§ 31.

Retterne træde i de under denne Lov horende Sager kun i Virksomhed ifolge Be- gæring af den til Paatale Berettigede, forsaavidt ikke Undtagelse er hjemlet ved færlig Bestemmelse.

§ 32.

Rettens Virksomhed standser, naar den til Paatale Berettigede frafalder forfølgning. Denne kan frafaldes, faalænge ikke Dom er afsagt eller henholdsvis Nævningernes Erklæring afgiven (jfr> dog § 350). Frafaldes Paatale, efterår Hovedforhandlingen er begyndt, afsiger Retten Fnfindelsesdom; naar ellers den begyndte forsølgning frafaldes, udsteder Retten paa Forlangende et skriftligt Vidnesbyrd herom.

§ 33.

Paatalen tilkommer efter de nedenstaaende Regler Statsanklageren, Politimesteren, særlige Forvaltningsmyndigheder og Private.

§ 34.

I alle Sager, hvis forfølgning ikke er henvist til Politimesteren eller Private (§§ 35 og 39), tilkommer det Statsanklageren at paatale for den dommende Ret, Politi- mesteren for Undersogelsesdommeren. Om Statsanklagerens Adgang til at paatale for Un- dersogelsesdommeren gjælde de nærmere Negler i tredie Afsnit. Politimesteren kan i disse Sager kun frafalde forfølgning med Statsanklagerens Samtykke.

§ 35.

Politimesteren tilkommer det at paatale i de nedenfor nævnte, til Underrettens Kom- petence horende Tilfælde, forsaavidt disse ikke ere henviste til Paatale af Private, nemlig i: I) Sager angaaende Handlinger, som staa under en Straffebestemmelse, der ikke hjemler anden Straf end Formuestraf, simpelt Fcrngsel, Tvangsarbejde, Ris eller Fortabelse af

en næringsret, dog med Undtagelse af embedsforbrydelser, og de i Straffelovens Kap. 9—11 samt §§ 208, 209 og 242 omhandlede Forbrydelser (jfr. § 9); 2) Sager angaaende de Forbrydelser, som omhandles i

a. Plan for Fattigvcefenet i kjøbenhavn af I. Juli 1799 § 141;

b. Fdg. om uberettiget Boeren af Uniformer m. v. af 27. Novbr. 1801 § 2;

0. Fdg. angaaende Befordringsvæsenet i Danmark af 27. Jan. 1804 §§60, 62, 66, 67 og 68, naar Sagen i medfør af § 87 er henvist til Domstol;

H. Pl. angaaende Anmeldelser om de naturlige Koppers og andre smitsomme Syg- dommes Udbrud af 27. Mai 1808 §§ 1 og 5;

s. Pl. om Kystpolitiet af 28. Febr. 1817 § 12;

f. Fdg. angaaende, hvad der i Strandingstilfælde skal iagttages, af 28. Decbr. 1836 § 37 I, 1ste Punktum, II og III;

A Lov, hvorved Straffebestemmelserne i Fdg. 5. Sept. 1794 § 5 forandres, af 3. Marts 1854;

li. Tyendelov af 10 Mai 1854 § 63 1ste Punktum;

1. Lov om Kjøbenhavns Vandforsyning af 30 Novbr. 1857 § 10, jfr. Lov angaaende Tilveiebringelse af Vedtægter for Benyttelsen af Vand fra kommunale Vandværker af 28de Januar 1876;

A. Lov om Straffen for Losgjcengeri og Betleri af 3. Marts 1860;

k. almindelig borgerlig Straffelov §§ 111, 180, 277, 2det Stykke, 278, 2det

Stykke og 296;

1. Lov om Tilsyn med Udvandreres Befordring af 1. Mai 1868 § 10; iu. Lov om Værnepligt af 6. Marts 1869 § 13, jfr. § 54; n. Lov om Foranstaltninger til at modarbeide den veneriske Smittes Udbredelse af

10. April 1874 §§ 6 og 10;

0. Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. af 15de Mai 1875 § 22; p. Lov om Opfiskning af Ankere, Ankertouge og andet Skibsredjkab m. m. af 22de

December 1876 § 4;

y. Lov om Foranstaltninger mod smitsomme Sygdommes Indførelse i Riget af 2den Juli 1880 § 38.

For Paatalen af Sager, der hore under Politimesterens Virkekreds, blive Reglerne i § 34 anvendelige, naar Forening med en Straffesag, som hører under sidstnævnte Paragraf finder Sted, saa og ellers ifolge Overenskomst mellem Statsanklageren og Politimesteren.

§ 36.

Statsanklageren og Politimesteren paatale i Embeds medfør. Dog udkræves:

1) Justitsministerens Befaling til Paatale af Embedsforbrydelser samt af andre Forbrydelser, ved hvilke dette særlig er foreskrevet;

2) Opfordring af vedkommende særlige Myndighed, naar Handlingen er en Over- trædelse af Love, hvis Efterlevelse det ncrrmest paahviler en saadan at vaage over;

3) Begjæring af vedkommende Private, naar den offentlige Paatale ved Lovgivningen er betinget heraf. Saadan Begjæring af en Privat maa, for at kunne tages til følge, ikke udelukke nogen medskyldig fra forsølgningen; angaar den kun en enkelt Skyldig, men uden at udelukke mulige medskyldige, kan forfølgningen udstroekkes til disse.

At Befalingen, Opfordringen eller den Privates Begjæring i de forannævnte Tilfælde mangler, udelukker ikke, al uopsættelige Skridt foretages, naar Gjerningen maa antages at være Vedkommende ubekjendt, og Omstændighederne gjøre det rimeligt, at Paatale vil blive begjært. Tages Befalingen eller Opfordringen tilbage, inden Dom er afsagt eller nævnin- gernes Erklæring afgiven, ophorer Retten til at paatale; det Samme gjælder, naar den Pri- vates Begjæring tages tilbage, dog, naar Anklage alt er reist, kun ved de Forbrydelser, som

omhandles i Straffelovens §§ 159, 175 og 254. Den Undfagte kan paa ethvert Trin standse en Sag om Anvendelse af Straffelovens § 299.

§ 37.

Naar Statsanklageren i Sager, der hore under hans Virkekreds, skjønner, at Under« søgelsen kan ventes at føre til, at en Person findes skyldig, kan han ordentligvis kun ifølge Paalæg af Justitsministeren undlade eller standse Paatale. Dog er Statsanklageren beret- tiget til at tage saadan Bestemmelse:

1) i de Tilfælde, hvor Lovgivningen indeholder særlig Hjemmel til, at offentlig Paa - tale under visse Betingelser kan bortfalde, uden at henlægge Afgjørelsen til Justitsministeren;

2) i de Tilfælde, paa hvilke Straffelovens § 7 eller § 64 er anvendelig, naar det skjønnes, at ingen eller kun en ubetydelig Straf vilde blive idømt, og en Domfældelse ikke har den Betydning, at Forbrydelsens senere Gjentagelse derved vil komme ind under et Straffebud, der foreskriver forhoret Straf;

3) naar den Private, af hvis Begjæring offentlig Paatale er betinget, udenfor de i § 36 i Slutn. nævnte Tilfælde frafalder en fremsat Begjæring, efterat Anklage er reist, og Statsanklageren skjønner, at ingen offentlig Interesse krævcr Paatale.

I det i Straffelovens § 70 omhandlede Tilfælde skal Statsanklageren indhente Ju- stitsministerens Afgjørelse, om Paatale bor frafaldes; det Samme gjælder, naar Statsankla- geren finder, at der kan være Grund til Anvendelse af Straffelovens § 36 sidste Punktum.

§ 38.

Er en Handling, hvis Paatale i Henhold til § 35 paahviler Politimesteren, Over- trædelse af en Lov, hvis Efterlevelse det paahviler en særlig offentlig Myndighed at vaage over, kan den paatales af den vedkommende færlige Embedsmand, medmindre Forening med ?n Straffesag, som paatales af Statsanklageren eller Politimesteren, skal finde Sted.

§ 39.

Strafbare Handlinger, der ved Lovgivningen ere henviste til Paatale af Private, for« folges af den til Paatalen Berettigede som Privatanklager.

Naar den samme Handling, der udgjør en Lovovertrædelse af ovennævnte Art, til- lige indeholder en Lovovertrædelse, som paatales af Statsanklageren eller Politimesteren, er dennr berettiget til, efter Begjæring, af den til Privatanklage Kompetente, at forfølge hin Lovovertrædelse i Forbindelse med den sidstnævnte. Den Private kan med Hensyn hertil op« fordres til at erklære, om han en sker Sagen forfulgt paa denne Maaoe. Den Private kan paa ethvert Trin standse den efter hans Begjæring begyndte offentlige forsølgning.

Reglen i Straffelovens § 212 2det Punktum bliver ftaaende ved Magt.

§ 40.

Har Statsanklageren (§ 34) eller Politimesteren (H 35) ncægtet at paatale i et under deres Virkekreds horende Tilfælde, uden at dette har Hjemmel i Reglerne i § 37 Nr. 1—3 eller i § 37 sidste Stykke eller i en stedfunden Benaadning, er den ved den formentlige Forbrydelse forurettede private Person berettiget til som privat Anklager at bringe Sagen for Retten efter de nærmere Regler i syvende Afsnit Kap, I.

De Lovbestemmelser, som særlig hjemle Private beføielse til at paatale Lovover« trædelser, der ogsaa kunne forsslges af dtt Offentlige, uden at sætte som Betingelse, at of- fentlig Paatale er ncægtet, blive staaende ved Magt.

Forelagte Loofoislag m. m. 177

§ 41.

Retten prøver i Embeds medfør, om den, der forfølger, efter foranstaaende Regler er berettiget til Paatale.

§ 42.

De i Loven om den borgerliste Retspleie givne Regler med Hensyn til Sagssgerens Myndighed til at raade over Sagen, hans Adgang til at gaa i Rette for sig selv, samt om Sagsogeres Rettergangsfuldmægtige blive at følge i Sager, som i Henhold til §§39 og 40 anlægges af en privat Anklager, samt ved borgerlige Retskrav, der i Henhold til § 4 for- fvlges i Forbindelse med en Straffesag.

I Sager, som anlægges af en privat Anklager i Henhold til § 39, kan denne efter Omstændighederne faa en Sagfører beskikket til at varetage sit Tarv efter de for borgerlige Domsfager gjoeldende Regler.