Om Betaling for Forkyndelser og Op- låsning ved Kirkestævne, samt til Vidner ved Retshandlinger, Syns- og Skj^NsMlLNd.

Ncrrværende Afsnit indeholder i sine Z§ 88 — 94 Reglerne om Betalingen for Forkyndelser, i § 95 Bestemmelserne om Betaling for Oplad- ning ved Kirkestævne og i §§ 96-99 Forskrif- terne om Vederlag ti! Vidner ved Retshandlin- ger og til Syns- og SkMsmoend.

I Udkastene lil Lov om den borgerlige Rets- pleie og Lov om Strafferelspleien er det Forud- sætningen, at der skal være et rist Antal StEvnings- mænd og Retsbude til at foretage Forkyndelser, og i Overensstemmelse hermed er der i Udkast til Lou om Domsmagtens Ordning m. m. §§ 55 — 56 truffet de fornpdne Bestemmelser om deres Anscrtt'lse. Efter den Ordning, som her er trnf- fen, kan der formentlig ikke være Tale om at ajM Stævningsmandshvervet som efter den gjal- dende Ret til et borgerligt Ombud, og da der til enhver Etcevning skal benyttes Sicrvningsmænd, og der kan benyttes en hvilkenfomhelst Stævnings- mand i hele Retskredsen, er det formentlig nod- vendigt at forHøie Betalingen til dem for at faae dertil egnede Individer, hvilket ogsaa er udtalt i Motiverne til Udkast til Lov om Domsmagtens Ordning m. m,. Side 34. Forat i!ke Befor- diingsudgifter i mangfoldige Alfælde skulle komme til har man troet, at det maa blive nødvendigt, at der i hvert søgn ansættes i det Mindste 2 Stævningsmænd. Den Vei, Kommissionen har troet at burde gaa forat tilsilkre Stævningsmcrn- dene en passende Indtægt, er den, at der dels tillægges dem Betaling ogsaa for Forkyndelser i offentlige og beneficerede Sager, hvilke nu skulle udfpres uden Betating, dels i det Hele fastfcrttes en noget tMere Betaling end den dem efter den gjcelvende Ret tilkommende. medens Betalingen for Forkyndelse af en Indkaldelse til Forligskom- missionen eller for Mcrglere i Tyendefager i Ud- kastets § 88 ikkun er sat ubetydeligt op, se Plakat af 9de Juli ,819 og Lov K'de Mai 18^4 § 76, er der i § 89 derimod fat en ikke lidet hpiere Betaling wr de d^r omhandlede Forkyndel- ser end den i Eportelreglementets § 146 fore- sirevne. Dog har man troet i Ligded med den gjal- dende Ret at burde fastsætte en modereret Betaling for Forkyndelser i private Straffesager og i mindrcgjælds« fager. jfr. Sportelreglementets § 146, Plakat. 1ste Mai 1822 § 4 a.. Pl 26de F-br. 1845 § I og Fdg. 6te August 1824 § 8 A. Nr. 2 og L.

Den i § 89, 2det Siykke, fastsætte Betaling er kun foryMt ubetydeligt fra den ifølge Lov om Udpatning m. m. as 29de Marts 1673 § 14 gjaldende.

Da Retsbudene have fast LM som saadanne og altid kunne paaregne et Drre Antal Forret- ninger end Stævningsmanden i et Landsogn, har man i § 89. sidste Stykke, troet at burde ned- scrttc Betalingen for Forkyndelser, foretagne af dem, til det Halve med Undtagelse af Betalingen for den i Slutningen af 2det Stykke ommeldte Forkyndelse.

Reglen i § 90 stemmer i det Hele med den gjaldende Net. se Sportelreglementets § 146, Pl. 28de Februar 1845 § 2 og Kanc. Skr. 27de Oktbr. 1821.

Foruden de ovenfor nævnte Forkyndelser paa- hviler der Stævningsmandene at foretage mange- foldigc andre, saafom Tilsigelser til Myde for Landvæsens- og Overlandvæsenskommissioner, Til- sigelser og Forkyndelser i Heanssager o. s. v.; men Bestemmelserne om Betaling herfor ligge formentlig udenfor nærocerende Udkast. Derimod har man paa Grund af den lignende Bestemmelse i Sportelrcglememets § 146. sidste Slukke, anset det for rettest at optage en Regel som den i§ 91.

Ifølge Udkast til Lov om den borgerlige Retsplrie § I U9, 3die Stykke, og Udkast ti! Lov om Strafferetspleien § 96, 2det Stykke, ere de for en Retskreds beskikkede StcruningVmænd plig- tige at besørge de i bemeldte Udkast ommeldte Forkyndelser og meddelelser indenfor Retskredsens grændser. Hoad angaar de i ncrrocrrende Ud- kast KK 88 og 91 omtalte Forkyndelser har Kom- missionen troet ikke at burde udstrcrtke Ctcevnings- mamdenes Forpligtelse i den nævnte Henseende udover det søgn eller den Købstad, i hvilken Stævningsmandene bo, og den samme Indskrænk- ning har man gjort af vraknsle Hensyn ved de i § 89, 2det Stykke, omhandlede Forkyndelser, ved hmlken sidste Regel der forsaavidt er gjort For- andring i Neglen i Udkast til Lov om den bor- gerlige Retsplcie § 109, 3oie Smykke.

Det synes selvfølgeligt, at der b/sr Tillægges Stævningsmandene, der kunne kumme til at fore- tage Forkyndelser i lang Afstand fra deres Bolig, Befordringsgodtgørelse for lomgete Afstande, og man har anfet det for rettest at fastsætte Godt- gjørelsens Størrelse til en bestemt Sum pr. hver lobende halve Mil Ogsaa efter den gjaldende Ret tages der tildels Henfyn til Afstanden i hvilken Forkyndelsen skal ske, se Spottelreglemen- tcts § 146, 2det Stykke. Rcglen om fri'Baad- bcfordring er allere hjemlet ved Sportelreglemen- tets § 146. 3die Stykke. At der agsaa Tillæg- ges Stævningsmændene Dagpenge, forsaavidt de maa være fraværende fra deres Hjem over 6 Ti- mer, fynes naturligt og er tildels hjemlet i den gjaldende Ret. se Kanc. Ekr. 2den Februar 1828.

Bestemmelsen i Udkastets § 93 trænger ikke til nogen Forklaring, og Reglen i § 94 stemmer med den gjældende Ret, se Kanc. Skr. 20dc Febr. 1838.

I § 95 gives Reglerne om Betaling for læsning til Kirkestævne. ogsaa her har man holdt sig til den gjoeldende Regel i Tportelregle- mentets § 147 med en ringe ForhMlse.

Ved Fastsættelsen af Vederlaget ul Vidner ved Boers Behandling har man i § 96 sluttet sig til Skiftegebyrtoven af 30te Nov. 1874 og optagen Reglen i sammes § 7 og § 8, Iste Stykke. En lianende Bestemmelse er i § 97 op- taget angaaende Betalingen til Vidner ved Exe- tutions-, Udpantnings-, Indsættelses- og Udscet- telses-, Arrest- og Forbudsforretninger — ved Tvangsauktioner er i Henhold til Udkast til Lov om dcn borgerlige Retspleie Z 498 Vidners Til- stedeværtlse ufornpden. Betalingen er ikke meget forHøiet fra den ifølge SportelreglementetZ § 149 og Lov om Udpantning m. m. af 29de Marts 1873 § 14 gjældende, og navnlig har man bibe- holdt den nedsætte Betaling til Vidnerne ved Ud- pantningsforretninger, som foretages af søgne- fogden.

Reglen i § 98 er tidligere omtalt. — Den i § 99 fastsætte Betaling er sat saa lavt, fordi den ittun har Hensyn til de almindelige Syns- forretninger, der ikke kræve fcrrlige Forkundskaber; i Henhold til Udkastene til Lov om den borger- lige Retspleie § 228 og nl Lov om Strafferets- pleien § > 64 staar det i Rettens Formands Haand at fortMe Betalingen, naar Forretningen har udkrævet færlig MM eller Tidsanvendelse eller særegne Forkundskaber.