§ 120.

Vcrgrer den Sigtede sig ved efter Rettens Opfordring at forevise eller til Benyttelse under Sagen at udlevere synlige Bevismidler, som ere i hans Besiddelse, og Ransagning enten ikke kan anvendes eller har vist sig frugteslss, har Dommeren at forholde sig paa samme Maade som, naar den Sigtede vcrgrer sig ved at svare under Afhørelsen (§ 205).

Vcrgrer en privat Anklager sig ved at efterkomme en Opfordring af Retten til at fremkomme med synlige Bevismidler, som ere i hans Besiddelse, indtræder den i § 206 om- meldte Virkning.

Naar Andre vcegre sig ved at efterkomme et Paalæg af Retten af det ovenfor nævnte Indhold, kunne de Tvangsmidler anvendes, som ere hjemlede mod Personer, der ubeføiet vcegrer sig ved at afgive Forklaring som Vidner, dog er faadan Tvang udelukket i Tilfælde svarende til dem, der hjemle Undtagelse fra Vidnepligten, og kan ellers forst anvendes, naar Ransagning har vist sig frugteslos. Til Afhorelse i Anledning af spørgsmaal om Fore- visning eller Udlevering af synlige Bevismidler kan den Paagjældende indkaldes for Retten efter de om Vidner forestrevne Regler.

§ 121.

embedsakter, som stjonnes at kunne give Oplysning om en Forbrydelse, kan Retten, Statsankla.^eren og Politimesteren krævc meddelte, medmindre Hemmeligholdelse sindes nod« vendig i Statens Interesse, hvorom Afgjørelse træffes af vedkommende Minister. meddelelsen kan sse i bekrceftet Gjenvart; dog er Retten befoiet til at kræve Fremlceagelse af Onginalen.

Andre hos offentlige Myndigheder beroende Dokumenter kan Retten, naar det sindes nodvendigt, ved Kjendelse fordre forevifte eller udleverede til Benyttelse under Sagen, selv

om dc maatte være givne i embedsmcesfig Forvaring med det Formaal, at Indholdet skal v crre hemmeligt.

Dog finde ved denne Paragraf Reglerne i § 130 Nr. 1 og 3 tilsvarende Anvendelse.

§ 122.

Breve og andre Forsendelser, som afsendes til den Sigtede, eller om hvilke det efter de foreliggende Omstændigheder er sandsynligt, at de ere afsendte af den Sigtede, kan det ved Kjendelse paalægges Postvæsenet at udlevere til Retten, naar Mistanken angaar en Forbry- delse, som det ifolge Lovens almindelige Regel tilkommer Statsanklageren at forsølge, og der derhos er paaviselig Grund til at antage, at Forsendelsens Indhold er af Betydning for Sagen. Undtagne herfra ere Breve, som vexles med en Forsvarer, forsaavidt dette følger af Reglerne i §§ 47 og 57.

Under samme Betingelse kan det ved Retskjendel^e paalægges Postvæsenet at ud- levere Forsendelser fra og til Andre end den Sigtede, naar det er sandsynligt, at disse af- sendes paa hcms Vegne eller ere bestemte til ham.

Kjendelsen skal angive enten den bestemte Forsendelse, hvis Udlevering fordres, eller det Tidsrum, i Lebet af hvilket de omtalte Forsendelser skulle udleveres. Udskrift af den meddeles Postembedsmanden.

§ 123.

Naar Anholdelse finder Sted uden Rettens Anholdelsesbeslutning for en Forbrydelse, som det ifolge Lovens almindelige Regel tilkommer Statsanklageren at forfølge. kan Politiet paalægge Postvæsenets embedsmænd at tilbageholde Forsendelser til og fra den Anholdte naar der er Grund til at antage, at deres Udlevering kan være af Betydning for Under søgelsen, indtil Retten i det Mode, i hvilket den Anholdte fremstilles, kan tage Beslutning om Udlevering.

§ 124.

Under Betingelser, som svare, til de i §§ 122 og 123 angivne, kan det paalcrg- ges Telegrasvæsenets Funktionærer at tilbageholde og meddele Retten eller henboldsvis fore- lsbig tilbageholde de til Befordring indleverede Telegrammer.