B. Sag efter Forordn. 6te Ang. 1824.

a. Sag ang. 40 Kr. og derunder.

Indkaldelse.............. „ Rd. 19VZ Sk.

Inkamination ... ,........ „ — 38^/5 —

2 Vidner............... „ — 43^5 —

3 Anstande.............. „ — 25V«. —

I Kjendelse................— 2^/5 —

Doms Afsigelse........... „ — 57^/z —

2 Rd. 13' 5 Sk. 4 Kr. 27 Øre.

Efter Udkastet vil der i deslige Sager være at erlceage henholdsvis 2 Kr., 2 Kr. 50 2re eller 3 Kr., eftersom der ikke sinder Bevisførelse Sted, ellcr denne sinder Sted fra den ene eller begge Parters Side.

d. Sag ang. over 40 Kr.

Indkaldelse.............. „ Rd. 332/5 Sk.

Inkamination ............ „ — 76^5 —

2 Vidner................ „ — 86-/5 —

3 Anstands.............. „ - 50^/5 —

l Kjendelse.............. „ — 43^5 —

Doms Afsigelse........... I — 19VZ —

4 Rd. 26^/5 Sk.

8 Kr. 54 Sre. Stemplet Papir: Stævning.. „ Kr. 30 O.

4 Indlæg. 1 — 20 —

I — 50 —

10 Kr. 4 Øre.

Efter Udkastet vil der være at erlægge i Sager, der angaa

>^ .-2 3 H « ^

Kr. Kr. Kr.

fra 40 til 100 Kr.. . 4 5 6

— 100—200—.. 8 10 12

c. Private Politisager.

1. I København.

Indkaldelse............... „ Rd. 40 Sk,

Inkamination .............. „ — 80 —

2 Vidner................. „ ^ 60 —

Doms Afsigelse............. 1 - 20 —

3 Rd. 8 Sk. 6 Kr. !6 Øre.

2. Udenfor Kjøbenhavn,

Indkaldelse............... „Ro. 38°-/5 Sk.

Inkamination............ „ ^ 76^3 —

2 Vidner................., — 37^/5 —

Doms Afsigelse........... i — !9V5 —

3 Ro. „ Sk. 6 Kr. „ Øre.

Efter Udkastet vil i de nærmest hertil sva- rende Sager, nemlig Sager, der paatales af Pri- vate i Henhold til Lov om Strafferetspleien § 39. være at erlægge 4 Kr.

3, Tyendesager. Til Dommeren............. „ Rb. 36 Sk.

„ Kr. 75Dre.

Efter Udkastet vi! der være at erlægge ' deslige Sager, der angaa

5555555

Kr. Ø. ! Kr. B. Kr. B.

indtil 40 Kr___ 1. „ I. 25 1. 50

fra 40 til 100 Kr. 2. „ 2. 50 3. „

— 100 200— 4. ,, 5. „ i 6. .

4. Paternitetsfager.

Disse ere efter den gjældende Ret gebyr- fri og ville vedblivende være det efter Udkastet.

Ved Fastsættelsen af den værdi, der skal lægges til Grund for Afgiftsberegningen, har man anset det for rettest i § 7 ganske at henvife til Neglerne i Udkast til Lov om den borgerlige Rets- pleie §§ 3, 9, andet Stykke, og 10. Dog har man troet heri at burde foretage en Lempelse, som Billighed synes at tale for. nemlig den, at Afslag i" eller Nedsættelse af Paastanden skal komme i Betragtning ved Beregni gen af Afgifter, der fFrst forfalde, efterat Afslaget eller Nedsættelsen er sket. At gaa endnu et Skridt videre, at lade Afslaget eller Nedsættelsen virke tilbage, har man derimod ikke anset for rigtigt, dels vilde dette volde praktiske Vanskeligheder ved Regnskabsfo- ringen, dels kan det meget vel være Tilfældet, at Sagen tidligere har været kompliceret, og at fprst Nedsættelsen har bevirket en Simplifikation af den.

Da ikke alle Sager kunne anstaas til en Pengeværdi, er der i § 8 givet Regel for Stør- relsen af Retsafgiften i faadanne Sager, hvis Gjenstand ikke er Penge eller Penges V^rd. Den fastsatte Afgift vil vistnok hverken sindes generende for Parterne eller for lille. Bestemmelsen i 2det Stykke turde ikke trænge til ncrrmere Moti- vering.

Som tidligere bemcerket. er det Hensigten at opkræve Afgifterne efter Omfanget af den sted- fundne Behandling og koncentrere Erlæggelsen af dem til Sagens Hovedafsnit. Henset til den Virksomhed, Parterne skulle udvise, maa forment- lig Sagens Anhængiggj^relse for Retten, den mundtlige Forhandling og Bevisførelsen betragtes som de afgørende Hovedpunkter i Sagen, og til disse knytter sig efter § 9 Erlæggelsen af Enkelt- afgiften. med Hensyn til Erlæggelsesmomentet

har man anset det for reitest at dele saavel An- hamgiggjørelses- som Forhandlingsafgiften. Hvad angaar Anhamgiggjørelsesafgiften, er det forment- lig naturligt at tilstaa en betydelig Nedsættelse i samme, naar Sagen ved Forlig eller as anden Grund bortfalder inden dens ftrste Foretagelse ved Retten, og denne faaledes ikke har havt Andet med Sagen at gj,sre end at beramme en Dag til Sagens Foretagelse og lade den opføre vaa Rets- listen. Ved Delingen af Forhandlingsafgiften har foruden en lignende Betragtning tillige den Omstændighed gjort sig gjældende, at Halvdelen af denne Afgift i Henhold til § 10 kan bortfalde. Som Fplge af Ovenstaaende er der i § 9 fastsat, at Anhængiggjørelsesafgiften erlægges med Halv- delen ved Rettens Berammelse af en Dag til Sagens fprste Foretagelse, hvilket er det Tids- punkt, da Retten fprst har at gjøre med Sagen, og med den anden Halvdel ved Sagens fprste Foretagelse, og Forhandlingsafgiften med Halv- delen ved den mundtlige Forhandlings Begyndelse og Halvdelen ved Sagens Optagelse til Bevis- tjendelse eller endelig Paakjendelse af Realiteten. At det maa paahvile SaMgeren at udrede disse Afgifter, turde ucere en Selvfølge, jfr. Udkast til Lov om den borgerlige Retspleie § 125.

Bevisafgiften har man forment bor erlægges ikke for Beviskjendelsen, men for Bevisanordningen, eftersom det kan være Tilfældet, at Parterne, efterat Veviskjendelse er falden, erklære, at de enten ikke ville eller ikke kunne vrcestere Bevis, og der altsaa ikke kommer nogen Bevisanordning istand. Man opnaar derved tillige at kunne paa- Icegge den af Parterne Afgiften, efter hvis Be- gæring Bevisanordningen finder Sted. hvilket er det Naturlige. Derimod har man ikke troet at burde lade den Omstændighed, at Veuisanord- ningen ikke leder til en Bevisførelse, bevirke en Nedfcrttelse af Vevisafgiften, en Lempelse, der vel cr foreskreven i den tydste Gebyrlov, men pasfer mindre godt med det i det foreliggende Udkast fnlgte Sustem og derhos med saamegen mindre Betænkelighed kan opgives i dette, som Udtastet ikke i Lighed med den tydste Lov paalægger fuld Vevisafgift, hvor kun en enkelt Pavt begjærer at maatte fpre Bevis, men har opstillet den Regel, at Bevisafgiften kun bliver at udrede med Halv- delen af hver Part, der fremsætter saadan Be- gæring.

Den Part, som undlader i det i Udkast til Lov om den borgerlige Retspleie §§ 180—181 ommeldte møde at angive sine Beviser, bFr selv- følgelig ikke, naar han i Henhold til bemeldte Ud- kasts § 182 begjærer at stedes til Bevisforelse, slippe for Afgiften. Til at hindre dette sigter Neglen i § 9 i Slutningen. Denne vil vel kunne medføre, at en Part, der oprindelig har angivet nogle Be- viser og fplgelig betalt halv Bevisafgift, senere kan komme til at erlægge en lignende Afgift, men

det synes i og for sig praktisk, at Parterne ogsaa herigjennem faae en Opfordring tilitide at komme frem med samtlige de Beviser, de ville føre.

Naar Sagsøgte ikke fremfætter nogen Ind- sigelse mod Sagsøgerens Paastand, og Forhand- lingen altfaa ikke bliver kontradiktorisk, synes det naturligt, at det langt ringere Arbeide, som en saadan Sag vil medfpre, sammenlignet med Sager, hvor modstridende Paastande ere nedlagte, bjSr f^re til, at ogsaa lavere Afgift opkræves. I Over- ensstemmelse hermed er i § 10 foreslaaet, at den sidst forfaldne Halvdel af Forhandlingsafgiften i stige Sager skal bortfalde.

Reglen i § 11 følger formentlig af sig selv, ligesaa Bestemmelsen i § 12.

Fremsættes der Modfordringer i en Sag og paastaas der felvstsendig Dom for dem, er der for- mentlig ingensomhelft Grund til ikke at fordre de almindelige Retsafgifter for disse fuldtud erlagte. Da Anhængiggjørelsen imidlertid foregaar uden Rettens medvirkning, jfr. Udkast til Lov om den borgerlige Netspleie K 100, maa der fastfættes et andet Tidspunkt for Anhænggjørelsesafgiftens Er- læggelse end det i § 9 bestemte. Man har der- for foreslaaet. at denne Afgift for Modfordringens Vedkommende skal erlægges tilligemed Halvdelen af Forhandlingsafgiften forinden Realitetsforhand- lingens Paabegyndelse.

Gjjsres en Modfordring derimvd alene gjcel« dende til Likvidation, har man troet at burde foreslaa modererede Gebyrer herfor. Efter Kom- missionens Mening kan der i dette Tilfælde ikkun virre Tale enien om Afgiftsfrihed eller modererede Afgifter. Ihvorvel nu en Del synes at kunne tale for det fprste Alternativ, idet Forhandlingen angaaende Modfordringen prcesumtivt ialtfald ikke ubetinget volder storre Besvar end Forhandlingen angaaende andre Indsigelser, og der ikke bsr Icegges Hindringer i Veien for Fremsættelsen af velbegrundede Modfordringer, har man dog troet at burde voelge det sidste, hvorved man bliver i Over- ensstemmelse med den ajceldende ^>et. Det kan heller ikke negtes, at Forhandlingen ved Frem- sættelsen af Modfordringer kan blive besværliggjort, og at den kan medføre, at Retten benytter sig af sin Bemyndigelse til at udstykke Forhandlingen i to, i hvilket Tilfælde det da formentlig vilde sindes besynderligt, om den ene Forhandling var afgiftsfri. I Henhold til det Anfprte er det i § 13 foreslaaet, at der, naar en Modfordring alene gjFres gjaldende til Likvidation, herfor skal erlægges halv Forhandlingsafgift og Bevisafgift.

Ligesom det i Udkast til Lov om den borger- lige Retspleie § 362 er fastsat, at Interventions- fogsmaal cmlægges og fremmes citer de om et fclvstændigt søgsmaal gjældende Regler, forsaavidt ikke Bestemmelserne i de følgende Paragrafer med« fj>re Afvigelse herfra, faaledes har man, da Inter- venienten gjør en selvstændig Fordring gjældende,

i § 14 foreslaaet, at Interventionss^gsmaalet ogsaa i Henseende til Retsafgifter skal behandles som et selvstændigt S^gsmaal og altsaa belægges med de almindelige Afgifter. Intervenienten ind- træder imidlertid i Sagen uden Rettens medvirk- ning, og der maa derfor fastsoettes et andet Er- læggelsesmoment end den almindelige for Anhcen- giggjørelsesafgiften Da Intervenienten derhos kan indlræde, indtil den mundtlige Forhandling om Sagens Realitet er begyndt, jfr. Udkast til Lov om den borgerlige Retspleie § 372, er det Samme tildels Tilfældct med den fsrst forfaldne Halvdel af Forhandlingsafgiften. Som ^l>lge heraf er Reglen i § 14, 2det Punktum, truffen.

Hvad Vlintervenientens Procedure angaar, da er den efter Udkast til Lov om den borgerlige Rets- pleie, jfr. sammes tz 369 i Slutningen, kun at betragte som et Ttllcrg til den Parts Procedure, han vil understøtte. Som følge heraf bjsr han iikun udrede de Retsafgifter, som vilde have været at erlægge af den af ham understøttede Part, saa- fremt denne selv havde iværlsat de af Biinterve- nienten i Sagen foretagne Skridt. Knn naar han indtræder mod Parternes Pillie, har man forment af praknste Hensyn at burde paalægge ham en lille Afgift for Behandlingen og Paaljendelsen af Spørgsmaalet om hans Adgang til at deltage i Sagens Forhandling.

medens de foregaaends Paragrafer give Reg- ler for de Afgifter, som blive at erlægge i de al- mindelige borgerlige Domssaaer, er der i §§ l5 —19 truffet Bestemmelse om Afgiften i Tilfælde, hvor det Retten forelagte Spprgsmaal afgjores paa en lettere og mindre omstændelig Maade. § 15 foreskriver saaledes, at der for Anhcrngig- gjøreisen og Behandlingen i det Hele af Andra- gendet om ny Foretagelse af Sagen ved samme Ret erlægges under Et den almindelige Retsafgift (§§ 6 og 8). Da det forudfættes at være for Parten undskyldelige Forhold, som medføre den fornyede Foretagelse af Sagen, se Udkast til Lou om den borgerl'ge Retspleie §§ 327--28 jfr. § 262, har man fundet det rettest ikke at fordre Retsafgifter for felve Sagens fornyede Foretagelse, og dette er udtrykkelig udtalt i Slutningen af § 15.

Efter § 16 bliver der for AnhamgigaMelse og Behandling af Andragender om Bevisers Fø- relse fonnden Hovedforhandlingen, se Udkast til Lou om den borgerlige Netspleie, Sjette Aismt, Kap. I., at erlægge en Fjerdedel af den alminde- lige Retsafgift. At selve Bevisførelsen, forsaavidt den tilstedes, ligeledes bpr belægges med Afgift, synes naturligt, da det er muligt, at der ikke un- der Hovedsagen kommer til at falde Bevisafgift; men paa den anden Side fynes det ulnlligt, at den paagjceloende Part. naar han skal erlægge Beoisafgift under Hovedfagen, maa udrede Bevis- afgift to Gange, fordi han har været i den Nisd. vendiahed at maatte fore Beviser forinden Hvved-

forhandlingen. Man har derfor foreslaaet, at den for den foreløbige Bevisførelse erlagte Afgift skal afkortes i Bevisafgiften under Hovedfagen.

Hvad angaar Bevisførelse til Brug i uden- landske Retslager, er det i § 17 wreslaaet herfor under Et at beregne almindelig Retsafgift, hvorhos man af praktiske Hensyn har anset det for rigtigst at lade den faste Afgift efter § 8 komme til An- vendelse i alle Tilfælde. hvor der ikke foreligger Oplysning om Sagens værdi.

De i § 8 ommeldte Dekreter udfærdiges efter den gjældende Ret administrativt og ere afgiftsfri. Det er imidlertid fundet passende at fastsætte en lille Afgift for de i Litr. 1 og 2 nævnte Andra- gender for at holds de nu saa hyppigt forekom- mende umotiverede Andragender borte. Derimod har man ikte forment at burde fordre noa.en Af- gift af en Enke. som selv begjærer sig sat under fast Lavværge. — Er det øvrigheden, som i Hen- hold til Reglen i Udlast til Lov om den borger- lige Retspleis § 409, 2. Stk., andrager paa en Persons Umyndiggørelse eller i Henhold til § 419 paa Ophævelse af en Umyndiggjørelse vil der ifolge §21 Nr. 1 ingen Afgift være at erlægge.

Efter Fog. af 7de Fedr. 1823 blioe Morti- fikatiorsbevillinger, naar gjældsbreuet lyder paa en ringere Sum end 500 Nol, at udstede uden Betaling, ligesom intet Retsgcbyr bliver at eilægge under Mortifikationssagen, naar gjældsbrevet er under 200 Rdl. Endelig erlægges ikke Promille- gebyr i Monifikaiionsfager. Den formelle Frem« gangsmaade, som efter Udkast til Lov om den borgerlige Retspleie Sjette Afsnit, Kap. 6 bliver at følge i Mortifikations- og Eiendomadomssager, fynes endnu mere at tale for. at der kun bsr op- kræves ringe Afgifter i disse Sager. Som følge heraf er der i § i 9 fastsat, at der i deslige Sa- ger lun bliver at erlægge en Fjerdedel af den almindelige Retsafgift for Anhcrnggigjørelse og Behandling i det Hele dels af Andragendet om offentlig Indkaldelses Udstedelse, dels af den Sag, hvorunder Mortisitations- eller Eiendomsdom spges. At der under den i Udkast til Lov om den bor- gerlige Retspleie § 429 ommeldte Sag bliver at erlægge de almindelige Retsafgifter, er en Selv- følge.

I Sager, der opstaa af Forholdet mellem Husbond og Tyende, Haandværksmestre og deres lærlinge eller i Anledning af Dagleie erlægges der efter den gjældende Ret meget nedsætte Ge- byrer jfr. Pl. 1ste Mai 1822 § 4, Pl. 6te Sept. 1828 og Pl. 28de Februar 1845 § 2. Eaavel af Hensyn til det hidtil Vestaaende som ogsaa, fordi det fynes anbefaleligt, at Hensynet til Af- gifterne ikte skal holde de Paagiceldende borte fra at søge deres Ret i de omhandlede Forhold, har Kommissionen forment i z 20 at bmde foreslaa nedsatte Afgifter l deslige Sager. Man har endog troet at burde udvide Kredsen til Sager mellem Haandværksmestre og Fabrikanter paa den ene

Forelagte Lovforslag m. m. 19s

Side og deres Arbeidere eller lærlinge paa den anden Side, da de samme Grunde, som tale for kun at fordre fmaa Gebyrer i hine Sager, ogsaa synes at passe paa disse.

§ 21 indeholder Reglerne for, hvilke Sager der skal være fri for Retsafgifter. Bestemmel- sen i § 21 Nr. I stemmer i det Væsentlige med den gjældende Ret; dog er Aigiftssrihed indram- met Embedsmænd i Sager, som de iEmbedsmed- fsr efter Paalæg af vedkommende Ministerium eller Afdeling af samme anlceage, hvilket synes naturligt. Derimod har man ikke forment at burde optage i Paragrafen de Kasser og Institu- tioner, som ifølge fpecielle Bestemmelser nu ere fnlagne for Gebyrer; det synes natmligere, at disse henvises til at sMe fri Proces, hvorved de da tillige opnaa at faae en Sagfprer beskikket, og det er en Selvfolge, at det ved meddelelsen af Bevilling til fri Proces bFr tages farligt i Be- tragtning, at de tidligere have været fri for at erlccgge Gebyrer. Reglen i Slutningen af § 21 Nr. l Iste Stk. om, at det Afgiftsbeløb, som den offentlige Myndighed eller beneficerede Pant fritages for at erlægge, ved Dommen skal tillæg- ges det Offentlige hos Modparten, saafremt denne dommes Ul at betale Procesfens Omkostninger, gjælder nu kun, forsaavidt angaar beneficerede Sager, se Pl. af 20de April 1825 § I, jfr. Kancelli-Skrivelse 7de Mai 1833; der synes imidlertid ikke at være nogen Grund til ikke at udvide Reglen til alle Tilfælde, hvor den anden Part er fritagen jor at erlægge Retsafgifter.

Bestemmelsen i § 21, Nr. I, 2det Punktum, er hentet fra det tydsle Riges Gebyllov. Den er forekommet K?mmitzsionen at være i den Grad naturlig og billig, at man, sijMdt man ikke har overset, at den maaske rettest hprte hjemme i Ud- kast til Lov om den borgerlige Retspleie, dog har troet at burde indsætte den i nærværende Forslag.

Reglen i H 21, Nr. 2, stemmer med den gjældende Ret, fe Lov om Valg af Borgerrepræ- sentanter i Kjøbenhavn af 23de Decbr. 1865 § 10, og Lov om Valgene til Rigsdagen af 12te Juk 1867 § 20 jfr. § 58. og det Samme er Tilfældet med Bestemmelsen i z 21, Nr. 3. fe Pl. af 28de Mai 1825 og Pl. af 28de Febr. 1845 § 2.

ifølge Udkast til Lov om den borgerlige Retspleie, § 594, 2det og 3die Etk., kan Arrest- sagen blive at procedere adskilt fra Sagen om den paagjældende Fordring At der ikke i disse Til- fælde bsr erlægges dobbelte Afgifter, synes Billig- hed at tale for, og man har som Ffilge heraf i § 21 Nr. 4 foreslaaet, at Arrestsagen i slige Til- fælde skal være afgiftsfri.

Som tidligere bemcerket bor de Afgifter, som skulle erlægges under Sagen, være udtomte med de i § 9 ommeldte, og navnlig maa det, som og- saa forhcn omtalt, anses aldeles utilracideligt at fastfætte et regulært Gebyr for Udfcrttelser. Der

gives imidlertid Tilfælde, hvor der efter Kommis- sionens Formening bpr kunne paalægges en extra- ordicer Afgift, og disse ere faadanne, hvor den mundtlige Retsforhandlings Udfættelse er bleven foranlediget ved en Parts eller Rettergangsfutd- mægtigs Forfsmmelse. Det er allerede i Ind- ledningen omtalt, at Udkast til Lov om den bor- gerlige Retepleie § 134 paalægger den Part, der misbruger Procesforhandlingens fri Former, at erstatte Modparten de ham derved foraarsagede Udgifter; paa famme Maade er det i det nævnte Udkasts § l6? fastsat, at de Omkostninger, som forvoldes ved, at en Part i sin Sagsfremstilling er gaaei udenfor eller afvegen fra den forelobige Skriftverling, kunne paalægges denne Part. Ligc- fvm disse Bestemmelser skulde fkjccrme for Mis- brug, saaledes er det Samme Tilfældet med Reglen i § 22. At Bevisforberedelsen gaar ind under Udtrykkene „mundtlig Retsforhandling" skal kun her bersres

For at ikke en Forstjellighed i Anvendelsen af Reglen i § 22 skal uddanne sig ved de for- skellige Retter, navnlig de af Enkeltdommere be- klcedte, har man anfet det for rettest at foreslaa, at der sta! kunne iværlsættes Besværing mod Ret- tens Beslutning i fornævnte Henseende.