Om Afgifterne for Notorialforret- n i n g e r.

De gjaldende Regler om Notorialforrstninger berøres som bckjenot ikke af Bestemmelserne i Ud- kast til Lov om den borgerlige Retspleie. Kom- missionen har derfor, og da det er forudsat, at Notanalembedet i Kjøbenhavns Underretskreds vedvarende skal lønnes med Sportler, anfet det for rettest med Henfyn til Afgifterne for de om- meldte Forretninger'i det Vcefentlige at holde sig til det Bestaaende og kun heri foretage saadanne For- andringer, som af andre Grunde maa anses nød- vendige eller tilraadelige, og Reglerne i nærvce- rende Kapitel vil fstlgelig sindes at slutte sig paa det nærmeste til Bestemmelserne i Sportelregle- mentets VII. Afdeling og de senere hertil sig knyttende Bestemmelser.

Reglen i § 62 stemmer saaledes med Spor- telreglementets § 132 paa en entelt Modifikation nær, der er motiveret ved Bestemmelsen i Forslag til Vexellov for Danmark § 83, se Motiverne til dette Fcnslag Side 28. For at bzsde paa den Afgiftslorringelse, som paa Grund af den gjaldende Bestemmelse i Sportelreglementets § 134 heraf vil være en FZlge, har man fat Afgiften for Pro- tester, naar Vexlen lyder paa eller angives at angaa en Sum af ikke over 10l»0 Kr., op fra 2 Kr. til 2 Kr. 50 ^)re. § 63 stemmer med Sportelreglementets §§ 133 og l34 samt aller- tMeste Resolution af 26de November 1824, og § 64 med Sportelreglementets § 135 jfr. samme allertMeste Resolution, og paa samme Maade ere Bestemmelserne i §§ 65—69 i Overensstemmelse med Reglerne i Sportelreglementets §§ 139, 141, 140, Plakat af 27de November 1845 og Insttux af 28de August 1829 § 4, jfr. Kancelli-Skri- velse af 9de April 1831. Derimod er Reglen i § 70 ny. I Sportelreglementets §§ 136 og 145 haves der henholdsvis for København og KjBstæderne og for Landet Bestemmelser for de fprstes Vedkommende om Forhoielse af Afgiften, naar Forretningen foretages paa faadanne Steder under Kjøbenhavns Jurisdiktion, der 'kke ere Dele af det egentlige København, og paa Steder paa Kjstbstcei ernes Grund, som ligge udensor sammes Omkreds, og for Landels Vedkommende om fri Befordring eller Godigjørelse herfor, naar Nota- rialforretningen udkrawer en Reife, men disse Regler tmde, navnlig hvad København og kjøb- stæderne angaar, ikte være tidssvarende. Alan har del for anfet det for rettcre at fætte bestemte Grcrndser, indenfor hvike Notarius ikke skal lunne

fordre fri Befordring eller Godtgørelse herfor, men derimod lilla.gge ham famme i alle Tilfælde, hvor Forretningen begjoeres foretagen i længere Afstand fra Notorialkontoret.

§ 71 indeholder Reglerne om Betalingen for Beskrivelse af Notorialforretninger. Betalingen er fastsat i Overensstemmelse med den for Ud- skrifter af Netsbsger i § 82 foreslaaede, dog at man har bibeholdt Bestemmelsen i Sportelregle- mentets <? 137 om, at fMste Ark allid leveres frit. skjøndt man, som nedenfor ved fjerde Af- snit skal blive nærmere udviklet, i det Hele har troet ikle at burde bibeholde Aktsbeskrivelser, har man dog forment at burde foreslaa, at 'Feskrioelse af Nowrialforretninger skal kunne fordres udst.dt og bekrcrftet som Akt, eftersom en saadan Be- skrivelse for at kunne benyttes i Udlandet ofte maa have den bestemte Form. Derimod har man ikke tro.t at burde fastsætte hoiere Betaling for Attsbeskrivelser end for andre.

Som det vil fremgaa af det Forcgaaende har man ganste strsget den i Sportelreglementets § 156 ommeldte Afgift af 20 pCt. til Iustits- væsenets Fond, der ellers med Henfyn til Noto- rialforrelninger alene vilde staa som en Lavning af det Bestaaende. Man har heller ikke optaget Bestemmelsen i Forordningen af 8de Januar 1823 § 8 om Forhoielse af Afgifterne med ^/8 Denne Bcstemme se havde sin Grund i, at det ved be- meldte Paragraf blev bestemt, at der skulde være tvende Vitterlighedsvidner tilstede ved Notorial- forretninger, og gjennem det derved vundne Tillæg skulde Nitarms betale Vidnerne for deres Umage, men da Forhoielsen nu skal indbetales i Stats- kassen ved de Embeder, sum ere paa fast G,iae, fe Justitsministeriets Skrivelse af 25de Juli 1862 og Revisions Departementets Skrivelse af lsteIuli 1865 ,i Min Tid. H. for ,872 S. 103) § 5 a, har dette mMMt, at der ved disse Embeder intet Vidnegebyr erholdes. Denne Ordning bor selv- følgelig forandres, og man har derfor i § 98 fonsiaaet en bestemt Betalmg til Notarial- vidnerne.

Endelig har man ikke optaget Bestemmelser, svarende til Reglerne i Sportelreglementets §§ 142 og 144, da Notanus her ikke optræder som faadan.