§ 440.

Naar Nogen i Henhold til § 38 eller § 40 tager Paatalen af en Sag i sin Haand, blive med de af Forholdets Natur følgende Lempelser samt de i §§441 og 442 foreskrevne nærmere Bestemmelser Reglerne i tredie til sjette Affnit om Indbringelse for Retten og videre Behandling af Sager, der paatales af Statsanklageren eller Politimesteren, samt om Retsmidlerne at følge. De særegne Regler om Sager, der forsølges af Politimesteren, komme ti! Anvendelse, naar Sagens offentlige Paatale vilde Tilfælde denne.

Foretagelse af Retshandlinger, forend Sagen anhængiggjøres, kan finde Sted ifølge Andragende af den Paagjældende, naar Omstændighederne ikke tilstede Opsattelse, under Iagt- tagelse af Reglerne i tredie Afsnit Kap. I.

§ 441.

Folgende særcgne Forskrifter blive at iagttage;

1) Naar Paataleretten grundes paa § 40 1ste Stykke, skal det paagjældende An- dragende til Retten eller Anklagen ledsages as Oplysning om, at Statsanklageren eller Po- litimesteren har ncegtet at paatale, og at Gjenpart af Andragendet eller af Anklagen er meddelt denne; i modsat Fald afvises Andragendet eller Anklagen i Embeds medfør. Under Hovedforhandlingen kan Afvisning, fordi den Vcegring, som betinger Paataleretten, ikke har fundet Sted, kun ske, naar Statsanklageren eller Politimesteren ftemsætter Indsigelse, for Anklageskriftets Oplæsning, eller i nævningefager forend Lodtrækning til Udtagelse af næv- ninzer begynder, og Indsigelsen er udelukket, naar Adgangen til at fremfætte den for Hoved- forhandlingen ikke er bleven benyttet; derimod er under disse Omstændigheder Statsanklageren eller Politimesteren altid berettiget til at tage Sagen i sin Haand.

2) Den, der paataler i Henhold til § 40, har i sit Andragende at angive sin Bolig samt, hvis han ikke bor paa det Sted, hvor Retten holdes, at nævne en der bosat Mand, til hvem Tagen vedkommende meddelelser, som ikke skulle forkyndes efter Reglerne i

§ 95 ff., kunne gjøres med samme Virkning, som om de vare gjorte til ham selv; Undla- delse heraf bevirker, at flige meddelelser gyldig kunne gjøres paa Rettens Skriverkontor.

3) Andragende om Forunderfegelse skal indgives ti! Landsretten; det ncegtes Fremme ikke blot i de i § 229 nævnte Tilfælde, men ogsaa naar de forelagte Oplysninger ikke findes at vcekke grundet Mistanke imod den Sigtede.

4) Henvisning til Hovedforhandling af den for Landsretten i Henhold til § 40 indbragte Anklage bliver at ncrgte ikke blot p.!a Andragende, men ogsaa i Embeds medfør, naar der ifolge de med Anklageskriftet fulgte Aktstykker ikke findes rimelig Grund til Mis- tanke mod den Sigtede eller er oplyst Omstændigheder, som begrunde hans Straffrihed. Er Anklage i Henlwld til § 88 eller § 40 reist for Underretten, bliver Reglen i §364 at folge.

§ 442.

Endvidere bliver at iagttage:

1) Udebliver den, der paataler i Henhold iil § 40, ved Hovedforhandlingens Be- gyndelse eller i løbet af denne, førend han sidste Gang havde Adgang til Ordet, udsættes Sagen, dersom lovligt Forfald er oplyst. Mangler der Hjemmel til at udfætte Sagen, be- tragtes Anklagen som frafalden, hvis Udeblivelsen finder Sted, førend Bevisførelsen fra An- klagerens Side er sluttet; finder Udeblivelsen Sted senere, fremmes Sagen paa foreskreven Maade, faaledes at Anklageren gaar glip af den medvirkning ved Sagens Forhandling, hvor- til han ellers har Adgang. Samme Virkninger indtræde, naar den Paagjældende vcrgrer sig ved at tage Ordet, hvor det under Forhandlingen pa.ihviler ham, eller naar Ordet fratages ham, eller han maatte blive udvist af Retssalen, Reglen i § 365 finder ikke Anvendelse i Sager, der paatales i medfør af § 40.

2) Afhørelse af en privat Anklager foretages af Rettens Formand, jvfr. § 291.

3) Berettiget til Anvendelse af Retsmidler i Anklagens Interesse i Sager, som ere paatalte i Henhold til s 38, er Statsanklageren efter Begjæring af vedkommende Em- bedsmand.

4) Naar den, der har paatalt i Henhold til § 40, paaanker, men udebliver ved Forhandlingen i Paaankeinstantfen, forend ban har begrundet sin Anke, og uden oplyst lov- ligt Forfald, betragtes hans Paaanke som frafalden; udebliver han ellers, fremmes Sagen paa forefkreven Maade, saaledes at han gaar glip af den medvirkning ved Forhandlingen, hvortil han ellers har Adgang. Er en Underretsdom paaanket efter Reglerne i § 400 ff., medfører Anklagerens Udeblivelse ved Hovedforhandlingen (Nr. I), at henholdsvis Anken eller Anklagen anses som frafalden. Tilsvarende Regler gjælde med Hensyn til Gjenoptagelse af Straffesagen.

§ 443.

Har Stateanklageren eller Politimesteren taget en Sag i sin Haand, som kan paa- tales i medfør af § 38 eller § 40, men frafalder dens videre Forfslgning, er den, hvem Paatale i Henhold til de nawnte Paragrafer tilkommer, berettiget til at optage Sagens For- folgning efter ovenstaaende Regler uden Hensyn til de almindelige Betingelser for en Sags Gjenoptagelse.

Herved bliver at iagttage:

I) Om forfølgningens Begyndelse ved Andragende om Forundersøgelse eller An- klage skal Statsanklageren eller Politimesteren saavidi mulig underrette den Påtaleberettigede. Denne kan til enhver Tid ceste Oplysning af Rett?n, om Sagen fortsættes, og paa hvilket Trin den bkfinder sig; han har Adgang til Gjennemsyn af Sagens Aktstykker efter Rettens nwrmere Bestemmelse, dog under Forundersøgelsen kun, naar Dommeren finder, at det ikke vil være til Skade for Undersøgelsen.

2) Frafalder Statsanklageren eller Politimesteren den begyndte forfølgning, kan Sagen af Vedkommende optages paa det Trin, hvorpaa den brfandt sig. Erklæring til Netten herom bor ske strax, hvis Anklagen frafaldes under Hovedforhandlingen, og ellers inden en Uge. Rettens Befoielse til i Embeds medfør at noegte en Sag Fremme eller at ophæve Forholdsregler, der ere foranledigede ved Nndersogelsen, men som ikke længer findes hjemlede, berores ikke af foranftaaende Regler.

3) Anvendelse af Retsmidler i Anklagens Interesse i en Sag, som er paatalt af Statsanklageren eller Politimesteren, staar den i Henhold til § 40 Påtaleberettigede aaben, naar Vedkommende paa det Offentliges Vegne undlade eller vcegre sig ved at gjøre Brug af dem. Anmeldelse af Paaanke i Henhold hertil bor ske inden den samme Frist, som gjælder for hine. Frafalder Overstatsanklageren eller Statsanklageren en begyndt Paaanke, eller frafalder han ligeoverfor et af den Domfældte anvendt Retsmiddel Anklagen, forsaavidt derom bliver Spørgsmaal, kan den Påtaleberettigede optage Anken eller Anklagen efter de under Nr. 2 givne Regler.

§ 444.

Naar en Privat er beføiet til at paatale en Lovovertrædelse, der ogsaa kan forfølges af det Offentlige, uden at denne Ret er betinget af, at offentlig Paatale er ncrgtet (§ 40 2det Stykke), er han berettiget til at indtræde som medanklager i den af det Offentlige anhængiggjorte Sag med samme Befoielser fom, naar ban selvstamdig bavde reist Sagen. Samme Ret saavelsom Ret til efter Reglerne i § 443 at optage en Forfelgning, der fra- faldes, har i saadanne Sager omvendt Vedkommende paa det Offentliges Vegne, naar Sag er anhcrngiggjort af den Private.

§ 445.

forfølges en Sag af en Privat i Henhold til § 40 Iste Stykke, er Statsanklageren eller Politimesteren berettiget til at tage Sagen i sin Haand, naar faadanne Omstcendig- heder ere tilstede, som vilde give Hjemmel til Gjenoptagelse af en Straffesag, i hvilken for- følgning er frafalden. Den samme Grundsætning gjælder med Hensyn til Retsmidlers Anvendelse.