kisbenhavn nugældende Ordning med Hensyn til de under Litra e nævnte Forretninger udvides til at gjælde for kjøbenhavns Stadsrets Omraade. Notarialvæsenets Ordning i sidstnævnte Retskreds fastsættes ved særlig Anordning.

§ 26.

kjøbenhavns Stadsret bestaar af en Formand og indtil 14 andre medlemmer.

I sø- og Handelssager, som høre for Kjøbenhavns Stadsret. samt ved Konkurs- behandling af Handlendes, Fabrikanters og Skibsrhederes Boer tiltrædes det paagjældende Kammer af Stadsretten (§ 27) af 2 sø- og handelskyndige medlemmer efter de nu ved Se- og Handelsretten gjældende Regler. Det medlem af Stadsretten, hvem Kammeret er over- draget, er Formand.

Til Retten hører et Skriverkontor, som forestaas af en byskriver, samt et Pante- og Brevflriverkontor, som forestaas af en Pante- og Brevskriver. Ved Skriverkontoret ansættes indtil 14 Fuldmægtige, ved Pante- og Brevskriverkontoret 4 Fuldmægtige; hvert især forsynes med det Iøvrigt fornødne Kontorpersonale.

§ 27.

Til Varetagelse af de i §§ 24—25 ommeldte Forretninger er Stadsretten delt i et til Dommernes svarende Antal Kamre, som hvert overtages af en Dommer, der behandler de til Kam- meret henlagte Sager som Enkeltdommcr. Forretningernes Fordeling mellem Kamrene bestemmes af Formanden med Justitsministerens Billigelse. Formanden fordeler, efter Forhandling med Rettens smige medlemmer, Kamrene imellem medlemmerne. Naar det gjørcs fornødent, kan Formanden overdrage til et medlem af Retten midlertidig eller i enkelte Sager tillige at udfore Forret- ninger i et andet Kammer end det ham tildelte.

§ 28.

Skjsde- og Pantebsgernes førelse hører under Pante- og brevskriverkontoret. Be- slutninger vedkommende førelsen kunne tages af Pante« og Brevskriveren eller en Fuldmægtig. Stadsrettens Formand fastsætter, efter Forhandling med Pante- og Brevskriveren, Forretnin- gernes Fordeling.

Thinglæsninger og Aflysninger forcgaa ved de Kamre, som behandle borgerlige Doms- sager; Formanden fastsætter Fordelingen med Justitsministerens Billigelse.

§ 29.

Skriverforretningcrne ved Stadsrcttens forskjellige Kamre samt Oppebørsel af og Regnskabsaflæggelse for retssportler hsrc under Rettens Skriverkontor. Fogedforretninger, og de til Skifteforvaltningen hørende Forretninger kunne, forsaavidt der ikke derved bliver Spørgsmaal om Afgjørelse af Tvistigheder, efter Dommerens Bestemmelse udføres af den Fuld- mægtig, som er tildelt det'paagjældende Kammer.

Stadsrettens Formand fastsætter, efter Forhandling med Bysknveren, Forretningernes Fordeling.

§ 30.

Om Tiden for ordentlige møder i de Kamre af Stadsretten, der behandle Doms- jager, træffer Stadsrettens Formand med Justitsministeriets Billigelse Bestemmelser, som offentliggøres; overordentlige møder kunne berammes af Dommeren i det paagjældende Kam- mer. møder i andre Sager berammes af Dommeren overensstemmende med Lovene om

gietspleien.

§ 31.

By« og Herredsretterne bestaa hver af en Dommer og en Retsskriver.

Retsskriveren har paa eget Ansvar at føre Retsbogen i alle Retsmøder. derunder dog ikke indbesattede møder af Foged- og Skifteretterne, eiheller i paatrcrngende Tilfælde møder under Forundersøgelsen i Straffesager, fremdeles at meddele Udskrifter af Retsbsgerne samt efter Dommerens Anvisning at bejsrge alle de under Retten hørende Skriverforretninger og Udfærdigelser. Han oppebærer de befalede Retsgebyrer og aftægger Regnskab derfor; han fore- staar og'foretager de'Thinglæsning og Aflysning af Dokumenter vedkommende Forretninger, dog at Afgjørelse af, hvorvidt en saadan bor finde Sted, i Tvivlstilfælde henhører under Dommeren,^ samt fører Skjsde- og Pantebsgerne. Endvidere forestaar han udenfor Kjsven- havns Stadsrets Omraade Notarialforretningerne.

Paa Dommerens Begjæring kan der af Landsrettens Formand meddeles Retsflriveren Vemyndigelse til i Dommerens Forfald og paa hans Ansvar at udfore Fogedforretninger og de til Skifteforvaltmngen hørende Forretninger. Bemyndigelse til paa Dommerens Ansvar at udforende nævnte Forretninger kan ogsaa paa hans Begjæring af Landsrettens Formand meddeles andre dertil egnede mænd enten for Tilfælde, hvor Dommeren har Forfald, eller for et bestemt Tidsrum, hvor de stedlige Forhold maatte udkræve det^for Større eller mindre Dele af Retskredsen.

Paa Retsskriverens Begjæring kan Landsrettens Formand give dertil egnede mænd Bemyndigelse til paa Retsskriverens Ansvar at udfore Notarialforretninger enten for Tilfælde, hvor Retsskriveren har Forfald, eller for et bestemt Tidsrum, hvor de stedlige Forhold maatte udkræve det for storre eller mindre Dele af Retskredsen.

med Hensyn til Udpantningers Foretagelse ved søgnefogeden gjælde Reglerne i Lov om den borgerlige Retspleje 7de Afsnit 2den Hovedafdeling.

§ 32.

Forsaavidt der i Henhold til § 13 ved Kongelig Anordning er truffet Bestemmelse om, at js- og handelskyudige Dommere skulle tiltroede en Landsret i sø- og Handelssager, lcm det i Forbindelse dermed, hvor Forholdene tilstede det, bestemmes, at By- og Herreds- retter skulle tiltrædes af 2 sø- og handelskyndige medlemmer i sø- og Handelssager samt ved Konkursbehandling af Handlendes, Fabrikanters og Skibsrhederes Boer.

§ 33.

Ved Kongelig Anordning bestemmes By- og Herredskredsenes Thingstcder.

Tildeles der en Retskreds flere Thingstcder, fastsætter Anordningen de Dele af Kred- sen, som med Hensyn til Rettens ordentlige møder skulle henhøre til ethvert af disse. Thing« læsning og Aflysning af Dokumenter skal dog for hele Retskredsen foregaa ved det Thingsted, der i Anordningen betegnes som Hovedthingsted; men Retsskriveren er Pligtig ved de ordentlige Retsmøder paa ethvert Thingsted i Kredsen at modtage Dokumenter, som indleveres til Thing- læsning eller Aflysning, samt efter Fvrudbegjæring at udlevere thinglæstc og aftvste Dokumenter.

Dommeren Ml have^ Bolig ved Kredsens Thingsted eller, naar Kredsen har flere Thingsteder, ved Hovedthingstedet. Dog kan Iustitsmimsteren tilstede Afvigelse herfra.

§ 34.

Ved Anordning bestemmes Tiden for de ordentlige Retsmøder til Domssagers Be- handling paa ethvert af Retskredsens Thingsteder; herved iagttages, at der fastsættes forstjellige Thingdage for de forstjellige Thingsteder. Dommeren berammet i hvert enkelt Tilfælde Tiden for andre Retsmøder.