II.

Om Afgifternes Beregning i Oumnstantserne.

§ 23.

I Domssager, der ved Paaanke indbringes for Høiere Ret, blive de for Afgiftsbereg«

ningen i 1ste Instants givne Regler at anvende med de af Forholdets Natur flydende Lempelser samt under Iagttagelse af folgende nærmere Bestemmelser:

1) Afgifterne forHøies i Tilfælde af Paaanke til Hoiesteret med 50 pCt;

2) Omsatter Paaanken ikke den i Underinstantsen paakjendte Sag i det Hele. bliver dennes værdi kun, saavidt Paaanken rcekker, at lægge til Grund for Afgifternes Beregning i Paaankeinstantsen;

3) I Tilfælde af Kontrapaaanke bliver Anhængiggjørelsesafgiften for dennes Vedkommende at erlægge forinden den mundtlige Forhandlings Paabegvndelse;

4) Bestemmelserne i H 20 og tz 21 Nr. 2, 3 og 4 finde ikke Anvendelse i Paaanketilfælde, men der bliver i de der ombandlede Sager at beregne de samme Afgifter som i andre Sager for Paaankeinstantfen;

5) Den i Lov om den borgerlige Retspleie § 306 ommeldte skriftlige Underretning stemples til Iste Klasses Taxt i Overensstemmelse med Lov 19de Februar 1861, eller, forsaavidt Sagens Gjenstand ikke er Penge esser Penges værd, til Taxt 10 Kr., hvilke Stempelafgifter dog blive at afkorte i de Retsafgifter, som den paaajceldende Part efter den almindelige Regel vilde have at erlægge for den paaankede Sags Anhængiggjørelse og Forhandling.

§ 24.

For Anhængiggjørelse og Behandling i det Hele af Besværing til hoiere Ret erlægges under Et den i § 8 ommeldte Retsafgift. Afgiften erlægges ved Bewcenngens Indgivelse til eller Fremsættelse for den Net, over hvis Handling Besværing fores, men tilbagebetales, saafremt Besværingen ved den overordnede Rets Kjendelse tages til følge, uden at Erstat- ning for Omkostningerne tilkjendes den, som har fremsat Besværingen.

Samme Regel bliver at anvende paa den i Lov om den borgerlige Retspleie § 89 2det Stykke, ommeldte Anke over Retsffriverens Na-gtelie af at meddele en forlangt Udskrift

§ 25.

For Anhængiggjørelse og Behandling af Andragender om ny Foretagelse af Sagen ved den samme Ret erlægges, naar vedkommende Ret tidligere har paakjendt Sagen som Overinstants, samme Afgift som den i § 15 for 1ste Instants forestrevne. For selve Sagens fornyede Foretagelse erlægges ingen Retsafgift.