§ 397.

Domme, afsagte af Underretten, kunne ordentligvis paaankes til den Landsret, i hvis Kreds Underret:en ligger.

I Sager, bvis forfølgning paahviler Politiet, kan Dommen kun paaankes i An- klagens Interesse, naar anden Straf end Boder, simpelt fæng'el, Tvangsarbejde eller Ris kan idommcs for Handlingen, og i den Sigtedes Interesse kun, naar hoiere Straf end Beder af 40 Kr., simpelt fængsel i 8 Dage, Tvangsarbeide i 30 Dage, eller med Hensyn til Born under 15 Aar Ris eller Fcrngsel i 8 Dage .er idømt. Dog kan Landsrettens Formand paa Andragende, som maa fremsættes inden 3 Dage efter Dommens Afsigelse, til- stede Paaanke, naar Sagen fkjonnes at have en almindelig Interesse eller videregaaende be- tydelige følger for den Sigtede (§ 108). Indgives saadant Andragende af en Domfældt, kan Rettens Formand bestemme, at Fuldbyrdelse!, skal udsættes; tilstedes Paaanke, udsættes eller standses Fuldbyrdelsen.

Under tilsvarende Betingelser kunne de i §§ 363—370 ommeldte Afgjørelser paa- ankes i Anklagens Interesse og den i § 370 omhandlede Afgjørelse af den Sigtede.

§ 398.

De i §§ 372—385 indeholdte Regler finde ogsaa Anvendelse ved Paaanke af Underrettens Domme med de Lempelser, som følge af, at Landsretten troeder i Stedet for Høiesteret, Underretten for Landsretten og Statsanklageren for Overstatsanklageren, eller iov- rigt af Forholdets Natur, samt med følgende nærmere Bestemmelser:

1) Paaanke i Anklagens Interesse i Sager, som paatales af Politimesteren, finder kun Sted paa dennes Begjæring.

2) De Skridt, som i Anledning af Paaanke blive at foretage ved Underretten i An- klagens Interesse, kunne uden særlig Bemyndigelse foretages af den, der har udfort Anklagen for Underretten.

3) De Anmeldelser og Erklæringer, som i Tilfælde af Paaanke skulle eller kunne af- gives af den Sigtede for Underretten, kunne altid afgives mundtlig til Retsbogen, hvorved Dommeren skal være ham behjælpelig.

4) Paaanke af Underretsdommens Realitet er ikke indfkrænket til Lovens Anvendelse, men udstrcrkker sig ogsaa til Bemsspørgsmaalet, medmindre det Modsætte udtrykkelig erklæres af begge Parter.

5) Ved Paaanke, der rettes mod Dommens Realitet i Almindelighed, finder ingen videre Begrundelse af Paaanken Sted, ei heller de i §§ 381 og 382 ommeldte skriftlige Ud^ viklinger og Moderklæringer,

6) Underretten noegter Paaanken Fremme, ogsaa, naar Sagen efter § 397 ikke er Gjenstand for Paaanke.

§ 399.

Paaankes paa Grund af Krcrnkelse af Rettergangsregler eller, hvad Realiteten angaar,

alenr paa Grund af Lovens urigtige Anvendelse, blive Reglerne i §§ 386—396 at anvende med de af Forholdets Natur flydende Lempelser.

møder den Sigtede, som bar paaanket, og tor hvem ingen Forsvarer er bestikket,

hvnken selv eller vcd en Forsvarer ved Paaankens Forhandling, betragtes hans Paaanke som

Forelagte Lovforslag m. m. 187

frafalden; udebliver han som Modpart, fremmes Sagen paa forestreven Maade, saaledes at han gaar glip af den medvirkning ved Forhandlingen, hvortil han ellers har Adgang, og ?n mulig Modpaaanke fra hans Side bortfalder. Dog indstramkes ikke herved Reglen i § 391 om Nnkegrunde, som Retten i Embeds medfør skal tage i Betragtning.

§ 400.

Naar udenfor det i § 399 nævnte Tilfælde Underretsdommen ved Paaanken søges forandret i Realiteten, bliver Sagen behandlet for og paakjendt as Landsretten efter de Regler, som gjælde i Sager, der behandles ved denne i fsrste Instants, forsaavidt de ikke med Nodvendighed ere udelukkede ved Forholdets Natur, og med Iagttagelse af de i §§401 —405 givne ncrrmere Bestemmelser. Ved Dommen kan et for den Sigtede gunstigere Resultat fastsættes, selv om kun Anklageren bar paaanket; derimod kan der ikke idømmes en ftrengere Straf end den ved Underretsdommen bestemte, naar kun den Sigtede bar paaanket,

§ 401.

Naar Rettens Formand har modtaget Sagens Aktstykker, fastsætter han en Frist, inden hvilken Anklageren, bvem Adgang tit Sagens Aktstykker i løbet af Fristen staar aaben, har at tilstille Formanden Anklageskrift samt enførtegnelse over de Beviser, som han agter at fremfore; undlader Anklageren dette, uden at Forlængelse af Fristen er given, og kan Op« reisning mod Fristforfommelsen ei ovnaas, anses hans Paaanke, eller, hvis Dommen er paaanket af den Sigtede, Anklagen, saavidt Paaanken rackker, for frafalden, i hvilket fidfte Fald Retten afsiger Dom i Overensstemmelse hermed. Begæring/om Afvisning af den Sigtedes Paaanke bsr fremsættes inden den samme Frist.

§ 402.

Gjenpart af Anklageskriftet og Anklagerens Bevisfortegnelse tilstilles den Sigtede, bliver Forsvarer bestikket, erholder denne ligeledes faadanne Gjenparter samt de i § 386 1ste Stykke ommeldte Dokumenter. Tillige fastsættes en Frist, inden hvilken der er Adgang til:

1) at begjære Anklagerens Paaanke afvist,

2) at andrage paa, at Anklagen ncrgtes Fremme, fordi Anklageskriftet ikke tilfredsstiller Lovens Fordringer,

3) at andrage paa Ncrgtelse af Anklagens Fremme af de i § 251 Nr. 4, 5 og 6 nævnte Grunde, naar Anklageren har paaanket en frifindende Dom,

4) at andrage paa Forunderfygelse, forsaavidt derom efter Sagens Beskaffenhed kan blive Tale, og

5) at indlevere Bevisfortegnelse.

§ 403.

Spørgsmaal om Afvisning af Paaankcn Afgjøres af Retten efter Reglerne i § 257; den kan ikke finde Sted, efterat Sagen er henvist til Hovedforhandling. Ncegtes Anklagen Fremme, fordi Anklageskriftet ikke tilfredsstiller Lovens Fordringer, har det samme Virkning som Undladelse af at fremkomme med Anklageskrift.

§ 404.

Under Hovedforhandlingen stat en fuldstcrndig ny Bevisførelse sinde Sted. Dog bliver herved at iagttage, at Reglerne i § 298 Nr. 3 ^ 4 ogsaa omsatte Tilfsrsler til Retsbogen under Sagens Behandling ved Underretten.

Udenfor de Tilfælde, i hvilke i Henhold til § 298 Nr. 4 de ved Underretten af« givne, Retsbogen tilforte Forklaringer af Vidner, Syns- eller skjønsmænd, kunne oplæses under Bevisforelsen, kan Retten ogsaa ellers, naar den ifolge Sagens Bestaffenhed og øvrige Omstændigheder finder Feie dertil, beslutte, at saadanne Udsagn stulle gjældc, uden at de paa- gjældende Personer paany fores for Landsretten.

§ 405.

Har den Sigtede paaanket, men enten fsr Hovedforhandlingen har unddraget sig forfølgning eller udebliver under Hovedforhandlingen uden oplyst lovligt Forfald, betragtes hans Anke som frafalden, dog med Forbehold af Bestemmelsen i § 391.

Har Anklageren paaanket, og den Sigtede paa den foran angivne Maade unddrager sig forfølgning eller udebliver, bliver Sagen at udscrttc, medmindre i Henhold til § 200, jfr. § 366, Hovedforhandling og Paakjendelse kan sinde Sted i den Sigtedes Fraværelse eller Anklageren frafalder Anken eller indskrænker den til Paaanke af den i § 399 om- meldte Art.

§ 406.

Landsrettens Dom i en fra Underretten paaanket Sag kan i Reglen ikke yderligere paaankes. Dog kan Hoiesteret (§ 108) undtagelsesvis tillade, at Sagen indbringes for samme, naar den fkjsnnes at have almindelig Interesse eller videregaaende betydelige følger for Ved- kommende. Andragende herom maa fremsættes inden 3 Dage fra Dommens Afsigelse, jfr. § 397 2 det Stykke i Slutn.

Tilstedes Plante til Høiesteret, finde Reglerne i §§ 398 og 399 tilsvarende An- vendelse.