Om Afgifterne for Udpantning samt Indsættelses- og Udsættelsesforretninger.

De i den foregaaende Afdeling givne Afgifts' regler for Exekution har Kommissionen for at be- viike den Størst mulige Simplifikation, og fordi de Betragtninger, der have været ledende ved Fastsættelsen af Afgifterne for Exekution, ialtfald for en væsentlig Del ogsaa finde Anvendelse paa Udpantninger, forment i det Hele at burde over- fare paa Udpantning, dog al Afgifterne, naar det Beljsb, for hvilket der uopantcs. ikke overstiger 100 Kr., nødscrtles ti! det Halve, hvilken sidste

Bestemmelse er motiveret ved Reglen i Lov om Udpantning m. m. af 29de Marts 1873 § 14, Iste Etk. i Slutningen. Den faaledes foreslaaede Regel vil fpre til, at der ikke vil falde nogen Af-, gift, naar Forretningen er forgjcrves. fe § 26, 1ste Stk, 2det Punkium, men det Tab, som her- ved vil forvoldes søgnefogden i de Tilfælde, hvor Udpantningen foretages af ham, og Afgiften føl- gelig skal Tilfælde ham, vil formentlig opveies ved, at Afgiften er sat ikke lidet hylere end efter Lov 29de Marts 1873 § l 4. — Desuden vil Reglen medfpre, at der i Henhold til § 26, 2det Stk., kan fordres Sikkerhedsstillelse af Rekvirenten, me- dens Rekvirenten ifølge den cyceldende Bestemmelse i Lov af 29de Marts 1873 § 7, 1ste Punklum, nu ikke er pligtig at forudbetale Gebyrerne, jfr. ogsaa Udkast til Lov om den borgerlige Retspleie § 562. De Ulemper, som mulig kunne tcenkes at kunne opstaa heraf, naar Forretningen foretages af søgnefogden, har Kommissionen ikke troet at burde Tillægge videre Vcegt, da det neppe kan be- frygtes, at søgnefogden vil misbruge sin Beret- tigelse til at fordre Sikkerhedsstillelse. Reglen i § 34, 2det Stk., er begrundet i, at Realisationen af det Udpantede, forsaavidt den sker ved Fogden, efter Uvkast til Lov om den borgerlige Retspleie § 565 skal foregaa i Overensstemmelse med Reg- lerne om Tvangsauktion.

Bestemmelsen i § 35, der altid vil fjsre til Afgift efter § 8, turde være selvfølgelig,