§ 247.

Statsanklageren indbringer Sagen for Landsretten ved en skriftlig afsattet Anklage som indleveres til Rettens Formand.

Ved Anklageskriftets Indlevering er Sagen anbcengiggjort.

§ 248.

Anklageskriftet skal indeholde: 2) Statsanklagerens Navn,

d) Ten Sigtcdes Navn og hvad der ellers maatte udkræves til hans noiagtige Beteg- nelse, hans Bopæl eller Opholdssted, forsaavidt det er bch'endt, nied Angivelse af, onl han er anholdt eller fængslet.

o) Angivelse af den Forbrydelse, for hvilken Anklage reises, ved Hjcrlp af dens lovbe- ftemte Kjendema'rker eller dens i Lovl.'n hjemlede Betegnelse i Forbindelse med mulige StrafforHøielses- og Strafnedsættelsesgrunde, samt med Tilfoielse af faadanne fcrrlige Omstamdigkeder i Henseende til Sted, Tid, Gjenstand, Udforelsesmaade osv., som efter de i ethvert Tilfælde foreliggende Forhold udkræves til dens tilstrækkelige og tydelige Betegnelse. Tillige nævnes det eller de Lovbud, i Henhold til hvilke Paastand om Straf for den paagjældende Forbrydelse agtes nedlagt. Anklagens Gjenstand kan angives alternativt, saavelsom principalt og subfidicrrt.

cl) Begjæring om, at Sagen maa henvises til Hovedforhandling. Det maa udtrykkelig bemcerkes, om og i Henhold til hvilken Lovbestemmelse der andrages paa medvirk- ning af nævninger eller paa Forhandling for Landsretten uden faadan medvirk- ning. Det Lovbud eller den Afgjørelse, som hjemler det valgte Pcernething, bor paa- beraabes.

Hverken Udviklinger om de mod den Sigtede forhaandenværende Beviser eller af Rets- Ipørgsmaal maa findes i Anklageskriftet.

Omsatter Anklagen flere Sigtede eller flere strafbare Handlinger af den samme Sig- tede bliver hver af disse punktvis at ommelde.

§ 249.

med Anklageskriftet skulle følge Dokumenter og andre synlige Bevismidler, som An- klageren har i Hcrnoe, og som agtes fremlagte under Sagen, de i § 219 tredie Stykke ummeldte Beretninger samt Udskrift af Retshandlinger, som maatte have fundet Sted under Efterforskningen, og af Forundersøgelsen, naar en saadan har været foretagen.

Endvidere skulle medfølge saa mange Gjcnparter af Anklageskriftet, som der er

Sigtede.

Forelagte Lovforslag m. m. 18^

§ 250.

Samtidig med Anklageskriftets Indlevering skal Anklageren tilstille Rettens Formand enførtegnelse, med Gjenpart for den Sigtede, over de Beviser, som ban agter at fremfore under Hovedforhandlingen, med Bemærkning om, hvad han ved disse vil godtgjore, og i Forbindelse dermed fremsætte sine til Bevisførelsens Forberedelse sigtende Andragender til Retten.

Andre Andragender til Retten, sigtende til at fremme Straffesagens Formaal, saasom om den Sigtedes Anholdelse eller fængsling, Beslaglæggelse af hans Formue o. s. fr., staa Anklageren aabne, saasnart Anklageskriftet er indleveret; de fremsættes skriftlig og tilstilles Nettens Formand.

§ 251.

Naar Rettens Formand finder,

1) at Anklageskriftet ikke tilfredsstiller Lovens Fordringer,

2) eller at den Forbrydelse, for hvilken Anklage er reist, er udelukket fra Paakjendel'e ved Landsretten, uden at dette beror paa skjøn over Straffens rimelige Swrrelse, og uden at Sammenhæng med en anden Straffesag deri gjør Forandring,

3) eller at Sagen ikke er indbragt for ret værnething,

4) eller at Anklageren ikke er paataleberettiget.

5) eller at Handlinger af den Art, Anklagen angaar, ikke ere Gjenstand for Straf,

6) eller at forfølgning er udelukket ved Forældelse, uden at dette beror paa skjøn over Straffens rimelige Størrelse, eller af lignende Grund er utilstedelig,

og naar derhos, hvis Manglen kan afhjælpes, det fornødne i saa Henseende ikke sker inden en af Formanden fastsat Frist, samtnentræder han med tvende medlemmer af Retten til Af- gjørelse af Svorgsmaalet, om Henvisning af Anklagen til Hovedforhandling strar skal ncrgtes, uden at videre Foranstaltninger træffes i Anledning af samme. Anklageren gives der Lejlig- hed til for Afgørelsen at udtale sig skriftlig eller mundtlig.

Ncrgtes der Anklagen Fremme, afsiges Kjendelse herom.

§ 252.

Finder Retten ikke strar i Embeds medfør at burde ncegte Anklagen Fremme, med- deler Rettens Formand den Sigtede Gjenvart af Anklageskriftet og Bevisfortegnelsen. Ved meddelelsen affordres den Sigtede erklæring, om han selv har valgt en Forsvarer; hvis dette ikke er Tilfældet, beskikker Formanden efter Omstændighederne Forsvarer, hvem ligeledes Gjen- parter tilstilles.

Hensidder den Sigtede i fængsel paa et andet Sted end Rettens sæde, og det er givet, at Hovedforhandlingen skal foregaa her, kan Rettens Formand allerede paa dette Tids- punkt foranstalte ham henbragt til samme.

§ 253.

Rettens Formand fastsætter en Frist for den Sigtede og den beskikkede Forsvarer til Indgivelse af de i § 254 ommeldte Andragender til Retten.

Fristen bestemmes saaledes, at der bliver tilstrækkelig Leilighed for de Paagjældende til at gjøre sig bekjendt med Sagens Aktstykker, hvortil saavel den Sigtede som hans For- svarer, være sig valgt eller bestikket, efter den stedfundne meddelelse have Adgang; om de Foranstaltninger, der ere trufne med Hensyn hertil, gives fornøden Underretning. Fristen kan af Formanden forlænges, naar det begjæres, og særegne Grund? findes at tale derfor.

§ 254.

Den Sigtede og den beskikkede Forsvarer have Adgang til, inden Udlobet af den i § 253 ommeldte Frist,

1) at andrage paa, at der, førend Sagen videre fremmes, foretages Forunderssgelse, hvis en saadan ikke har fundet Sted, eller at en stedfunden Forundersøgelse fuldstændig- gjøres, naar det angives, at nærmere betegnede Oplysninger derved kunne fremskaffes, som ville fjerne Mistanken mod den Sigtede eller godtgjøre Grunde til Straffrihed;

2) at andrage paa, at Henvisning af Anklagen til Hovedforhandling maa blive ncegtet, naar det paastaas, at enten nogen af de i § 251 nævnte Omstændigheder foreligger, eller at der ved de stedfundne Efterforskninger eller Forundersogelsen ikke er fremkommet rimelig Grund til Mistanke mod den Sigtede eller er oplyst Omstændigheder, som be- grunde hans Straffrihed;

3) at fremkomme med Andragender og Erklæringer om Sagens Henvisning til nævninger eller til Landsretten uden nævninger;

4! at indlevere enførtegnelse over Beviser, som agtes fremfsrte under Hovedforhandlingen, med Vemcerkning om. hvad der ved disse skal godtgjores, og i Forbindelse dermed at fremsætte Andragender til Retten, sigtende til Bevisførelsens Forberedelse.

Ovennævnte Andragender indgives skriftlig til Rettens Formand tilligemed Gjenpart, som tilltilles Anklageren.

Er den Sigtede fængflet, blive hans Andragender og Erklæringer paa Begjæring at modtage af Undev'ogelsesdommeren til Retsbogen; denne har ved Anklageskriftets meddelelse udtrykkelig at gjorc ham opmcrrksom paa den ham efter nærværende Paragraf tilkommende Ret. Udskrift af Retsbogen tilstilles snarest muligt Rettens Formand, som meddeler Ankla- geren, naar og hvor Adgang til Gjmnemsyn af samme staar ham aaben.

Den beskikkede Forsvarer kan ikke mod den Sigtedes Villie andrage paa Ncegtelsc af Henvisning til Hovedforhandling af Grunde, som Retten ikke i Embeds medfør kan tage i Betragtning, ei heller paa Henvisning til nævninger, medmindre han antager den hjemlet ved § 11 Nr. 1.

§ 255.

Andre Andragender til Retten end de i § 254 ommeldte, hvortil der med Hensyn til den anhængiggjorte Sag findes Anledning for Hovedforhandlmgen, staa den Sigtede, den beskikkede Forsvarer eller andre Vedkommende aabne, faafnart meddelelse af Anklageskriftet har fundet Sted. De fremsættes skriftlig og tilstilles Rettens Formand; er den Sigtede fængslet, har han Ret til at fremsætte dem til Retsbogen for Undersogelsesdommeren, som snarest muligt tilstiller Rettens Formand fornøden Udskrift.

§ 256.

Efter Udlobet af den fastsætte Frist eller tidligere, hvis det begjoeres af den Sigtede og den beskikkede Forsvarer, træffes Afgjørelse, om Sagen skal henvises til Hovedforhandling, og i bekrceftende Fald, om den skal henvises til nævninger eller ikke, samt om Forening eller Adskillelse af søgsmaal. I Forbindelse hermed træffes Afgjørelse om Foranstaltninger sig- tende til Bevisforelsens Forberedelse eller iøvrigt til Opnaaelsen af Straffesagens Formaal; dog bsr forsaavidt Fristens Udlob ikke afventes, naar Forholdene ikke tilstede Opsættelse.

Retten træffer Afgjørelsen:

1) angaaende de i § 254 Nr. 1 og 2 ommeldte Andragender, samt naar Anklagen i Embeds medfør ncegtes Fremme;

2) angaaende Andragende om Henvisning til nævninger udenfor Lovens almindelige Regler, samt naar Spørgsmaalet, om en Sag i Henhold til disse skal henvises til nævninger

eller ikke, enten er omstridt mellem Parterne, eller, uden at dette er begrundet i den Sigtedes Valgret, afgjores i Strid med Anklagerens Begjæring;

3) angaaende Foranstaltninger i Bevisforelsens eller iøvrigt i Sagens Interesse med Und- tagelse af Beslutning om Vidners, Syns- eller skjønsmænds Indkaldelse til Hoved- forhandlingen samt Foranstaltninger, der ere paatrængende.

Andre Afgjørelser end de ovenfor nævnte kunne traeffes af Formanden i Rettens Navn.

Forend Afgjørelsen træffes, kan Formanden eller Retten indbente Oplysninger og Erklæringer, ved Undersogelsesdommeren lade afhsrc Vidner m. V. Adgang til herved frem- komne nye Aktstykker staar Parterne aaben efter Formandens ncrrmere Bestemmelse.

§ 257.

Om de spørgsmaal, som i Henhold til § 256 skulle Afgjøres af Retten, tages Bestemmelse af Rettens Formand i Forbindelse med to andre medlemmer. Afgjørelsen træffes i et ikke offentligt Retsmode, som Anklageren, den Sigtede og dennes Forsvarer havc Ret til at overværc, og i hvilke de nærmere kunne begrunde de af dem fremsætte Andragen- der, som foreligge til Afgjørelse. Nettens Formand underretter dem betimelig om Modets Afholdelse. Hensidder den Sigtede i Fcenaset paa et andet Sted end det, hvor Retten holdes, skal han dog kun, naar Rettens Formand sinder, at færlige Grunde tale for at efterkomme hans Begjæring derom, foranstaltet henbragt til Modet; i modsat Fald kan han enten ind- give en skriftlig Udtalelse til Netten til Begrundelse af sine Andragender, eller afgive sin Erklæring til Retsbogen for Undersogelsesdommcren, som snarest muligt indsender Udskrift til Rettens Formand. Udeblivelse ak nogen til møde Berettiget hindrer ikke Afgjørelsen af dc foreliggende Spergsmaal.

§ 258.

Sagen kan ved Kjendelse henvises til Forundersogelse, naar der, efter hvad der fore- ligger, sindes ikke at mangle rimelig Grund for et herom fremsat Andragende, eller i Em- beds medfør, naar det findes fornøden:, førend Beslutning tages i Anledning af et Andra- gende om at ncrgte Anklagen Fremme.

Om Forundersogelsen gjælde de i 3die Afsnit Kap. II givne Regler med de af Sa- gens Stilling flydende Lempelser. Udskrift af samme tilstilles Rettens Formand og Anklage- ren; den Sigtede og hans Forsvarer have Ret til at gjøre sig bekjendt med den efter For- mandens nærmere Beslutning.

Efter at have mootaget Udskrift af den sluttede Forundersøgelse, har Anklageren inden en Uge at indlevere nyt Anklageskrift, forsaavidt han ikke vil henholde sig til det tidligere indgivne.

§ 259.

Anklagens Henvisning til Hovedforhandling kan ncegtes, naar et herom fremsat An- dragende findes begrundet, eller i Embeds medfør, naar nogen af de i § 251 nævnte Om- stændigheder findes at foreligge. Det er ikke til Hinder for at ncegte Anklagen Fremme af en af de sidstmeldte Grunde, at Retten ikke har fundet Anledning til i Henhold til § 251 strar at ncegte Henvisning.

Om Ncegtclsen, som kan omsatte Anklagen i det Hele eller for en Del, afsiges Kjendelse.

Er der ncegtet Anklagen Fremme delvis, paahviler det Anklageren inden en af Rettens Formand ved Kjendelsens meddelelse fastsat kort Frist at indlevere et overensstemmende med Kjendelsen rettet Anklageskrift. Sker dette ikke, anses Forfelgning for frafalden.

§ 260.

Ved Afgørelsen af Andragender om Indkaldelse af Vidner eller om Udmeldelse eller Indkaldelse af Syns- ellcr skjønsmænd bliver det at tage i Betragtning, om der er Grund til deraf at vente noget Udbytte til Sagens Oplysning, hvorved navnlig tages Hensyn til, om der foreligger en fuldstændig og troværdig Tilstaaelfc af den Sigtede, eller om ftere Vid- ner ere bragte i Forstag til at forklare om et og samme Punkt. Naar den Sigtede har andraget paa Indkaldelse af Vidner, kan det gjores til Betingelse for at tage Andragendet til følge, at Sikkerhed stilles for de derved foraariagede Udgifter.

Bestemmelser om Foranstaltninger sigtende til Bevisførelsens Fremme eller iøvrigt til at iremme Straffesagens Formaal kunne ogsaa træffes i Embeds medfør; en særegen førtegnelse afsattes over Beviser, som i Henhold hertil blive at fremforc under Hovedfor- handlingen.

§ 261.

Om Afgjørelser i Sagen, som træffes i Henbold til Bestemmelserne i dette Kapitel, imderrettes alle Vedkommende.

Er Sagens Henvisning til Hovedforhandling besluttet, giver Formanden i Henhold bertil Anklageskriftet fornøden Paategning. Paahviler det Anklageren ifolgc § 259 sidste Stykke at indkomme med cl rettet Anklageskrift, sker Paategningen. naar dette er indleveret og af Formanden fundet stemmende med Rettens Kjendelse.

De følger, som ved Lovgivningen ere knyttede til den Omstændighed, al en Person er sat under Tiltale for en Forbrydelse, indtræde, naar Henvisning til Hovedforhandling af den reiste Anklage er besluttet overensstemmende med foranstaaende Regler.

§ 262.

Formanden berammer Dagen, paa hvilken, eller, forsaavidt Sagen skal behandles i en af de regelmæssig tilbagevendende Samlinger, og Dagen endnu ikke kan angives, Sam- lingen, i hvilken Hovedforhandling af den henviste Sag skal finde Sted; i sidste Fald be- rammes Dagen, faa snart ske kan.

Det iagttages, at den nærmeste tægtedag eller Samling vcrlges, som Forholdene til- stede, og til hvilken der kan gives alle Vedkommende behorigt Varsel.

Ordentligvis bor den Sigtede have en Uges Varsel til Dagen eller Samlingen; kortere Varsel kan vcrlges, naar den Sigtede og Forsvareren begjære det eller samtykke deri; længere Varsel kan vcrlges, naar Rettens Formand sinder, at det almindelige Varsel af fcrr- egne Grunde er utilstrækkeligt.

En senere tægtedag end den, der vilde følge af ovenftaaende Regel, kan berammes, naar særegne Grunde findes at gjøre en Afvigelse nodvendig.

§ 263.

Om Berammelsen af Hovedforhandlingen underretter Rettens Formand Anklageren, Forsvareren samt i nævningesager Formanden for Udvalget til Aarsliftens Dannelse.

Den Sigtede indkaldes til det berammede møde ved en skriftlig Stævning, som ud- stedes af Rettens Formand i Rettens Navn. Om de Foranstaltninger, som ere trufne for at give alle Vedkommende behorig Adgang til Gjennemsyn af Sagens Aktstykker, meddeles sam- tidig Underretning. Vidner samt Syns- og Sjonsmænd, hvis Indkaldelse til Hovedforhand- lingen er besluttet, indkaldes af Formanden.

Hensidder den Sigtede i fængsel eller Vidner, Syns- eller skjønsmænd i Forvaring paa et andet Sted end det, hvor den berammede Hovedforhandling skal foregaa, foranstalter Rettens Formand dem betimeligt henforte til dette«

§ 264.

Over nævningefager og andre Straffesager, som erc berammede til Foretagelse i en af Rettens Samlinger, afsattes der af Rettens Formand med Retsskriverens Bistand en samlet Retsliste, hvori angives de Sager, som ville blive foretagne, samt saavidt muligt de Dage, til hvilke de enkelte Sager ere berammede. Denne Retsliste bekjendtgjores en Uge for Retssamlingens Begyndelse ved Opslag paa det Sted, hvor Retten skal holde«. Senere Forandringer eller Tillæg, som gjores fsr eller under Samlingen, indføres strar paa Rets- liften.

Over Sager, som berammes til Foretagelse udenfor Samlingerne, afsattes for hver enkelt Retsdag en Retsliste, som bekjendtgjores ved Opslag mindst 3 Dage for Retsdagen; Forandringer eller Tillæg indfores straz.

Retslisten optages strar i en Retsbog, som fores dels for nævningesager dels for andre Straffesager.

§ 265.

Naar del cr overdraget et medlem af Hoieftercl al værc Formand for Landsretten i dens regelmæssige Samlinger, paabvilel det bam i betimelig Tid for Samlingens Begyndelse at værc tilstede ved Nettens Sæde, og derefter, om fornødent med Bistand af den for andre Straffesager beskikkede formand, at varetage de efter ovenftaaendc Regler Rettens Formand paahvilendc Pligter med Hensyn lil de Sager, som erc berammede til Foretagelse i Samlingen,

§ 266.

Naar under en stedfindende Hovcdfochandling Anklage for andre Handlinger reifes, ?an dennc uanset Reglerne i dette Kapitel strar medtages under Forhandlingen, naar enten den Sigtede og den beskikkede Forsvarer indvilge deri, eller den Forbrydelse, som den nye Anklage vingaar, er begaaet af den Sigtede under selve Hovedforbandlingen, og naar Netten iøvrigt Intet finder til Hinder derfor. Anklagen kan da fremsættes mundtlig til Retsbogen.