§ 409.

Andragende om Umyndiggørelse kan fremfættes af Paagjældendes Wgtefælle, Slægt« ninge, værge, Kurator eller Lavværge.

Derhos er i alle Tilfælde øvrigheden berettiget til gjennem Anklageren at andrage paa Nogens Umyndiggørelse, naar dette efter de Oplysninger, som enten fra Vedkommende selv, hans Sltrgt eller Venner eller paa anden Maade ere komne øvrigheden i Hcende, maa anses for rigtigt.

Endelig kan Enhver selv andrage paa at blive umyndiggjort.

§ 410.

Andragende om Umyndiggjørelse indleveres'skriftlig til Underdommeren paa det Sted, hvor den Paagjældende, om hvis Umyndiggjørelse der er spørgsmaal, bor eller opholder sig;

har han ikke bekjendt Bopæl eller Opholdssted, da til Underdommeren paa det Sted, hvor hans sidste bekjendte Bopæl eller Opholdssted er beliggende.

Skriftlige Beviser for de Omstændigheder, ved hvilke Umyndiggørelsen skal begrundes, stulle saavidt muligt ledsage Andragendet. skjønnes yderligere Oplysninger fornødne, kan Nnderdommeren gjøre Vedkommende opmcerksom herpaa og opfordre ham til at tilveie- bringe dem, ligesom Underdommeren kan indkalde den, der søges umyndiggjort, til at møde for ham.

§ 411.

Er Andragendet udgaaet fra den, om hvis Umyndiggørelse der er Spørgsmaal, eller indvender han ikke Noget imod det, efterat han af Underdommeren er opfordret til at møde og erklære sig over det, Tilfælder det Underdommeren ifolge de foreliggende Oplysninger at afgjore, om der er tilstrækkelig Grund til Umyndiggørelsen, og i bekræftende Fald har han da at afsige endeligt Umyndighedsdekret, som ikke kan paaankes.

I alle andre Tilfælde har Underdommeren at indsende Andragendet og de samme ledsagende Beviser i Forbindelse med saadan skriftlig erklæring, hvortil han maatte finde Grund, til Formanden for den Landsret, under hvilken han staar.

Dersom Umyndiggjørelsesgrundene findes at være sandsynliggjorte ved de fremlagte Beviser, og der kan antages at være Fare forbunden med Opsættelse, kan Nnderdommeren strax forinden Indsendelsen til Landsretten afsige et forelobigt Umyndiggjørelsesdekret, der, da det strax træder i Kraft, bliver at thinglæse og Iøvrigt offentliggjore paa den Maade og med de Retsvirkninger, som Pl. 10de April 1841 bestemmer. Samtidig med Dekretets Afsigelse beskikker Underdommeren en forelobig værge.

§ 412.

Landsrettens Formand beskikker en Sagfører til at varetage dens Tarv, som søges umyndiggjort, hvis ikke en Sagfører anmelder sig som antagen af denne, og beramwer derefter mundtlig Forhandling af Sagen i et Retsmode, til hvilket begge Parter indkaldes ved For- anstaltning af Landsrettens Formand og med et af ham bestemt Varsel.

§ 413.

I Retsmodet bliver det, efterat Parterne have ytret sig, ved Rettens frie skjøn at afgjore, om endeligt Umyndiggjørelsesdekret skal afsiges paa Grundlag af de foreliggende skriftlige Beviser og Erklæringer, eller om en yderligere Bevisforelse behsves.

Findes Andragendet om Umyndiggjørelse allerede efter de foreliggende Oplysninger at burde afvises som ugrundet, ophcever Landsretten det forelsbige Umyndiggjørelsesdekret, dersom et saadant maatte være afsagt af Underdommeren.

§ 414.

Skal yderligere Bevisforelse foregaa, berammer Landsretten et senere møde hertil I dette maa Parterne da fremstille de Vidner og skjønsmamd og fremkomme med

de andre Beviser, som de formene at kunne benytte og forskaffe. Retten kan indkalde den,

der søges umyndiggjort, til personlig at møde for den.

Derefter afgjor Retten efter et frit skjøn, om endeligt Umyndiggjørelsesdekret skal

afsiges, eller om Andragendet herom skal afvises.

§ 415.

Udebliver den, der andrager paa Nogens Umyndiggjørelse, i d? i §§ 413 og 414 omhandlede Moder, afvises Sagen, dersom ikke Retten i Omstændighederne finder Grund til at udsætte den.

§ 416.

Omkostningerne ved heronchandlede Fremgangsmaade, derunder indbesattet Salær til den ifølge § 412 beskikkede Sagfører, paalægges ved Kjendelsen i Sagen den, der umyndig- gjores. Tages Andragendet om Umyndiggørelse ikke til følge, blive Omkostningerne at udrede af den, der har reist Sagen eller af det Offentlige, hvis Sagen er reist af øvrigheden.

§ 417.

Den ovenangivne Fremgangsmaade bliver ogsaa at anvende, naar der af Andre frem- fores Andragende om, at Enke maa fættes under fast Lavværgemaal.

Naar en Enke selv begjærer at blive sat under fast Lavværge, har Underdommeren uden videre Undersøgelse at beskikke en saadan for hende.

§ 418.

Naar endeligt Umyndiggjørelsesdekret er afsagt, eller naar det er besluttet, at en Enke skal fættes under fast værgemaal, paahviler det vedkommende Ret strax at give den til vær- ges eller Lavværges Udnævnelse kompetente Myndighed Underretning herom.

§ 419.

Naar enten øvrigheden eller den Person, der er erklæret umyndig eller fat under fast Lavværge, eller nogen af de i § 409 1ste Stykke angivne personer for Landsretten tror at kunne oplyse, at der ikke længere er Grund til denne Foranstaltnings Vedblive«, har Paagjældende at indgive et Andragende til Formanden for Landsretten i den Kreds, hvor den Umyndiggjorte bor, om at maatte blive stedet til i et Retsmode at begrunde eller lade begrunde en Begjæring om Umyndigggjørelsens Ovhcevelse. Er Sindssvaghed Umyndiggjo- relsesgrunden, kan der dog ikke tages Hensyn til et af den Umyndiggjorte eller af andre paa hans Vegne indgivet Andragende, medmindre det er ledfaget af en læges Anbefaling.

Derefter har Landsrettens Formand at beramme et Retsmode, om hvilket der, for- saavidt Andragendet er udgaaet fra den Person, som er erklæret umyndig, skal meddeles hans værge betimelig Underretning; i Retsmodet hores den Paagjældende, og de af ham frem- fsrte Bevifer overveies, hvorefter Landsretten enten ophcever det afsagte Dekret eller afviser hans Begjæring.

§ 420.

De om Landretsproceduren givne Forstrifter komme Iøvrigt med de af det Foregaaende følgende Lempelser til Anvendelse i disse Sager.

Paaanke af eller Besværing over Landsrettens Beslutninger i de i dette Kapitel om- handlede Tilfælde kan ikke finde Sted. Gi heller kan ny Foretagelse af Sagen bevilges i de i dette Kapitel omhandlede Tilfælde.