§ 373.

Vidners førelse og Syns- eller Skønsforretnings Optagelse, forinden Bevisforhand- ling i Sagen foregaar, kan undtagelsesvis finde Sted, naar paagjældende Part staar i Fare for ellers at tabe sit Bevis, enten paa Grund af Vidners Sygdom eller Bortreise, eller fordi Forretningens Gjenstand er udsat for Forandring eller af lignende Grunde.

§ 374.

Den Part, som onfker Beviset fort, har at indgive skriftligt Andragende herom til den Ret, for hvilken Sagen svceuer, hvis den allerede er anhængiggjort, jfr § 100, og ellers til Underretten paa det Sted, hvor Vidnet bor, eller hvor Gjenstanden for Syns- eller skjøns forretningen befinder sig.

§ 375.

Andragendet maa indeholde:

a) Angivelse af den Sag, i Anledning af hvilken, og den Person, imod hvem Beviset skal erhverves;

b) Noiagtig Opgivelse af det, hvorfor Bevis søges tilveiebragt;

o) Betegnelse af det Bevismiddel, som onfkes tilveiebragt, samt af Vidnernes Navne m. v.;

6) Angivelse af de Omstændigheder, som i Henhold til § 373 skulle berettige til Be- visets Optagelse.

§ 376.

Ligesom Retten i det dertil berammede, ordentlige eller overordentlige Retsmode kan udspørge Parten, saaledes kan den ogsaa paalægge ham paa den i § 304 angivne Maaoe at oplyse Rigtigheden af de ifølge § 375 Litr. 6 paaberaabte Omstændigheder.

Den i faa Henseende fornødne Udslettelse kan tilstaas af Retten.

§ 377.

Antager Retten, at Partens Begjæring er begrundet, tilstedes Bevisets Forelse. Retten udsteder da Indkaldelse til Vidnerne eller udmelder Syns- og skjønemænd i Overensstemmelse med de almindelige Negler herom, jfr. §§ 205, 206, 225, 230. I at bestemme Tiden for Vidnernes Forelse eller Forretningens Afhjemling har Retten at sørge for, at der indrommes den nodvmdige Frist.

Antager Retten derimod ikke Partens Begjæring for begrundet, ncægtes Begjæringen; men Parten kan da inden en Uge iværksætte Besværing herover til hoiere Ret.

§ 378.

Retten meddeler (§ 122) den i Henhold til § 375 Litr. a. opgivne Modpart, til hvilken Tid Vidnernes Afhorelse eller Syns- og Skønsforretningens Afhjemling fkal foregaa. Hvis Tiden ikke tillader den opgivne Modparts Tilkaldelse, kan Retten bestikke en i Retskred- sen bosat Sagfører til at møde og varetage hans Tarv imod et passende Salær, som udredes af den Part, der har begjært den færegne Vidnefsrsel eller Syns- og skjønsfor- retning.

§ 379.

Iovrigt foregaar Bevisets Optagelse efter de i det Foregaaende givne Regler, saavidt disse ifolge Forholdets Beskaffenhed lade sig anvende.

§ 380.

Vidnernes Forklaringer, Syns- og Skønsforretningen, hvis denne ikke er afgivet striftligt, saavelsom mændenes ved Afhjemlingen givne Svar paa fremsætte spørgsmaal pro- tokolleres og vedtages.

Det erhvervede Bevis benyttes i sin Tid paa den Maade, at det oplcefes under Hovedforhandlingen, men udenfor de i § 203 og 232 Næstsioste Stykke omtalte Tilfælde dog kun, forsaavidt det virkelig viser sig at være umuligt under samme at fremføre det paa« gjældende Bevis efter de almindelige Regler.

I Overensstemmelse med de i dette Kapitel indeholdte Forskrifter sker ogsaa Forelsen af Beviser til Brug i Retssager, som ere anlagte eller skulle anlægges i Udlandet; naar Be- gjæringen fremkommer fra udenlandske Myndigheder, troede de i Henhold til § 143 sidste Stykke beflittede Sagførere i Parternes Sted.

Forelagte Lovforslag m. m.