§ 549.

Anker over Fogedforretninger, som vedrore selve den Fordring eller Ret, om hvis Fuldbyrdelse der er spørgsmaal. gjøres gjældende ved Paaanke til den Landsret, under hvilken Fogden staar. Har den, der vil gjøre saadan Anke gjældende, tillige Anker af den i denne Paragrafs 2det Stykke angivne Beskaffenhed, blive disse at inddrage under Paaanken.

Anker, der alene anzaa de processuelle Betingelser for Fogedforretningen eller den ved samme brugte Fremgangsmaade, gjores gjældende ved Besværing til den Landsret, under hvilken Fogden staar.

§ 550.

Parterne kunne ikke gyldigen give Afkald paa deres Adgang til at anvende de i fore- gaaendc Paragraf omhandlede Retsmidler, forend efterat den Fogedforretning, med Henfyn til hvilken der er Spørgsmaal om Retsmidlers Anvendelse, er iværkfat.

§ 551.

Paaanke iværkfættes ved, at der tilstilles Modparten Ankestrift Paa den i § 356 bestemte Maadc, Besværing derved, at der i Overensstemmelse med § 321 indgives Be« sveeringsstrift lil Fogden selv.

§ 552.

Paaanken foregaar iøvrigt i Overensstemmelse med de om Paaanke fra Underretten til Landsretten i fierde Afsnit givne Regler.

Som en følge heraf finder der en fuldftcrndig ny Bevisforelse og Sagsudvikling Sted for Landeretten.

Den for Fogden stedfundne Procedure er ikke bindende, og der er endog Intet til Hinder for, at nye Paastande fremsættes. Dog kunne Parterne ikke tilbagekalde de af dem for Fogden afgivne protokollerede Elklærinzer med Hensyn til Sagens Sammenhæng.

§ 553.

Landsretten træffer de fornødne Bestemmelser med Hensyn til Udsættelser for at fore Bevis og med Hensyn til Fastsættelsen af en Tid for Hovedforhandlingen i Overensstemmelse med Reglen i § 357.

Bevisførelsen foregaar efter de almindelige Regler i andet Afsnit.

§ 554.

Besværing foregaar med de Lempelser, som følge af Bestemmelserne i dette Afsnit, efter samme Regler som besværing til Landsretten over Underrettens Handlinger, jfr. § 360.

§ 555.

Paaanke fra Landsretten til Hoiefteret i de heromhandlede Tilfælde finder i Reglen tun Sted, naar Hovedsagen, i Anledning af hvilken Erekution er sket, har været Gjmstand for Landsrettens Afgjørelse i forste Inftants eller dog ifolge fin Beskaffenhed i Tilfaelde af Retstvist vilde henhore under samme. Dog kan, om end Hovedsagen ikke er af den anforte Beskaffenhed, Heiesterets Formand i Forbindelse med to af ham tiltagne medlemmer af

Retten tillade, at Sagen undtagelsesvis indbringes for Hoiesteret. Andragende herom frem- soettes og behandles paa den i § 304 omtalte Maade.

Om Paaanken til Hoiesteret gjælde de almindelige Regler i tredie Afsnit Kap. I.

Landsrettens Afgjørelse i Anledning af Besværing er ikke Gjenstand for yderligere Besværing til Hoiesteret.