Første Underafdeling.

Første Underafdeling.

Om Fuldbyrdelsen af Domme, der ikke lyde paa Udredelsen af Penge.

§ 451.

Er der paalagt Domfældtc en anden Idelse cnd Penge, sker Dommens Gzekution, med de i H§ 452—454 nævntc Undtagelser, derved, at Domhaverens Interesse i Dommens Efterkommelfc anstaas i Pcngc, og at Vederlagsbelobet inddrives efter de i det Folgende i anden Underafdeling opstillede Regler, forsaavidt ikke en efter Dommens Afsigelse indtraadt Umulighed eller andre lignende Omstændigheder efter den borgerlige Rets Grundsætninger har befriet Domfældte uden tillige at medføre Erstatningspligt for ham.

Hvis der ikke, ifolge hertil sigtende subsidiere Paastande under Sagen, i selve Dommen er fastsat et Pcngevederlag, som trtrder istedetfor den Mrlse, hvcrpaa Dommen principalt gaar ud, kan Domhaveren under Fogedforretningen faa fastsat det Pengebelob, hvortil hans Interesse maa anstaas

I Reglen har Fogden med Vidnernes Bistand at foretage Ansættelsen (§ 437): bvis disse ikke ere tilstrækkelig sagkyndige, kan Fogden udmelde Andre, som, efter for ham at have aflagt Ed, yde den fornødne Bistand.

Fogden har, saavidt muligt, at tilkalde Domfældte, for at han kan afgive sine Op- lysninger og Erklæringer, forinden Vederlagssummen bestemmes.

Derefter fastfcrtter Fogden Pengevedeilaget ifolge sit skjøn over Omstændighederne og udl,n at være bunden ved Vidnernes eller de i deres Sted trædende Personers Anskuelse. Han har herved fornemlig at drage Omsorg for, at Domhaveren faar fuldstændig Erstat- ning, og i Tvivlsiilfælde har han hellere at fastsætte denne rigeligt end at udsætte Dom- haveren for at lide noget Tab ved, at Dommen ikke efterkommes.

Anlægger Domhaveren i Anledning af, at Dommen ikke efterkommes, Straffesag ifolge § 456, kan det ham tilkommende Pengevederlag fastsættes under denne istedetfor under Fogedforretningen.

§ 452.

Skal Donlfældte fravige Besiddelsen af en fast Eiendom eller tilstede Domhaveren en vis Raadighed over den, har Fogden, saavidt gjorligt, umiddelbart at fremtvinge Dommens Efterlevelse ved Domfældtes Udsættelse og Donchaverens Indsættelse eller paa anden lig- nende Maade.

§ 453.

Lyder Dommen paa, at Domfældte skal udlevere en rorlig Ting, har Fogden lige- ledes umiddelbart at sætte Dommen i værk ved at fratage Domfældte Tingen med Magt Mer ved anden lignende Tvangs Anvendelse. Forefindes Tingen ikke under Forretningen, kan Domhaveren fordre sin Interesse ansat til Penge paa den i § 451 omtalte Maade og Belobet inddrevet.

§ 454.

Skal Domfældte ifolge Dommen udfore et Arbeide eller træffe andre lignende For- anstaltninger, kan Fogden efter Domhaverens Paastand tillade denne at lade Saadant fore- tage ved Andre og derefter inddrive det efter en af Fogden godkjendt Regning hertil med- gaaede Belsb, dersom dette efter Omstændighederne findes at være den letteste og hm-tigste Maade, hvorpaa Domhavcren kan komme ti! sin Ret. Er Domfældte tilpligtet at udstede eller underskrive et Dokument, kan Fogden udfærdige dette med samme Virkning, som om han af Domfældte var bleven befuldmægtiget hertil. Er Domfældte tilpligtet at stille en Sikkerhed, kan Fogden udtage faameget af hans Gods, som hertil er fornødent, og over dette haves da samme Sikkerhedsret som over udlagt Gods.

Er Domhaveren kjendt berettiget til at udfore en Handling mod at erstatte den herved bevirkede Skade, eller Domfældte kjendt pligtig at foretage Noget imod at faa Ud- gifterne derved erstattede af Domhaveren, er Fogden pligtig til paa Vedkommendes For- langende, om fornødent med Sagkyndige« Bistand, at Afgjøre Spørgsmaal om Udforelsen af Dommen saavelsom at bestemme Størrelsen af den Erstatning, der skal udredes i For- bindelse med Dommens Fuldbyrdelse.

§ 455.

Lyder Dommen paa, at Domfældte skal undlade Noget, kan Domhaveren, naar Dommen overtrædes, dersom det ikke i Dommen selv er bestemt, hvilket Ansvar der skal være forbundet hermed, under en Fogedforretning paa den i § 45 l bestemte Maade faa den ham i Anledning af Dommens Overtrædelse tilkommende Erstatning anstaaet i Penge og Belobet inddrevet. Forsaavidt Domhaveren i Anledning af Dommens Overtrædelse an« lægger Straffesag i Henhold til § 456, kan Erstatningen fastsættes under denne istedetfor under Fogedforretningen.

§ 456.

Den, der modvillig undlader at efterkomme en Dom, hvorved det er ham paalagt at foretage Noget, faavelsom den, der forscettig overtræder en Dom, hvorved det er ham paa- lagt at undlade Noget, kan, hvad enten Domhaveren gaar frem efter §§ 451—455 eller ikke. under en af bam anlagt Straffesag dommes til Otraf af Bsder eller Kcenglel. Dog skal den idømte Strafs Fuldbyrdelse og den begyndte Strafs ,wrtsættelse standfes, uaar Dolnfældte i alle Maader retter for sig, faavelsom naar Domhaveren ved Anvendelsen af den i §§ 451—455 foreskrevne Fremgangsmaade har opnaaet sin Ret eller Sikkerbed for den.

Naar Straffedom er afsagt over Domfældte, har det exekutive Politi paa Dom- haverens Begjæring at vde Bistand til bans Rets Gjennemforelse ved at opsoge og fratage Domfældte de ham frakjendte Ting, hindre ham i at foretage Overtrædelsesbandlinger, til- intetgjøre hvad der er foretaget i Strid med Domhaverens Ret og deslige.

§ 457.

Ved de foregaaende Paragrafers Forskrifter er der ikke gjort nogen Indskrænkning i Domhaverens Ret til at benytte de forelsbige Retsmidler for at sikre sig i Henseende til Dommens Mterkommelse.

Anden Underafdeling. Om Fuldbyrdelsen af Domme, der lyde paa Udredelsen af Penge.

§ 458.

Domme, der lyde paa Betaling af Penge, kunne fuldbyrdes ved Grekution i Dom- fyldtes Formue. med Hensyn til Boder, der idommes i borgerlige Retstrætter, folges de om exekution af Bsdedomme gjældende Regler.

Derimod kan Domfældte ikke underkastes gjældsfængsel.

Bestemmelserne om de færegne Tvangsmidler, som kunne anvendes for Underhold- ningsbidrag til Born, forladte og fraseparerede Hustruer,' vedblive at gjælde.

§ 459.

Gzekution kan kun udstrækkes til i'aameget af Domfældtes Gods, som efter Fradrag af hvad der kan forudses at ville medgaa til Fyldestgjørelsen af Tredjemands fortrinligere Krav, i Henhold til Fogedvidnernes Vurdering behoves til Dommens Fyldrstgjørelse og til Dcekning af de Omkostninger, som efter Domhaverens Paastand og Fogdens skjøn om dennes Rigtighed ville medgaa til Retsgebyrer eller andre nødvendige Retsudgifter, faasom ved det Uolagtes Flytning, Opbevaring indtil Auktionen m. v.

§ 460.

exekution iværkfcrttes under Iagttagelse af de i det følgende givne Regler, enten derved, at Fogden giver Domhaveren Udlæg til Forauktionering i Domfældtes rørlige eller urorlige Gods eller i ham tilkommende Fordringer paa Andre, eller derved, at den Rettighed hvori Udlæg gives, ved Fogdens Foranstaltning udsves i Domfældtes Sted.

Gr Godset behcrftet eller i Forveien udlagt til Andre, kan der gives fekundcrrt Ud- Icrg deri.

Hvis rede Penge forefindes, blive disse umiddelbart af Fogden at udbetale Dom- haveren til Dcekning as eller Afdrag paa Fordringen. Domhaveren kan ikke vcegre sig ved at modtage Betaling i forfaldne Fordringer paa ham selv, hvis Rigtighed anerkjendes

§ 461.

Domhaveren kan søge Fyldestgørelse i Fwgterne og Indtægterne af faste Giendomme paa den Maade, at Giendommen ved Fogdens Foranstaltning administreres til hans Fordel og Indtægterne af den benyttes til hans Dcekning paa samme Maade som ellers de ved Tvangsauktion indvundne Pengebelsb.

§ 462.

Naar Udlæg gjøres i Domfældtes Leie-, Forpagtnings- eller Fcesterettigheder over faste Eiendomme, forsaavidt Saadant kan ske uden at krænke Gierens Ret, bliver der at for- holde efter Reglerne i den foregaaende Paragraf.

§ 463.

Udlagt Gods ansættes under Fogedforretningen til den værdi, hvortil det skjønnes under sædvanlige Omstændigheder at kunne udbringes ved offentlig Auktion efter Fradrag af de med Auktionen og Inkassationen forbundne Omkostninger. Hvor Salg ved Auktion ikke finder Sted (§ 515), tages der Hensyn til de Omkostninger, som Salg paa anden Maade vil medføre. Ved Udlæg i Fordringer eller i Rettigheder eller i Frugterne og Ind- tægterne af faste Eiendomme finder ingen Vurdering Sted, men Udlægets Omfang og Ud- strækning bestemmes ved et skjøn under tilborligt Hensyn til de med den benyttede Frem- gcmgsmaade forbundne Udgifter og Omkostninger.

§ 464.

Domfældte, eller hvo der giver møde for ham, er berettiget til selv at paavise de Ting, i hvilke Exekution skal ske. og Domhaveren kan ikke gjøre Indvendinger herimod, naar blot de paaviste Gjenstande efter Fogedvidnernes Vurdering eller skjøn afgive en til det Belob, der skal inddrives, svarende Sikkerhed.

Dog behsver Domhaveren ikke at modtage Udlæg i fast Eiendom, naar der kan paa- vises rørligt Gods eller Fordringer, hvoraf Fyldeftgjørelse kan faas, saavelsom ei heller i Lossregjenstande, hvis Opbevaring eller Realisation maatte være særlig vanskelig, eller i For- dringer, som maa anses for omtvistede eller usikre. Gi heller kan Domhaveren nodes til at søge sin Fyldestgørelse paa anden Maade, naar der kan gives ham Udlæg til Forauk- tionering. Forsaavidt andet Gods kan paavises, behover han ikke at modtage sekundcert Udlæg i Gjenstande, som i Forveien ere udlagte til Andre, eller hvorover Andre have erhvervet Rettigheder, for hvilke Udlægshaveren maa staa tilbage.

§ 465.

Paaviser hverken Domfældte eller Nogen paa hans Vegne Gjenstande, hvori Udlæg kan ske. Tilfælder det Domhaveren at udvælge de Gjenstande, hvori han vil søge Fyldestgørelse.

Dog har Fogden herved at paase, at de for Domfældte mest undværlige Gjenstande forst udlægges, saa at altsaa en Eiendoms nodvendige Bescetning og de til dens Drift uundværlige Avlsredfkaber saavelsom Haandværksredfkaber og andre til Domfældtes nærings- drift uomgcengelig fomodne Ting ikke udlægges, saalænge andre mere undværlige Gjenstande forefindes.

Gjodning saavelsom Straa og Ho samt Fode- og sædekorn, forsaavidt til Gien- dommens Drift findes fornødcnt. maa ikke ved Udlæg stilles fra Eiendommen, men bliver at betragte som et Tilbehsr til den; ei heller maa Sced paa Marken omhugges eller andre Frugter optages eller afplukkes, førend de ere modne til at indhostes.

Det har endvidere sit Forblivende ved den beftaaende Lovgivnings Bestemmelser om, at de befalede Brandredskaber ei kunne stilles fra Eiendommen.

Forelagte Lovforslag m. m. 17 l.

§ 466.

Naar Fyldestgørelse søgcs paa den i § 461, jfr. § 462, omhandlede Maade, har Fogden at overgive Administrationen as vedkommende Eiendom til en af ham valgt Be- styrer og at paalægge Fcestere, Forpagtere, Leietagere og Andre at betale deres Afgifter til denne, samt Iøvrigt at iværksætte de Tvangsforanstaltninger, som ere sornodne, for at Gien- dommens Frugter og Indtægter kunne komme Domhaveren til Nytte.

Den af Fogden indsatte Bestyrer aflægger til de af Fogden bestemte Tider Regn- stab for Indkomsterne af Stendommen og afleverer, i Lighed med hvad der gjalder om Inkasfatorer i Almindelighed (§ 511), Overskudet til Fogden efter Fradrag af Administra- tionsomkostningerne, derunder hans eget Honorar.

Naar Domhaveren er bleven dcekket for sin Fordring med paalobende Renter og Omkostninger, overleveres Giendommen igjen til Skyldneren.

Alle spørgsmaal angrende Eiendommens Bestyrelse, Regnskabsaflæggelsen og den tvungne Administrations Ophor Afgjøres af Fogden, naar Domhaveren, Skyldneren eller andre i Giendommen Interesserede i den Anledning fremfore Klager eller Indsigelser.

§ 467.

Udlæg kan ikke gjores i de for Skyldneren og hans med ham samlevende Hustru og Born fornødne Senge og Sengklceder samt nødvendigste Linned og Gangklceder.

Endvidere kan Skyldneren fordre, at der skal levnes ham Gjenstande, som høre til de vigtigste Livsfornødenheder eller ere nodvendige til hans næringsveis Udovelse, indtil et Vurderingsbelob af 20 Kr. eller, dersom han er Familieforsørger, af 60 Kr. Disse Gjenstande er han selv berettiget til at undtage fra udlæget efter eget Valg; har han ikke været tilstede under Erekutionsforretn ingen, bor der gives dem, der ellers ere tilstede i hans Hus, Anledning til paa hans Vegne at foretage et faadant Valg. Denne Ret til at und- tage Gjenstande indtil en vis værdi fra Udlæget, indtræder dog ikke, naar Udlæg gjores for Skatter eller andre Afgifter til det Offentlige, og kommer heller ikke til Anvendelse med Hensyn til Gjenstande, som ere fcrrligen givne til Pant for den Fordring, i Anledning af hvilken Udlcrg søges.

§ 468.

Gzekution maa ikke gjøres i over- eller underordnede Krigeres Uniformstykker, Vaaben eller andre til deres tjenstmcessige Udrustning og Forsyning fornødne Gjenstande.

Gi heller maa Exekution gjores i civile Embeds- eller Bestillingsmands Embeds- dragter eller i Gjenstande, som af dem holdes og bruges til deres Embeders eller Be- stillingers Udførelse.

§ 469.

Exekution kan kun gjøres i Rettigheder, som paa den Tid, Forretningen foretages, alt ere erhvervede, derimod ikke i fremtidige Erhvervelser, med Hensyn til hvilke dette ikke er Tilfældet, saasom ventendes Arv.

Ezekution kan iværksættes i Domfældtcs Fordringer paa Andre, selv om de ere betingede eller endnu ikke forfaldne, naar de dog kunne angives og betegnes med tilstrækkelig Bestemthed.

Udlæg kan itke gjørcs i det, som Skyldneren maatte kunne erhverve ifølge gjenfidig bebyrdende Kontrakt, der ikke endnu er fuldstændig opfyldt fra hans Side, naar det, der af ham skal ydes, cr personligt Arbeide eller Tjeneste eller Andet, som Udlcrgshaveren ikke er eller ved Udlægsforretningen sættes istand til at give eller udfore.

Dog skal ovenstaaende Forskrift ikke medføre nogen Indskrænkning i den hidtil be- staaende Adgang til for Underholdningsbidrag til børn, forladte og fraseparerede Hustruer, at holde sig til Skyldnerens Arbeids- eller tjenesteløn eller lignende Indtægt.

§ 470.

I saadant Gods, som ellers ifølge dets Natur kunde være Gjenstand for Exekution, kan udlæg ikke gjøres, naar det ved Retshandler med Trediemand eller ved dennes Be- stemmelser retsgyldige« er fastsat, at Kreditorer ikke kunne føge Fyldestgørelse i Godset.

§ 471.

I endnu ikke forfalden Embeds- eller Bestillingsløn eller i lignende Indtægter samt i ikke forfaldne Ventepenge, Pensioner og hermed i Klasse staaende Understøttelser, som ud- redes af Statskassen, Kommunekasser eller andre offentlige Kasser, kan Udlæg ikke gives.

§ 472.

Undtagne fra Exekution ere fremdeles: I) De militære Underklassers Tjenesteemo- lumenter i Overensstemmelse med Lov 21de Marts 1874 § 2, 2) Dagpenge og lignende Udredelser til Embedsmand eller Andre, som udfore offentlige Hverv, samt Reiseudgifter og Tcerepenge, der ere udbetalte til indkaldte Vidner eller Synsmand, 3) Underholdningspeng?, som ifølge øvrighedsresolution, Forlig eller anden lignende Bestemmelse udredes til Hustruer eller Born, 4) Understottelse og hjælp til Trængende, som gives af Stiftelser eller andre veldæ- dige Indretninger faavelsom al Fattigunderstøttelse, 5) Midler og Penge, der udenrigs fra indsættes i Nationalbanken, samt Klasselotterigevinster.

§ 473.

Livrenter, Overlevelsessesrenter, Livsforsikkringssummer og lignende mod Vederlag er- hvervede Indtægter ere, forsaavidt ikke Andet ved Retsforholdets Stiftelse retsgyldige« er be- stemt eller vedtaget af Parterne, ikke undtagne fra Exekution, medmindre fcrrlig Lovhjemmel derfor kan paavises.