§ 108.

Forkyndelser og andre processuelle meddelelser skulle, forjaavidt ikke Loven eller Par- ternes Overenskomst medfører Undtagelse, foregaa ved en Stævningsmand. Denne har ved Fonetningens Udforelse som Vidne at tiltage en anden Stævningsmand eller, saafremt Tiden ei tillader at faa en saadan tilkaldt (§ 109 næstsidste Stykke), en god Mand.

Enhver bestikket Stævningsmand kan med fuld Retsvirkning iværksætte Forkyndelser og meddelelser under Iagttagelse af de i Loven givne Forskrifter. Gyldigheden af det Fore- tagne svcrkkes ikke derved, at Stævningsmanden har handlet udenfor den Retskreds, i hvilken han er anfat.

§ 109.

Dei, der skal forkyndes eller meddeles, maa foreligge i skriftlig Udfærdigelse.

Parten kan begjære Foretagelsen af Forkyndelser og meddelelser enten umiddelbart hos en Stævningsmand eller, forsaavidt Forkyndelsen skal ste paa et andet Sted end det, hvor Parten opholder sig, igjennem vedkommende Underdommer, som imod Forudbetaling af alle dertil medgaaende Udgifter er pligtig at besorge Begjæringen videre til en Stævningsmand.

De for en Retskreds bestikkede Stævningsmænd ere pligtige at beferge alle For- kyndelser og meddelelser indenfor Retskredsens Gramfer. Dog maa en Stævningsmand ikke paatage sig Forretningen eller deltage i samme, naar nogen af Parterne er hans Wgtefælle eller er ham beflcrgtet eller befvogret i den lige op- eller nedstigende Linie eller i fsrfte Side- linie, eller han selv er Part i Sagen eller af dens Udfald kan have Skade eller Fordel.

Begjæringer om Forkyndelser og meddelelser skulle efterkommes snarest muligt og i Byerne senest inden 24 Timer og paa Landet senest inden 48 Timer efter Modtagelsen.

Vedkommende Part kan forlange, at Stævningsmanden skal undertegne en ham forelagt skriftlig Tilftaaelse for, at han til den angivne Tid har modtaget Begjæringen.

§ 110.

Ved Anordning gives der en Instrux samt de fornødne Difciplinarbestemmelser for Sicevningsmænd.

§ 111.

Om Forkyndelsers eller meddelelsers Iværksættelse gjælde folgende Regler:

a) Dersom Vedkommende har Bopæl indenfor Kongerigets Grcrnser, kan Forkyndelsen eller meddelelsen gyldigen ste der; er han tilstede, for ham selv personlig; men angives han at være fraværende — i hvilket Tilfælde det i Paategningen bor opgives, om Fraværelsen er begrundet i Bortreise, og i faa Fald tillige, hvor han antages at opholde sig —, da for hans ZGgtefælle, Bsm over 18 Aar, Tjenestefolk eller andre til Husstanden horende voxne Personer, som ere der tilstede; ere saadanne ikke at antræffe, for hans Husvært, Principal, Husbonde, Læremester eller Arbeidsherre, forsaavidt som denne der træffes tilstede.

Har den Paagjældende ikke Bopæl indenfor Kongerigets Grcrnfer, kan Forkyndelsen eller meddelelsen ste paa hans midlertidige Opholdssted i Riget; trcrsses han der tilstede, for ham selv personlig, men i modsat Tilfælde for dem, hos hvem han er til Hufe.

b) Forkyndelse eller meddelelse til Vedkommende personlig er altid gyldig, selv om han antræffes udenfor sin Bopæl eller sit Opholdssted; dog maa Forkyndelsen eller med- delelsen isse ske i Kirken eller paa andet Sted, medens Gudstjenesten eller kirkelige Handlinger der foregaa.

§ 112.

Den Stævningsmand, af hvem Forretningen udføres, skal bestrcebe sig for at iværk- sætte Forkyndelsen paa en af de i foregaaende Paragraf angivne Maader, og han har til den Hensigt ikke blot at handle efter det, som af den forkyndende Part opgives ham, men han bor selv efter bedste Evne fsge alle fornødne Underretninger.

Har han ikke kunnet iværkfcrtte Forkyndelsen eller meddelelsen paa nogen af de i foregaaende Paragraf angivne Maader, skal han i Forbindelse med den anden Stævningsmand paatcgne Udfærdigelsen (§ 88) Attest herom og strax overlevere den til Politiet, der skal søge snarest muligt at ircrrksætte Forkyndelsen eller meddelelsen. Lykkes dette ikke, fordi Paagjcel- dende ikke befindes at have Bolig eller Opholdssted i Retskredsen og ei heller personlig an- træffes der, har Politiet at tilbagegive Udfærdigelsen til Parten med Paategning om det

Stedfundne samt om, hvad der er Politiet bekjendt angaaende Paagjældendes Bolig eller Opholdssted.

Gaar Politiets Opgivelse ud paa, at Paagjældende har Bopæl eller Opholdssted andetsteds i Riget, bliver Forkyndelsen at iværkfætte der i Overensstemmelse med de foran- staaende Regler. Ser Politiet sig ikke istand til at opgive Paagjældendes Bopæl eller Op- holdssted inden Riget, og kan det beller ikke opgives, om og hvor Paagjældende har Bopæl i Udlandet, er Parten berettiget til at lade Forkyndelsen eller meddelelsen ske ved 3 Gange gjentagen Indrykkelse i den almindelige Tidende, som ved kgl. Anordning bestemmes til rets- lige Pekjendtgjørelser, hvorhos dog bliver at iagttage, at dersom det af Parten vides eller af Politiet er opgivet, hvor Paagjældende for Tiden opholder sig i Udlandet, skal Udfærdigelsen tillige tilstilles ham pr. Post i betalt Brev, der skal anbefales.

§ 113.

Har det været Parten bekjendt, at Paagjældende har Bopæl i Udlandet, eller inde- holder Politiets Paategning Angivelser, gaaende ud herpaa, skal Forkyndelsen eller meddelelsen, uanset Bestemmelserne i foregaaende Paragrafs Slutning, altid foretages paa den ved Stedets Love hjemlede Maade. Parten kan fordre, at Retten skal udstede de i saa Henseende for- nodne Begjæringer til paagjældende fremmede Myndigheder. Skulde disse vcegre sig ved at iværksætte Forkyndelsen eller meddelelsen, er Parten berettiget til at gaa frem paa den i Slutningen af foregaaende Paragraf angivne Maade.

§ 114.

Parterne kunne vedtage, at et opgivet Sted skal agtes for Bopæl, og dette bliver da, forsaavidt der foresindes Personer, som enten ifolge § 111 ere pligtige at modtage Forkyn- delsen eller erklære sig for befuldmægtigede hertil ved Anvendelsen af de foregaaende Regler, at behandle som den virkelige Bopæl.

§ 115.

Den til Forkyndelsens eller meddelelsens Foretagelse antagne Stævningsmand behsver ikke at godtgjore sin Bemyndigelse til den enkelte Forretning for den eller dem, til hvem Forkyndelsen eller meddelelsen ster.

De Personer, for hvem Stævningsmanden i medfør af de foregaaende Bestemmelser mener at burde foretage Forkyndelsen eller meddelelsen, kunne i Reglen ikke vcegre sig ved at modtage den. Ubefoiet Ncægtelse medfører Forpligtelse til at betale Udgifterne ved Forret- ningen. Stævningsmanden har derhos i heromhandlede Tilfælde strar at opfordre Politiet til at overtage Forkyndelsen eller meddelelsen; den, der ubefoiet har ncægtet at modtage Forkyn- delsen eller meddelelsen, skal da endvidere betale Politiet en passende af Politimesteren fastsat Godtgjørelse for den foraarsagede Uleilighed.

§ 116.

De Personer, for hvem Forkyndelsen eller meddelelsen ifølge § 111, ifr. § 114, soregaar. naar rette Vedkommende ikke træffes, ere Pligtige at underrette denne om det Sted- fundne, naar det kan ste uden Udgift eller Besvær. Tilsidesættelse af denne Pligt medfører Erstatningsansvar.

§ 117.

Naar Stævningsmænd og Parter have iagttaget de i §§ 111—115 givne Negler, anses Forkyndelsen eller meddelelsen for lovlig, uagtet den ikke ved de trufne Foranstaltninger maatte komme til Paagjældendes Kundskab.

§ 118.

Forkyndelser og meddelelser skulle foregaa imellem Kl. 7 Morgen og Kl 8 Aften. Paa Son- og Helligdage maa de ikke foregaa i Tiden fra Kl. 9 Frm. til Kl. 4 Gftm.

§ 119.

Det, der skal forkyndes eller meddeles, maa overgives Stævningsmændene i dobbelt Udfærdigelse.

Naar de til Forkyndelsens eller meddelelsens Iværksættelse befalede Skridt ere fore- tagne, forsyner Stævningsmanden og den, der har vieret ham behjælpelig, begge Eremplarer med Paategning herom. Det ene Gxemplar overgives til den eller dem, for hvem Forkyn- delsen eller meddelelsen ster, og det andet Gxemplar tilbagegives den, der har begjært For- retningen.

Paategningen skal indeholde fornøden Angivelse af Dag og Time, paa hvilken, Stedet, hvor, og Personerne, for hvem Forkyndelsen eller meddelelsen er jket. Naar Forkyndelsen eller meddelelsen ikke er stet til Vedkommende selv, skal det tillige i Paategningen bemcrrkes hvorledes man i denne Anledning har forholdt sig.

Paategningen afgiver Bevis for det, som ifolge den er passeret; dog er Modbevis ikke udelukket.

Benyttes Avisbekjendtgjørelse, er det ikke nodvendigt, at Udfærdigelsen, der skal for- kyndes eller meddeles, optages fuldstændigt, men det er tilstrækkeligt, at dens Indhold meddeles i Udtog, samt at det bemcrrkes, at Udfærdigelsen selv henligger til Modtagelse paa vedkommende Rets Skriverkontor. Det maa udtrykkeligt udtales i Bekjendtgjørelsen, at Forkyndelsen eller meddelelsen forgjceves er søgt iværksat paa den i denne Lovs s§ 111 og 112 bestemte Maade. Det fomsdne Bevis for dens Foretagelse fores ved Fremlæggelse af paagjældende Numre af Tidenden.

Sker meddelelse pr. Post, har vedkommende Postembedsmand paa Forlangende at forsyne det ene Gxemplar, forinden det tilbagegives den, der har begjært Afsendelsen, med Paa- tegning om, at et ligelydende Gxemplar er afsendt til nærmere betegnet Adresse i betalt og anbefalet Brev. Paategningen indeholder Bevis for det Stedfundne, indtil Modbevis fores.

§ 120.

Benytte begge Parterne Sagførere til at udfore Processen, kunne Forkyndelser og meddelelser, der forefalde under Sagens Gang, ske umiddelbart fra den ene Sagfører til den anden, uden Stævningsmænds Mellemkomst, blot imod simpelt Modtagelsesbevis.

Forkyndelsen eller meddelelsen kan gyldigen afleveres paa Sagførerens Kontor til enhver Tid, dette er aabent, og Modtagelsesbeviset kan udstedes af Sagførerens der tilstede- værende Fuldmægtige eller andre Kontorbetjente.

§ 121.

Naar en Bestemmelse med Hensyn til Sagens videre Foretagelse eller Proceshand- lingers Iværkfcrttelse træffes af Retten i et behørigt afholdt Mode, er ingen færlig Forkyndelse eller meddelelse nodvendig; men alle Vedkommende, som have vieret Pligtige at mode, antages herved at have erholdt fornøden Underretning.

§ 122.

meddelelser, som udgaa fra Retten, ste paa den Maade, Retiens Formand i hvert enkelt Tilfælde anser for hensigtsmæssig, og uden at hans Bestemmelser herom ere Gjen- stand for Paaanke. Det er ham tilladt at tilstille meddelelsen pr. Post.

§ 123.

Klageskriftet, den endelige Dom samt de Skrifter, hvorved Retsmidlernes Anvendelse indledes, maa altid meddeles eller forkyndes paa den i §§ 108—119 bestemte Maade og i Reglen for vedkommende Part, om endog han under Processen er eller har været repræ- senteret af en Sagfører eller Andre.

§ 124.

Indkaldelser og meddelelser til Militcrre, hvilke med de af Forholdets Natur flydende Lempelser blive at iværksætte efter de i dette Kapitel givne Regler, skulle tillige anmeldes for Afdelingschefen, som foranlediger Paagjældendes Møde for Retten, hvor Saadant gjores fornøden:.