Kapitel II.

Kapitel II.

Om Sager, der paatales af Private i Henhold til § 39.

§ 446.

Ved Lovovertrædelser, som Lovgivningen henviser til Paatale af Private, finder ingen Efterforskning af Statsanklageren eller Politiet Sted, ei heller Indfkriden af Under- søgelseseommeren af egen Drift. Andragender til Undersogelsesdommeren cm Foretagelse af enkelte Retshandlinger staa dcn Påtaleberettigede aabne, naar Omstændighedelne ikke tilstede Opsættelse. Ogsaa den anden Part kan rette Andragende til Undersogelsesdommeren om Fo- relsen af et Bevis, som han ellers staar Fare for at tabe, f. Ex. angaaende Rigtigheden af en af ham fremfort Beskyldning. Herved blive Reglerne om slige Retshandlinger i tredie Afsnit Kap. I at anvende.

Forundersogelse ved Retten er udelukket i de herommeldte Sager.

§ 447.

med Hensyn ti! den private Straffesags Indbringelse for Retten finde Reglerne i z 363 Anvendelse.

Skal Anklagestrift indleveres i Sager, i hvilke Straffen ikke kan overstige en Bsde af 40 Kr., kan Anklageren begjære af Dommeren, at denne skal være ham behjælpelig ved Afsattelsen.

Angivelse af Bolig m. V. maa gjores overensstemmende med § 441 Nr. 2.

Finder Dommeren ikke Grund til i Henhold til Z 251 at ncrgte Anklagen Fremme, uden at videre Foranstaltning træffes i Anledning af samme, berammer han tægtedag, hvor- ved Neglerne i § 364 blive at følge.

§ 448.

Dommeren skal, førend Forhandlingen begynder, mcrgle Forlig mellem Parterne. Forlig, hvorved den Sigtede underkaster sig Straf af Bede, kan vedtages, naar Dommeren ikke finder Grund til at betvivle den Sigtedes Skyld. Forliget tilføres Retsbogen.

Tilbud om Forlig fra den Sigtedes Side kan fremdeles Dommeren modtage over- ensstemmende med Reglerne i § 368.

Rettens beføielse til i Embeds medfør at beslutte Bevisers førelse eller andre For- anstaltninger under Sagen finder kun Sted, hvor Saadant skjønnes fornødent i den Sigtedes Interesse.

Domfældes den Sigtede, maa Høiere Straf, end Anklageren maatte have andraget paa, ei idømmes.

§ 449.

Den Sigtede har Adgang til at giere borgerlige Retskrav, der have Oprindelse af samme Forhold, gjældende som Modfordring overensstemmende med Loven om borgerlige Domssager og med Forbehold af Rettens beføielse til i Henhold denne at adskille Esgs- maalene.

Den, der er fagssgt under en borgerlig Domssag, kan gjøre en Straffepaastand, som har Oprindelse af samme Forhold, gjældende som Modssgsmaal, dog at beføielse til at ad- skille Tsgsmaalene er Retten forbeholdt; Iøvrigt bliver faadant Modssgsmaal at behandle efter Reglerne i nærværende Lov.

§ 450.

Hvis Anklageren ikke møder personlig eller ved Fuldmægtig (§ 42) ved Hovedforhand- lingens Begvndelse eller i løbet as denn?, førend han sidste Gang havde Adgang til Ordet, udsættes Sagen, dersom lovligt Forfald er oplyst. Mangler der Hjemmel til at udsætte Sagen, betragtes Anklagen som frafalden, hvis Udeblivelsen finder Sted, førend Bevisførelsen fra Anklagerens Side er sluttet; finder Udeblivelsen Sted senere, og Sigtede ikke paastaar Anklagen betragtet som frafalden, fremmes Sagen paa foreskrevne Maade, saaledes at Ankla- geren gaar glip af den medvirkning ved Sagens Forhandling, hvortil han ellers har Adgang. Samme Virkninger indtræde, naar Anklageren vcrgrer sig ved at tage Ordet, hvor det under Forhandlingen paahviler ham, eller hvor Ordet fratages ham, eller han maatte blive udvist af Retssalen.

§ 451.

Er den Sigtede udebleven uden lovligt Forfald, og Dommeren ikke finder hans per- sonlige Ncrrværelse nødvendig for Sagens Paakjendelse, anses den Sigtede at vedgaa den ham i Indkaldelsen tillagte Brsde, cg Sagen bliver at paakjende uden videre Bevisførelse, medmindre Dommeren i Sagens Beskaffenhed eller de Iøvrigt foreliggende Omstcrndighedkr finder tilstrækkelig Grund til at anordne en saadan.

Finder Bevisforelse Sted i den Eigtedes Fraværelse, og heller ingen Forsvarer for denne er nwdt, afhorer Dommeren de Vidner, som maatte være indkaldte efter hans Be- gjæring.

§ 452.

Afhorelse af Anklageren sker efter Reglerne i § 291 med fornødne Lempelser; und- lader han at give personligt Mode, eller vcrgrer han sig ved at svare, kommer Reglen i § 206 1ste Stykke til Anvendelse.

§ 453.

Ncegter den Sigtede at udtale sig over de imod ham anfsrte Kjendsgjerninger, kan Dommeren anse disse for beviste, naar Omstændighederne ikke tale derimod.

§ 454.

Paaanke er udelukket, naar Straffen ikke kan overstige Boder af 40 Kr. Udeblivelse af Anklageren, naar Paaanke sinder Gted, medfører de i § 442 Nr. 4 angivne Virk- ninger.

§ 455.

med de af ovenstaaende Regler og ellers af Forholdets Natur folgende Lempelser blive iøvrigt ved de herommeldte Sager de i fjerde Afsnit Kap.I—III og V samt i sjette Afsnit Kap. II—IV givne Negler at folge.