§ 79.

Retsmoderne ere offentlige, hvor ikke det Modsætte særlig er foreskrevet. Dog kan Retten paa Begjæring af en Part eller i Embeds medfør beslutte, at Forhandlingen skal foregaa for lukkede Dore, naar Hensyn til sædelighed eller den offentlige Orden kræver det, ved Retshandlinger, som sinde Sted udenfor Hovedforhandlingen, tillige, naar særegne Om- stændigheder give Grund til at antage, at Retsmodets Offentlighed vil være til Hinder for Sagens Oplysning. Domme afsiges stedse i offentligt Msde.

Forelagte Lovforslag m. m. 178

§ 80.

Rettens Beslutning, at Dsrene stulle lukkes, sker ved Kjendelse, efter at Parterne have havt Leilighed til at udtale sig. Kjendelsen afsiges offentlig; om Dorene skulle lukkes under den forudgaamde Forhandling, afgjør Rettens Formand.

Beslutning om, at Doren? stulle lukkes, kan træffes saavel ved Forhandlingens Be- gyndelse som i løbet af denne; den kan strar eller senere indstrænkes til en Del af For- handlingen.

§ 81.

Naar det i medfør af de foregaaende Paragrafer besluttes, at Retshandlinger uden- for Hovedforhandlingen for en Net, som bestaar af en enkelt Dommer, og ved hvilke ingen Retsskriver er tilstede, skal foregaa for lukkede Dsre, samt ellers, hvor Loven særlig bestemmer det, stulle to mænd tilkaldes som Retsvidner. Kunne disse ilke strar komme tilstede, bliver Retshandlingen at udsætte, medmindre dens øiemed derved vilde staa Fare for at forspildes.

Retsvidnerne tilkaldes af Dommeren blandt de mænd, der findes opforte paa næv- ningegrundlisten for den kjøbstad eller det søgn, i hvilket Retshandlingen skal finde Sted; dog ere de mænd fritagne, som maatte være optagne paa nævningekrcdsens Aarsliste. Grund- listens Gyldighed i fornævnte Henseende regnes fra 1. Juni til 31. Mai. Reglerne i § 15 samt Lov om Domsmagtens Ordning m. v. § l>5 finde tilsvarende Anvendelse ved Retsvidners Tilkaldelse; de derved opstaaende Spørgsmaal Afgjøres af Dommeren. Denne sorger saavidt mulig for, at Tilkaldelsen sker efter Omgang; kun i nødsfald kan en Person tilkaldes til at fungere flere Dage efter hinanden. Udebliver et tilkaldt Retsvidne uden lovligt Forfald eller uden betimelig Anmeldelse herom, kan Dommeren idømme det en Bsde af indtil 20 Kr. Dommeren kan paalægge Retsvidnerne at iagttage Tavshed om, hvad de ved Retshandlingen erfare om Undersøgelsens Gjenstand; Overtrædelse af faadant Paalæg straffes med Boder ind- til 100 Kr. Retsvidnerne erholde ingen Godtgjørelse.

§ 82.

Naar Hovedforhandlingen holdes for lukkede Dore, have de ved den paatalte Hand- ling forurettede Personer, fremdeles Dommere, øvrighedspersoner, offentlige Anklagere, Sag- førere, samt de, der ere tilstede ifolge Indkaldelse til at udove nævningehvervet i Rettens Samling, Adgang til at overvære samme; endvidere kan enhver af Parterne fordre, at der tilstedes indtil tre af ham opgivne Personer Adgang, og enkelte Andre kan Adgangen tilstedes af Rettens Formand.

Hvorvidt der ved Retshandlinger, som udenfor Hovedforhandlingen finde Sted for lukkede Dsre, kan tilstedes enkelte Personer, som ikke skulle deltage i Forhandlingen, Adgang, beror Paa Rettens Formand.

§ 83.

Rettens Formand vaager over, at Forhandlingen foregaar med den tilborlige Orden og værdighed. Han er berettiget til at afbryde og tilrettevise Parter, Vidner eller Andre, naar de tillade sig upassende Udtalelser eller utilborlige personlige Angreb. Vedbliver en Part hermed trods Tilrettevisning, kan Ordet fratages ham. Personer, der ved stoiende eller anden utilborlig Adfærd forstyrre Forhandlingen eller tilsidesætte den Agtelse, som skyldes Retten, kunne udvises af Retssalen.

For Fornærmelser mod Retten eller nogen af de i Retten Msdende, Uordener, hvor-« ved Forhandlingerne forstyrres, samt Ulydighed mod Formandens Befalinger kan Retten ved en Kjendelse, der afsiges strax, paalægge Straf af Bsder indtil 40 Kr. eller simpelt fængsel indtil 8 Dage.

De Ordensstrasse, som paalægges i Henhold til denne Paragraf, medføre ingen Ind- simnkning i Adgangen til at drage den Skyldige til Ansvar efter Straffelovens almindelige Negler, hvor disse iøvrigt ere anvendelige.

Politiet er forpligtet til uvcrgerlig og sieblikkelig at yde Retten Bistand til Udførelse af denne Paragrafs Forskrifter,

§ 84.

Angaaende alle Retshandlinger i Strafferetspleien optages Beretning i Retsbogen. I Retsbogen indføres forst Angivelse af:

1) Tiden og Stedet for Retsmodet;

2) de Personers Navne, der have fungeret som Dommsrc, nævninger, Retsfkriver og Retsvidner;

3) Sagens Nummer med Parternes Navne;

4) de Personers Navne, der ere tilstede som Parter eller paa disses Vegne eller til deres Bistand, samt Bemcrrkning om de Forholdsregler, som maatte være trufne med Henfyn til deres Tilkaldelse eller Udelukkelse;

5) om Retsmodet har været offentligt eller ikke.

§ 85.

Fuldstændigt optages i Retsbogen Parternes Paastande, Andragender og Indsigelser, forsaavidt de ikke indeholdes i Skrifter, som overleveres Netten, i hvilket Fald Henvisning er tilstrækkelig, Indsigelser, som fremfættes af Vidner, Syns- eller skjønsmænd, Rettens Domme, Kjendelser og øvrige Beslutninger og i nævningesager de til nævningerne stillede spørgs- maal samt Nævningernes erklæring over disse.

Af de Personers Udsagn, som afhores for Undersøgelsesdommeren, skal det væsentlige Indhold gjengives; vigtigere Erklæringer af den Sigtede og navnlig Tilstaaelser skulle saavidt mulig gjengives med hans egne Ord; det Samme Mlder om Vidneforklaringer, Syns- eller skjønsmænds Forklaringer, som afgives for at benyttes ved Oplæsning under Hovedforhand- lingen, samt om Syns- eller skjønsmænds Erklæringer til Retsbogen. Tilsvarende Regler gjælde med Hensyn til Hovedforhandlingeu for Underretten i Sager, der ikke ere undtagne fra Paaanke. Af Udfagn, der afgives under Afhørelse for Landsretten, optager Retsfkriveren under Formandens Veiledning det Væsentligste i en særskilt Bog; ere de Paagjældende tid- ligere afhorte for en Ret, er dog Henvisning tilstrækkelig, og kun væsentlige Afvigelser eller Fuldstændiggjørelser optegnes.

Nn^aaende Besigtigelser, som foretages af Undersøgelsesdommeren eller af Underretten i Sager, der ikke ere undtagne fra Paaanke, skal Retsbogen indeholde saa Meget, at den giver et fuldstændigt og tro Billede af det Besigtigede.

Af Udviklinger og Foredrag til Begrundelse af Paastande, Andragender eller Ind- sigelser, optages Intet i Retsbogen; dog kan Formanden beslutte, at enkelte Udtalelser stulle optages.

særlig Vemcerkning gjores i Retsbogen om, hvorledes der er gaaet tilværks med Hensyn til Former, som efter Loven skulle iagttages, om hvad der fremlægges i Retten, og hvilke Dokumenter der ere blevne oplæste.

§ 86.

Oplæsning og Vedtagelse af Tilfsrsler til Retsbogen angaaende afhorte Personers Udsagn sinder kun Sted ved Afhørelser for Undersozelsesdommeren og under Hovedforhand- lingen for Underretten i Sager, som ikke ere undtagne fra Paaanke.

§ 87.

Retsbogen underskrives af Rettens Formand, fremdeles af de Personer, der maatte have fungeret som Retsskriver eller Retsvidner. Den afgiver Bevis for, hvad der er fore- gaact under Retshandlingen, og særlig for, hvorledes der er gaaet tilværks med Henfyn til Former, som efter Loven skulle iagttages; Modbevis er ikke udelukket.

§ 88.

Aktstykker og andre Dokumenter, som fremlægges i Netten, forsynes med Frem- læggelsespaategning.

§ 89.

Parternes Processkrifter forblive i Rettens Arkiv. Af Dokumenter og Aktstykker, der benyttes som Bevis, skulle, naar de forlanges tilbageleveret)?, bekræftede Gjenparter forblive hos Retten; dog undtages herfra Dokumenter, der ere Udskrift af Embedsprotokoller. Om Gjenpart flal tages af handelsbsger, Regnskabsbøger eller andre faadanne Dokumenter af særdeles betydeligt Omfang, beror paa Formanden.

Retsfkriveren samler de enhver Sag vedkommende Dokumenter og bevarer dem samt de af tilbageleverede Originaler tagne Gjenparter.

§ 90.

Udenfor de Tilfælde, for hvilke der i denne Lov er truffet særlig Bestemmelse, kunne Parterne samt Andre, som deri have retlig Interesse, hos Netsfkrivcren forlange Udskrift af Retsbogrrnc, derunder dog ikke Stemmegivningsbogen, samt af de ovrige hos Retten beroende, til en Straffesag horende Dokumenter, dog kun mod herfor at erlægge fportelmcesfig Betaling, medmindre Udskriften er begjært af en offentlig Myndighed.

Vcrgrer Retsstnveren sig ved at meddele en begjært Udskrift, kommer Reglen i Lov om den borgerlige Retspleie § 49 til Anvendelse.

§ 91.

Retsfproget er dansk. Ingen skriftlig eller mundtlig Henvendelse fra Parterne til Retten maa ske i noget andet Sprog. Afhorelse af Peifoncr, der ikke ere det danske Sprog mægtige, foregaar ved hjælp af en edsvoren Tolk; dog kan ved Afhørelse udenfor Hovcdfor« handlingen for en Landsret Tilkaldelse af Tolk undlades, naar Dommeren tiltror sig fornødent Kjendskab til det fremmede Sprog.

Dokumenter, der ere afsattede i fremmede Sprog, skulle ledsages af en Oversættelse, som bliver at autorisere af en offentlig ansat Translator, medmindre Retten og Parterne anerkjende dens Rigtighed.

Forhandling med og Afhørelse af Dove, Stumme og Dsvstumme foregaar enten ved hjælp af Personer, der ere kyndige i Tegnsproget, og som forud tages i Ed, eller ved skriftlige spørgsmaal og Svar.

Til at bistaa som Tolk eller Tegnsprogkyndig maa Ingen af Netten tilkaldes, der vilde være udelukket fra at handle som Dommer i Sagen (§§ 15 og 17). Iøvrigt blive de cm Vidner givne Regler at anvende paa de nævntc personer med de Lempelser, der følge af Forholdets Natur og, forsaavidt ikke noget Andet særlig er foreskrevet.

De Forretninger, som ifølge denne Lov paahvile Nettens Formand, udferes, naar Retten beklcedes af en enkelt Dommer, af denne.