Kapitel VI.
Om den Eigtedes Forsvar.
§ 43.
Den, hvem Mistanke for en strafbar Handling rammer, anses som sigtet, naar For- folgning er indledet mod ham for Undersogelsesdommeren eller den dømmende Ret, eller den er forberedt ved Anholdelse eller lignende mod ham rettede Forholdsregler.
§ 44.
Naar Anklage er reist, har den Sigtede Ret til at benytte en af ham selv valgt Forsvarer til paa sine Vegne at varetage sit Tarv under Retsmoderne eller til at bistaa sig herved samt til Afsattelse af Processkrifter. Rettens Formand kan tilstede, at flere For- svarere medtages under Hovedforhandlingen for Landsretten, dog saaledes>at ordentligvis kun een af disse kan optræde paa hvert enkelt af Forhandlingens Trin. Den Sigtede, som lader en Forsvarer handle for sig, er ikke udelukket fra selv tillige at tage OrdetMzsit Forsvar.
Under Forundersogelsen har den Stgtede Retftil at benytteren valgt Forsvarer til at fremsætte skriftlige Andragender til Dommeren og Besværing til Høiere Ret, ved Besigtigelser og Syns- eller Skønsforretninger, samt ved Afhørelse i de i §I49 nævnte Tilfælde.
Er den Sigtede ikke personlig myndig, er hans værge berettiget til at vælge ham en Forsvarer.
§ 45.
Som Forsvarere i Henhold til § 44 kunne benyttes:
1) enhver til møde i vedkommende Ret berettiget Sagfører samt ved Underretterne de andre mænd, der af Justitsministeren maatte være antague til at modtage Bestikkelse som offentlige Forsvarere.
2) Personer, som ere bestægtede eller besvogrede med den Sigtede i den op- eller nedstigende Linie, hans Søskende, ægtefælle, værge, Kurator, Adoptiv- eller Pleieforældre, Adoptiv- eller Pleieborn, forudsat at de nævnte Personer ere personlig myndige og uberygtede. Den. der angiver at staa i et af de nævnte Forhold til den Sigtede, skal fore Bevis herfor, naar og saasnart det af Retten forlanges.
Retten har ordentligvis at afvise Personer, der ikke erc berettigede til at mede som Forsvarere, samt at tilbagevise Processkrifter, der ere underskrevne af saadanne. Dog kan Rettens Formand eller vedkommende Underdommcr af særegne Grunde undtagelsesvis tilstede, at andre personlig myndige og uberygtede personer end dc ovenfor nævnte benyttes som For- svarere under Hovedforhandlingen.
personer, der erc indkaldte til at afhores som Vidner eller Syns- eller skjønsmænd i Sagen, kunne ikke være Forsvarere, ei heller Personer, som ere begjærte indkaldte i den nævntc Egenskab, indtil Retten har truffet Afgjørelse herom.
§ 46.
Virkningen i Straffesagen af Stillingen som valgt Forsvarer indtræder Forsl. efterat meddelelse er gjort til Retten om Valget. Naar nogen Anden end de i § 45 Nr. 1 nævnte Personer i Egenstab af valgt Forsvarer optræder som handlende paa den Sigtedes Vegne, skal derhos Bevis for Fuldmagten haves ved Haanden eller ledsage Processkriftet; tilstrækkeligt Bevis er den Sigtedes erklæring til Retsbogen eller en med Underskrift af ham og to Vitterlighedsvidner forsynet Erklæring. Mangler faadant Bevis, eller erklærer Nogen, der kan voelges til Forsvarer, at mangle Fuldmagt, men at handle i Forventning af den Sigtedes Billigelse, kan Retten tilstede ham at optræde, under Fastfættelse af en kort Tid til Tilveie« bringelse af Beviset eller Godkendelsen; paa denne Maade forholdes ogsaa, naar Retten maatte finde det nodvendigt at afkræve de i § 45 Nr. 1 nævnte Personer Bevis for Fuldmagt.
§ 47.
Den Eigtede, som er fomgflet, har Ret til mundtligt og skriftligt Samkvem med fin valgte Forsvarer, dog saalængc Anklage ikke ec reist, kun under saadan Kontrol, som Dommeren finder fornøden. I Retsmoderue har den Sigtede Ret til at raadftaa med ham, forsaavidt ikke det Modsatte særlig er foreskrevet.
§ 48.
Naar der i en Sag, som er indbragt for Landsretten, ikke er antaget en Sagfører til Forsvarer, eller den antagne Sagfører udebliver, bliver i Embeds Meofer en offentlig Forsvarer at bestikke, dersom enten nævninger skulle medvirke ved Paakjendelsen, eller der kan opstaa spørgsmaal om at lægge Beslag paa den Sigtedes Formue i Henhold til § 197, saavelsom iovngt, naar Rettens Formand ikke efter Sagens Omstændigheder maatte stjenne retskundig Vistand overftodig.
Er Anklage reist for Underretten, og særegne Omstændigheder findes at gjøre rets- kyndig Bistand snstelig, kan en offentlig Forsvarer beskikkes, ordentligvis dog kun paa Be- Mring, og naar den Eigtedes Formuesforfatning er saaledes beskaffen, at han ikke uden at favne det fornødne til sit og Families Underhold eller til Fortfættelse af sin Næringsdrift kan udrede Vederlag til en Sagfører.
Retshandlinger, som, efterat Anklage er reist, finde Sted udenfor Hovedfolhandlingen, har den beskikkede Forfvarer Ret til at deltage i; skal Handlingen foregaa udenfor den Under- retskreds, i hvilken Forsvareren bor, bliver der paa hans Begjæring at bestikke en særlig Forfvarer til at møde ved famme. Dog bor i paatromgende Tilfælde Retshandlingen ikke ud»cettes af Hensyn til foranstaaende Forskrift.
Imod Beslutninger, hvorefter Forsvarer beskikkes, haves intet Retsmiddel; imod Be- slutninger, ved hvilke Forsvarers Bestikkelse ncegtes, kan Besværing til Høiere Ret finde Sted.
§ 49.
Beskikkelse af en offentlig Forsvarer for den Sigtede finder fremdeles Sted under Betingelser, svarende til de i § 48 angivne, naar under en Sags Behandling, forend Anklage er reist, Forklaringer skulle afgives af Vidner eller Syns- eller skjønsmænd, for at benyttes ved Oplæsning under Hovedforhandlingen, samt naar Besigtigelse ved Dommeren eller under Dommerens Ledelse en Syns- eller skjønsforretning skal foretages under Forhold, der med- ferc Fare for, at Gjentagelse ikke senere vil kunne finde Sted. Dog bliver Retshandlingen ikke af denne Grund at udsætte, naar det maa befrygtes, at Beviset i faa Fald kunde tabes.
§ 50.
Naar Landsrettens Dom paaankes, eller der i Anledning af Andragende om Lagens Gjenoptagelse skal finde mundtlig Forhandling Sted for Hoiesteret, og Sagfører ikke er an« tagen eller ikke møder, beskikkes altid en offentlig Forsvarer til at optræde under Forhandlingen for Høiefteret.
Naar Underrettens Dom paaankes, eller der i Anledning af Andragende om Gjen- optagelse af en Sag, i hvilken Landsretten har afsagt Dom som følge af Paaanke, skal finde mundtlig Forhandling Sted for sandsletten, bliver med Hensyn til Bestikkelse af en offentlig Forsvarer til at optra?de for Landsretten Reglen i § 48 2det Stykke at folge. Denne finder fremdeles Anvendelse, naar der i Anledning af Besværing undtagelsesvis skal finde mundtlig Forhandling Sted for Landsretten eller Hoiesteret, samt naar undtagelsesvis Paaanke af Landsrettens Dom i anden Inftants til Høiesteret tilstedes.
Naar i Anledning af Andragende om Gjenoptagelse af en Sag, der er paadømt af Landsretten i forfte Instants, mundtlig Forhandling skal finde Sted for Landsretten, bliver offentlig Forsvarer at bestikke efter Reglerne i § 48 Ifte Stykke.
§ 51.
Til at modtage Bestikkelse som offentlig Forsvarer antager Justitsministeren efter Overenskomst ct tilstrækkeligt Antal af de til møde i vedkommende Net berettigede Sagførere, med soerligt Henfyn til den fortrinlige Adgang, der er indrommet de af Kongen udnawnte Sagførere. Til at beskikkes som Forsvarere ved Underretten kunne ogsaa andre dertil egnede Ma?nd antages af Justitsministeren, naar Begrænsningen til SaZforcre vilde medføre ufor« holdsmcessigt Besvær eller Bekostning.
Andre til møde i vedkommende Ret berettigede Sagførere kunne beskikkes til offentlige Forsvarere, naar den Sigtede begjærer det, og de ere villige til at overtage Forsvaret uden noget Vederlag fra det Offentlige, samt naar derhos ingen lovlig Hindring er forhaanden.
§ 52.
Forsvareren beskikkes af vedkommende Rets Formand eller henholdsvis vedkommende Gnkeltdommer. Sagerne bor saavidt mulig fordeles mellem de antagne Forsvarere efter Om- gang; onster den Sigtede en bestemt person bestikket og oplyfer, at denne er villig, er Dommeren berettiget til og, naar den Paagjældende tillige giver Afkald paa Vederlag fra det Offentlige, Pligtig til at bestikke denne uden Hensyn til den regelmæssige Omgang, for- udsat at ingen lovlig Hindring er forhaanden.
§ 53.
Til offentlig Forsvarer maa Ingen beskikkes, der selv er forurettet ved Forbrydelsen eller ftaar i et saadant Forhold til den Forurettede eller dennes Rettergangsfuldmægtig i Sagen eller til Anklageren, som vilde udelukke en Dommer fra at handle i Sagen, eller der er kaldet til at forklare som Vidne, Syns- eller skjønsmand i Sagtn eller har handlet i
den som Anklager eller Rettergangsfuldmtegtig for den Forurettede eller som Politiembedsmand eller som Dommer eller i en anden Straffesag har roeret Forsvarer for en Sigtet, med hvis Interesse i Sagen den nu Sigtedes staar i Strid.
Grc flere Personer sigtede under samme Sag, kan Forsvaret kun udferes af den jammc Person, naar de Sigtedes Interesser nndcr Sagen ikke ere modstridende.
§ 54.
Bestikkelsen kan tilbagekaldes, naar det findes neduendigt i Forsvarets Interesse, samt, forsaavidt Sagen ikke derved forhales, efter Begjæring af den Sigtede paa Grund af en senere truffen Overenskomst om det offentlige Forsvars Udferel'c uden Vederlag af det Offentlige.
§ 55.
De offentlige Forsvarere ere pligtige med Flid og Trostab at udferc de dem betroede Eager. at fremme dem med den Hurtighed, som Tilfældets Beskaffenhed tillader, at vift Retten skyldig Agtelse og at efterkomme de Paalæg, som Retten i medfør af na?rvo?rende Lov giver.
§ 56.
For Pligtovertra'delser i deres Hvervs udferelfc paadragc de offentlige Forsvarere sig Ansvar efter Lovgivningens almindelige Forskrifter; Straffelovens 13de Kapitel er anvendeligt paa dem.
Ansvaret forsølges efter de almindelige Regler, forsaavidt ikke Andet cr s«rlig bjemlet i ntrrvterende Lov.
§ 57.
De den Sigtede for Forsvarets Skyld tillagte Rettigheder tilkomme ogsaa, indenfor Bestikkelsens Grænser, den offentlige Forsvarer, forsaavidt ikke Andet er fcrrlig foreskrevet eller felger af Forholdets Natur. Til Foretagelse af de Handlinger, som den offentlige Forsvarer finder fornødne eller hensigtsmæssige til den Sigtedes Tarv, behsver han ikke dennes Samtykke.
Den offentlige Forsvarer har Ret til mundtligt og skriftligt Samkvem med den Sigtede, som er famgflet, uden Opsyn. Under Retsmøderne er han berettiget til at raadflaa med den Sigtede, forsaavidt ikke det Modsætte færlig er foreskrevet.
§ 58.
De offentlige Forsvarere erholde Vederlag af det Offentlige for den enkelte Sag. forsaavidt Krav herpaa ikke er frafaldet (jfr. §§51 og 52). Retten fastfætter dette Vederlag efter Arbeidets Betydning og Omfang ved Dommen eller, naar Forsvarerens Virksomhed er afsluttet.