Kapitel II.

Kapitel II.

Om ExekutivproceZ.

§ 381.

Sagsogeren kan anvende exekutivproces:

1) I Sager, der anlægges til Indfrielse af gjældsbreve, naar Skyldneren enten i selve gjældsbrevet eller ved senere Paategning paa samme har underkastet sig den i nær- værende Kapitel omhandlede hurtige Retsforfølgning;

2) I Vexelsager, hvorved forstaas de som saadanne i Lov om Vexelfager og Verel- protefter af 28de Mai 1880 § 1 betegnede Sager.

§ 382.

I de i nærværende Kapitel omhandlede Sager finder ingen Forligsmægling Sted, medmindre Parterne ere enige derom.

§ 383.

Under Sagen kan det ikke tillades Sagsogte at fremsætte andre Indsigelser i Realiteten, end at han ikke ved Underskriftens meddelelse var mægtig og myndig til faaledes at forbinde sig, eller at Underskriften er falsk, eller at der i Dokumentets Indhold er fore- gaaet en Forfalskning, efterat Underskriften er meddelt.

I Vezelsager kan Sagssgte endvidere fremsætte de Indvendinger, som angaa selve Veilens Indretning og Indhold eller den til Verelfordringens Vedligeholdelse fornødne Omgang eller andre i Verelloven forestrevne Betingelser for at kunne gjøre Vexelretten gjældende.

I de i § 381 Nr. 1 nævnte Sager kan den Sagsogte derhos, forsaavidt søgs- maalet foruden paa selve gjældsbrevet stottes paa Transport eller andet udenfor gjældsbrevet liggende Grundlag, fremsætte enhver Indsigelse herimod, ligesom han i disse Sager overhove- det kan fremkomme med enhver Indsigelse, til hvis Godtgjørelse han ikke behover andre Be- vismidler end Dokumenter, som haves tilstede.

Alle andre Indsigelser i Realiteten ere udelukkede fra under Sagen at komme i Betragtning, men det forbeholdes Sagsogte i Anledning af slige Indsigelser, naar han i sit Tilsvar har opgivet eller idetmindste forbeholdt dem, at anlægge et selvftændigt Grstatnings- fogsmaal mod Sagsogeren.

Dette Grstatningsfsgsmaal behandles i alle Henseender efter de almindelige Regler.

§ 384.

Imod de i § 381 Nr. 2 omhandlede Fordringer kunne Modfordringer ikkun frem- sættes i de i den ovennævnte Lou af 28de Mai 1880 § 4 nævnte Tilfælde og imod de i § 381 Nr. 1 omhandlede kun, forsaavidt Modfordringen selv gaar ind nnder samme Be- stemmelse, eller den indrommes.

§ 385.

Sager, i hvilke Gzekutivprocessen anvendes, behandles uden Hensyn til Gjenstandens værdi ved Underretterne efter de ovenfor i fjerde Afsnit givne Regler, hvorved dog bliver at bemcrike, at Dommeren er pligtig at drage særlig Omsorg for, at Sagen fremmes med den storft mulige Hurtighed.

§ 386.

Ligesom der ikke kan gives Sagsogte Udsættelse for at fore Bevis for andre Omstcen- digheder end de i § 383 omhandlede, faaledes kan det i Reglen ikke tillades Sagsogeren under Sagen at fore Vidner, eller lade optage Syn og skjøn eller at faa Modparten ind

kaldt til personlig Afhorelse. Dog kan Retten Made Sagssgeren at fore Vidner, naar disse blot sigte til at bevise Dokumentets Wgthed.

Naar Sagfogeren, fordi han anser det nodvendigt i Anledning af Sazsogtes Til- svar at tilveiebringe Beviser, som ikke under Sagen kunne tilstedes, haner denne, kan Retten fritage ham for i Henhold til § 100 at udrede Erstatning til Sagsogte for havte Udgifter og Uleilighed.

§ 387.

Sager af heromhandlede Beskaffenhed kunne i Henhold til § 354 paaankes til Lands- retten. Det er en Selvfølge, at Proceduren for denne ikke kan omsatte Andet, end det, som i Henhold til ovenstaaende Regler kunde gjores gjældende for Underretten.