§ 606.

Ved Forbud, foretaget af Fogden, kan der gives en eller flere bestemte private Per-

soner embedsmcesfigt Paalæg om at undlade Handlinger eller Foretagender, som stride imod Forbudsrekvirentens Ret og som de Paagjældende ifølge deraf, selv uden Forbudet, vilde være uberettigede til at foretage.

Ved Forbud kan den Private hindres i selv at udføre eller lade udfore Noget sa«- velsom i at lade foretage saadanne Embedshandlinger, som betinges af Begjæring fra hans Side.

§ 607.

Forbud kan gjores, uagtet det ikke for Fogden oplyfes, at de Handlinger, der skulde forbydes, ere stridende med Forbudsrekvirentens Ret, men denne maa i saa Fald stille Sik- kerhed for den Skade og Ulempe, som ved Forbudet kan foraarsages den Paagjældende.

Dog maa Forbud end ikke imod Sikkerhedsstillelse iværksættes, naar det er klart, at det er ulovligt.

§ 608.

Forbudsrekvirmten har , Reglen at oplyse, at den, mod hvem Forbudet rettes, ved Gjerning eller Ord har givet Ankdning til at antage, at han vil foretage de Handlinger, som skulle forbydes. Kan fornøden Oplysning i saa Henseende ikke fremskaffes for Fogden, kan det paalægges Forbudsrekvirenten at stille Sikkerhed som Betingelse for at faa Forbud iværksat.

§ 609.

I de i de tvende foregaaende Paragrafer omhandlede Tilfælde bestemmer Fogden ifolge frit skjøn over samtlige Omstændigheder Sikkerhedens Art og Størrelse.

§ 610.

Den, imod hvem Forbudet rettes, kan ikke asværge det eller faa det ophcevet ved Sikkerhedsstillelse.

§ 611.

Den, der modvilligt overtræder et ham ved Fogden gjort Forbud, kan under en af Forbudsrekvirmten anlagt Straffesag dommes til Straf af Boder eller Fcrngsel og i Forbin- delse hermed efter Omstændighederne til Erstatning.

Naar Forbud ved Fogden er nedlagt, har det exekutive Politi paa Forbudsrekvirentens Begjæring at yde Bistand til Forbudets Opretholdelse ved at hindre Paagjældende i at fore- tage Overtrædelseshandlinger, tilintetgjore, hvad der maatte være foretaget i Strid med For« budet, og deslige.

Det er iøvrigt en Selvfolge, at offentlige Mynoigheder ere forpligtede til ikke at laane deres Bistand til Foretagender, mod hvilke der er gjort lovligt Forbud.

§ 612.

Enhver, dcr, vidende om et Forbud, yder den, mod hvem Forbudet er rettet, Bistand til de forbudne Foretagenders udforelse, eller deltager i Overtrædelse af Forbudet, bliver er- statningspligtig overfor Forbudsrekvirenten.

§ 613.

med Hensyn til Fremgangsmaaden ved Forbudsforretningen bliver med de Lempelser, som følge as Forholdets Beskaffenhed, at forholde paa samme Maade, som om Arrest er fore- skrevet i det føregaamde Kapitel, nemlig W 585, 586, 587, 588, 589 og 593.

§ 614.

De i foregaaende Kapitel §§ 594, 595. 596, 597, 598, 599, 600, 601. 602, 603 og 604 givne Regler ere med de af Forholdets Natur folgende Lempelser anvendelige paa Forbud.

Iftedetfor Arrestsag troeder Forbudssag.

§ 615.

Forbud imod en Fordrings Udbetaling, et Skibs Afseiling eller overhovedet en Gjett- stands Forflyttelse eller anden Raadighedsudovelse over den er, naar Hensigten hermed er at søge Sikkerhed for Fyldestgørelsen af Krav af den i § 572 ommeldte Art, uden Hensyn til hvorledes Forretningen benævnes, i Eet og Alt at betragte som Arrest i den paagjældende Fordring eller Gjenstand. Som en følge heraf blive dc i forrige Kapitel om Arrest givne Regler i alle Henseender at anvende paa saadanne Forretninger.