I. Om Afgifterne i Straffesager, der paatales af Private i Henhold til Lov om Strafferetspleien § 39.

De i denne Afdeling foreslaaede Afgiftsregler afvige i flere Henseender fra de i andet Asfnits Iste Kapitel ommeldte. Man har faaledes ladet Bevisafgiften ganste bortfalde, da det ikke vii være rigtigt at paalægge den Sigtede Afgift for hans Bevlsførelse, der sker i det Offentliges In- teresse, og man, naar den Sigtede fritages for Be- visafgift, ikke ret vel kan paalægge Anklageren Afgift for hans BemsfMlse. Anhomggiggjørelses- og For- hanolingsafgiften er derhos sat betydelig lavere, da de her omhandlede Sager ikle godt kunne taale at belægges med faa tMe Afgifter. Størstedelen af disse Sager ere saadanne, som nu behandles som private Politisager, og altsaa belægges med lavere Gebyrer end de scrdvanlige, se Plakat Iste Mai 1822 § 4 og Plakat 28oe Februar 1845; vel er Omraadet efter Udkast til Lov om Strafferets- pleien § 39 noget videre, men Kommissionen har ikke fundet Grund til at gjDrc nogen Sondring i saa Henseende.

med Henfyn til erlæggelsen af de i § 72 ommeldte Afgifter er der formentlig heller ikke nogen Grund til som i Udkastets § 9, 2det Stykke, at lade nogen Deling af famme sinde Sted. Dommeren skal ifølge Reglen i Udkast til Lov om Strasseretspleien i § 448, førend Foihandlingen begynder, mægle Forlig mellem Parterne, og følgen heraf er, at Afgiften efter § 72, 1ste Stytke i Slutningen, ikkun vil være at erlægge, forsaavidt Forlig itke bliver opnaaet, og Sagen derefter gaar til Hovedforhandling.

Reises der under Sagen tillige Paastand paa Elstatning, er der formentlig ingen Grund til ikte at fordre Anhængigajorelses- og Forhand- lingsafgiften beregnet efter Udkastets § 6, forsaa- vidt denne Beregning f^rer til en Høiere Afgift end efter § 72, 1ste Stykke. I Overensstem« melse hermed er Reglen i § 72, 2det Stykke, afsattet.

Bestemmelsen i § 73 følger af det tidligere med Hensyn til Afgifterne for Modftgsmaal Be- mcrrkede.

Reglen i § 74 er at forstaa i Overensstem« melse med § 72 saaledes, at Afgiften efter § 8, 1ste Stykke, i de Tilfælde, hvor den fastsætte Erstatning vaaankes i Forbindelse med Straffe« spørgsmaalet, skal dcrkke begge, forsaavidt ikke Be- regning efter Erstatningspaastandens Belsb i Hen- hold til § 6 fører til ypiere Afgift. Er dette derimod Tilfældet, stulle Afgifterne beregnes efter § 6, jfr. § 8, 2det Stykke.

Reelen i § 76 er i Overensstemmelse med Udkastets § 15.

Bestemmelsen i § 77 stemmer med den gjcel' dende Ret, og Reglerne i §§ 78—80 trcrnge ucrppe til nogen Motivering.