Kapitel I.

Kapitel I.

Om Sagføreres Bestikkelse sg deres Adgang til at benytte Fnldnmgtig m. «.

§ 111.

Sagførere beflikkes af Justitsministeriet under Iagttagelse af de i denne Lov inde- holdte Forskrifter.

§ 112.

Almindelige Betingelser for at kunne udsve Sagførervirksomhed ere, at den Paa- gjældende

a) har opnaaet 30 Aars Alderen,

b) har Indfsdsret,

o) ikke er ude af Raadigheden over sit Bo,

6) godtgjør, at han har fsrt en retstaffen Vandel.

§ 113.

Foruden de i § 112 angivne almindelige Betingelser udfordres for de forstjellige Ar- ter af Sagførere følgende saregne Betingelser:

a) For at blive Høiesteretssagfører udfordres, at den Paagjældende har bestaaet den fuld- standige juridiste Ezamcn med Karakteren lauHadiijZ, samt at han enten i 3 Aar har varet i Virksomhed som Sagfører ved Landsretterne eller Hjalpe-Statsanklager eller i lige Tid varet i Virksomhed som Univklsitetslarer i Lovkyndighed eller Dommer.

d) For at blive Sagfører ved Landsretterne udfordres, at den Paagjaldende har under- kastet sig den fuldstændige juridiste Ezamen idetmindste med Karakteren b2u1 illau- 6M1i8, samt at han enten i 3 Aar har vieret i Virksomhed som Sagfører ved Un- derretterne eller som Anklager ved Underretten, eller i 5 Aar stadig har arbejdet under en Høiesterets« eller Landsretssagførers Tilsyn og Vejledning og deltaget i dennes Forretninger, forsaavidt de kunne udføres ved Andre, samt derhos filttigen varet Tilhorer ved Retsforhandlingerne for en Landsret, eller ogsaa, at han i mindst eet Aar har været i Virksomhed som Dommer eller Universitetslærer i Lovkyndighed.

ej For at blive Sagforcr ved Underretterne udfordres, at den Paagjaldende har under- kastet sig enten den fuldstændige juridiske Ezamen med idetmindste Karakteren bau6 Mautwbi1i3 eller den juridiske Ezamen for Ustuderede med Karakteren Bekvem, samt at han enten i 5 Aar stadig har arbeidet under en Sagførers eller Statsanklagers Tilsyn og Veiledning og deltaget i dennes Forretninger, forsaavidt de kunne udføres ved Andre, samt derhos flittig varet Tilhører ved Retsforhandlinger, eller ogsaa, at han i lige Tid har varet Retsfiriver eller stadig har varet i Virksomhed som Fuld- magtig, Kopist eller Assistent under en Ret.

Den, der er i Besiddelse af de Egenskaber, som udfordres for en Høiere Art af Sag- førervirksomhed. er altid berettiget til at stedes til en ringere Art af Sagførervirksomhed.

§ 114.

Den, der paa fyldestgørende Maade for Justitsministeriet oplyser, at han er i Be- siddelse af de fornødne Egenskaber, som udfordres for at blive Sagfører af den ene eller den

anden Art, er berettiget til at blive stedet til at gjøre den for Sagførere af denne Art fore- skrevne prøve, jfr. § 115. Om de forelagte Oplysninger gives der Sagførerraadet Leilighed til at ytre sig i de Tilfælde, som ommeldes i tz 144.

Dog kan den, der to Gange har fremstillet sig til prøven, ikke oftere stedes til dens Aflæggelse.

§ 115.

Sagførerprsvcn bestaar i, at den Paagjældende for en Ret af den Art, for hvilken han vil opnaa Berettigelse til at procedere, skal ndføre 3 Sager, af hvilke mindst 1 er civil, som han selv skal forskaffe sig, og at hans Udførelse af disse Sager af vedkommende Domstol ljendes forsvarlig.

Ingen Domstol kan vcegre sig ved at stede den, som af Justitsministeriet er kjendt berettiget dertil (§ 114), til at asicrgge saadan prøve.

§ 116.

For Bestikkelserne som Høiesteretssagfører, Landsretssagfører og Underretssagfører er- lægges Gebyrer henholdsvis 200, 120 og 60 Kr. — Gebyrerne Tilfælde Statskassen.

Forinden Bestikkelsen udleveres til Vedkommende, har han at underskrive en edelig Forsikring om, at han med Flid og Trostab vil udfore de Sager, der betros ham, og at han i det Hele vil samvittighedsfuldt opfylde sine Pligter som Sagfører.

§ 117.

Udovelsen af Sagførervirksomhed kan ikke forenes med noget Dommer- eller Nets« skiiver>Embede, noget Embede som Overstatsanklager eller Statsanklager, nogen Vvrighedspost eller Ansættelse i Politiets Tjeneste, eihellec med privat Tjenesteforhold hos en Amtmand eller Retsbetjent. Hvorvidt forsvrigt nogen offentlig Embeds- eller Bestillingsmand tillige kan udsve Sagførervirksomhed. bestemmes af Kongen.

Vnster en Sagfører, som befinder sig i nogen af de Stillinger, der ikke tilstede den almindelige Udøvelse af Sagførervirksomheden, i et enkelt Tilfælde at overtage Udførelsen af en Retssag, skal dette dog ikke være ham forment, naar han dertil erholder sine Foresættes Tilladelse.

Den, der uden at være Sagfører, tilfredsstiller Betingelserne for at kunne blive Sag- fører af den ene eller den anden Art, kan der af Retten gives Tilladelse til i et enkelt Tilfælde at udfore en Sag, forudsat at han dertil kan erholde sine Foresættes Tilladelse, for- saavidt han er Embedsmand.

§ 118.

Den, der beskikkes som Høiesterets- eller Landsretssagfører. er, saaloenge han vil be- nytte Bestikkelsen, forpligtet til at have Kontor i eller ved den Stad, hvor henholdsvis Høiesteret eller en Landsret har sit sæde. Undenetssagførerne ere forpligtede til, inden Be- skikkelsen udleveres dem, at anmelde for Justitsministeriet, i hvilken Underretskreds de ville have Kontor. Ingen Sagfører maa have Kontor i flere Underretslredse. Høiesteretssagførere og Landsretssagførere, som ikke have Kontor i eller ved den Stad, hvor henholdsvis Høiesteret eller en Landsret have sæde, blive, saalænge de beholde Kontor udenfor de sidstnævnte Steder at betragte som Underretssagførere og ere uberettigede til at procedere for Høiesteret og Landsretterne. Underretssagførere maa ikke have Kontor i kjøbenhavns Underretskreds. Enhver Eagfører, som flytter sit Kontor til en anden Retskreds, skal inden 14 Dage efter Flytningen

anmelde denne for Justitsministeriet.

Forelagte Lovforslag m. m. 159

§ 119.

Høiesteretssagførerne ere berettigede til at give Møde for alle Landets Domstole, Landsretssagførerne for alle Lands- og alle Underretter, Underretssagførerne for enhver Underret udenfor kjøbenhavn, Alt forsaavidt der ved vedkommende Ret kan gives Møde af Sagførere.

Ingen Sagferer kan give Møde eller lade mede for en af en enkelt Dommer be- klcrdt Ret, i hvilken Dommeren er beslægtet eller besvogret med ham i anden Grad a Sidelinien eller nærmere.

§ 120.

Hvor under Domssager mundtlig Forhandling finder Sted, cr det ikke tilladt Sag- førere at give Møde ved Fuldmægtig, men dersom en Sagfører ikke kan eller ikke vil udfore Sagen i egen Person, maa dette ske ved en anden til møde for vedkommende Domstol be- rettiget Sagfører.

Dog skal det være tilladt for Sagfsrcren ved enhver uberygtet Person at fremsætte og begrunde begjcrnng om Sagens Udslettelse paa Grund af Forhold, hvorved Sagføreren selv hindres i at give Msde.

§ 121.

Udenfor Domssager er det Sagførere tilladt uden særlig Angivelse af Grund at lade Møde for sig ved deres faste Fuldmægtige.

med Angivelse og i fornødent Fald Bevisliggørelse af lovligt Forfald kunne Sag« førere under de i denne Paragraf omhandlede Rettergangsforetagender give Møde ved enhver uberygtet myndig Mandsperson.

§ 122.

Enhver Sagfører er berettiget til at have een fast Fuldmægtig. For at kunne blive fast Fuldmægtig for en Sagfører udfordres, at den Paagjældende er en myndig og uberygtet Mandsperson, har underkastet sig enten den fuldstændige juridiske Examen eller den juridiske Examen for Ustuderede, samt at han er anmeldt ved den paagjældende Ret som Sagførercns faste Fuldmægtig. Saadanne Anmeldelser inoføres enten i Retsprotokollen eller i en særlig dertil bestemt Bog, efter at det er undersøgt, om den Paagjældende tilfredsstiller de foreskrevne Betingelser.

§ 123.

Til Udførelsen af offentlige og beneficerede Sager, forsaavidt dette ikke sker ved Em- bedssagførere, antager Justitsministeriet efter Overenskomst et tilstrcrkkeligt Antal af de til Møde i vedkommende Ret berettigede Sagførere, dog med Forbehold af den Ret, som er ind- rsmmet de af Kongen udnævnte Sagførere.